Udendørs julebelysning

Kategorier
Filter
 Produkter
Liste
Galleri

Udendørs julebelysning

Julelys kan være med til at skabe stemning inden- som udendørs i de mørke måneder. Med udendørs lyskæder kan du skabe hygge i haven eller på altanen og skabe flotte dekorationer på for eksempel husgavlen. Eller hvad med at vikle lyskæder om altanens gelænder, for at pynte altanen op. På den måde kan du sprede den gode julestemning hos forbipasserende, som vil glædes over det flotte julelys i mørket.

I vores sortiment af udendørsbelysning kan du blandt andet finde flagstangskæder, lysnet, lystræer og dekortionslys i forskellige figurer blandt andet fra SIRIUS.

Flagstangskæder

Flagstangskæden er blevet populær de seneste år og får din flagstang til at ligne et stort, flot, lysende juletræ i mørket. Flagstangslyskæden monteres nemt på flaglinen og de fleste flagstangskæder består af otte lyskæder, som fastmonteres med pløkker i jorden. Vær opmærksom på at de kan fås i forskellige størrelser.

Lysnet

Lysnet er flotte og utrolig praktiske, da du nemt kan pynte enhver busk eller træ med et lysnet, da det blot lægges over busken eller træet. På den måde slipper du for, at skulle bøvle med at sno lyskæder ud og ind mellem grenene. Mange lysnet kan også fås med timer, så du kan indstille det til at slukke eller tænde af sig selv.

Juletræskæder og lyskæder

Spred hygge og stemning i mørket med en LED-lyskæde på altanen eller foran din hoveddør. Vi fører et stort udvalg af forskellige lyskæder både til inden- og udendørs brug. Brug for eksempel lyskæden på gelænderet på altanen eller krøl lyskæden sammen og læg den ind i en lanterne, som smuk dekoration. Du kan også montere lyskæder rundt om døre og vinduer, for at opnå et hyggeligt udtryk til din bolig. Vi fører også LED lyskæder som nemt kan sættes på juletræet.

Lystræer

Diodetræer eller lystræer er små kunstige træer med lys i. Stil lystræet på dørtrinnet ved hoveddøren, hvor de kan lyse op for dine besøgende. Du kan også placere lystræerne rundt om i haven, så de kan lyse op i mørket og skabe stemning.

Jule lysfigurer

Dekorer haven med flotte julefigurer med LED-lys. Hvad med en hjort eller små lys-fugle til at pynte og lyse op i haven. Lysfigurerne er vejrbestandige og kan eksempelvis anvendes på terrassen, i haven eller ved indgangspartier.

 

Energibesparende, udendørsvenligt LED lys

Vores lyskæder er med LED lys, som betyder at de er yderst strømbesparende, da LED lys er billigt i drift. LED pærer bruger for eksempel ca. 25% mindre i strøm en almindelige spare pærer. Desuden er der mange andre fordele ved LED pærer som at LED-pærer har en langt længere levetid end andre lyspærer og du kan derfor bruge din julebelysning år efter år.

LED lyskæder er også rigtig gode udendørs, da de ikke er følsomme overfor udsving i temperatur og dine lyskæder kan derfor sagtens hænge ude i vinterens kulde uden at tage skade.