TWINKLY


Filter
 Produkter
Liste
Galleri

Twinkly – en ny verden af intelligent julebelysning

Intelligent-belysning er smart. Og hos en del af os har det efterhånden listet sig ind i hjemmet på enten den ene eller anden måde. Men det er ikke længere kun forbeholdt den almindelige rumbelysning. Med Twinkly får du nemlig smart-lyskæder, der er perfekte til at skabe en flot, dekorativ og festlig julestemning – både inde og ude. Med Twinkly kan du styre alt, som i alt, på lyskæderne. Du kan nemlig styre og programmere hver eneste lille lys-diode på kæden, så du kan skabe dine helt egne, personlige lysdekorationer. Twinkly kommer i forskellige serier, der hver især har deres egne, unikke egenskaber – nogle til indendørs brug og nogle til udendørs. Der er altså noget for enhver og til enhver situation, der kræver lidt ekstra liv og stemning.

Skab alle farver inden for RGB-farveskemaet

Twinkly-lyskilderne kan indstilles til at lyse i et hav af forskellige farver, ret bogstaveligt. De kører nemlig i RGB-farveskemaet, som består af primærfarverne rød, grøn og blå – og alle farver derimellem. Farverne derimellem er alle dem, der kan skabes ud fra de tre primærfarver. Og det er altså mere end 16 millioner farvemuligheder. Så der er lidt at gå i gang med. Og med muligheden for at kontrollere hver enkelte diode, kan du skabe stort set ethvert lysshow, du har fantasi til.

Kontrollér dine lyskæder med Twinklys smart-app

Alle de mange muligheder for at tilpasse og styre dine Twinkly-lyskilder åbner sig op i deres smart-app, Twinkly. Den er tilgængelig både til iOS og Android. I appen finder du et stort udvalg af prædefinerede effekter og animationer, og samtidigt får du muligheden for at skabe dine helt egne. Du kan tilpasse stort set alle aspekter af lyset; farve, lysstyrke, fart og intensitet. Og hvis det ikke var muligheder nok, kan du i appen også synkronisere flere Twinkly-produkter, så de følger hinanden. Det vil sige, at du kan få dem til at følge de samme designs, på samme tid. Det giver dig ubegrænsede muligheder for at skabe dine egne lysdesigns.

Tip! Du kan også tilkoble dine Twinkly-produkter til Google Home og Amazon Alexa.

Bliv klogere på de forskellige serier

Der er som sagt masser af muligheder med Twinkly. Det betyder også, at du kan vælge mellem flere forskellige serier af lyskæder inden for mærket. Du kan nemlig få Twinkly både som LED-light strip (Line), som et fleksibelt og formbart rør (Flex) og som lyskæde med istap-effekt (Icicle). Herunder kan du læse mere om de tre serier, vi fører i Silvan:

Twinkly Line

Twinkly Line er en tynd LED-strip til indendørs brug, der både er selvklæbende og magnetisk. Der er altså næsten ingen grænser for, hvor du kan montere den. LED-båndet er 150 cm langt med 90 LED-lys fordelt på. Selve båndet er helt sort, så det er diskret og samtidigt tillader lysene at træde frem på flotteste vis. Twinkly Line er smartbelysning, så du kan styre LED-strip’en fra din smartphone – og herfra kan du altså styre hver eneste lille diode. I Line-serien kan du både få et startsæt og et forlængersæt. I startsættet får du controller og adapter samt en quick-guide til opsætning med i købet. De ting følger ikke med, når du køber forlængersættet. Det indeholder nemlig blot en ekstra LED-light strip på 150 cm og kan derfor ikke bruges alene.

Twinkly Flex

Twinkly Flex er et fleksibelt rør, der minder lidt om et neonrør. Den helt store forskel er bare, at du kan forme røret helt, som du har lyst. Form det som et hjerte, en stjerne eller noget helt tredje. Hæng Twinkly Flex-tube på væggen som lysdekoration, eller sæt den langs kanten på en hylde, under et skab, langs bordkanten – kun din fantasi sætter grænser, så længe du holder den indendørs. Flex er nemlig kun egnet til indendørs brug. Også i Flex-serien kan du styre lyset helt ned til hver enkelt diode. Du kan altså skabe lige præcis det design, du ønsker. Twinkly Flex er 2 meter lang og kommer med alt, du skal bruge for at komme i gang.

Twinkly Istapper (Icicle)

Twinkly Icicle, eller Twinkly Istapper, minder om en mere traditionel lyskæde, vi ser om vinteren – og så alligevel ikke. Det er en lyskæde med drop-down-effekt. Det betyder, at der fra kæden hænger 50 mindre lyskæder ned i forskellige længder med 10 cm mellemrum. Og det er det design, der giver fornemmelsen af istapper, der hænger ned på udhænget. Icicle er godkendt til brug både ude og inde. Og ligesom lyskæderne i de andre serier, kan du her også styre lyset ned til hver enkelt diode. Det giver dig altså mulighed for at tage årets julebelysning til et helt nyt niveau – og du slår med garanti naboens lysdekorationer.

Sådan installerer du Twinkly LED-strips

Du tænker måske, puh, med alle de mange muligheder og funktioner, så må det være svært at installere. Men nej. Det er faktisk utrolig let at komme i gang. Start med at montere dit Twinkly-produkt. Herefter skal du kortlægge layoutet ved hjælp af kameraet i din telefon gennem Twinkly-appen. Når det er gjort, er du faktisk klar til at gå i gang – det var da nemt, ikke? Vælg så en af de eksisterende effekter eller animationer fra galleriet i appen, eller begynd at skabe dine helt egne design. Og efterhånden som du får flere produkter, kombinerer du dem blot løbende i appen, så du har styr på dem alle. God fornøjelse.