Juletræ og juletræsfod

Kategorier
Filter
 Produkter
Liste
Galleri

Juletræer og juletræsfødder

Hos SILVAN har vi et stort udvalg af juletræer. Om du bor i en 2-værelseslejlighed eller i en stor villa, har vi et træ, der passer lige i størrelsen.

Vi har også forskellige typer af grantræer som Nordmannsgran, Rødgran, Blågran, Sølvgran og Søjlegran. Det er meget forskelligt hvilken gran folk vælger til deres juletræ men her er et par tips til de forskellige sorter.

Nordmannsgran

Nordmannsgranen er danskernes foretrukne juletræssort og en af fordelene ved dette træ, er dens lange holdbarhed. Vil du for eksempel gerne have træet stående hele december, vil dette være et godt juletræ til dig. En Nordmannsgran er et ret symmetrisk træ og grenene sidder tæt og har mange nåle. På grund af dets smukke udseende kaldes dette træ også for en Ædelgran. På grund af de tætte grene, kan det dog være svært at få plads til julepynten.

Rødgran

Rødgranen er også et populært valg, når det gælder juletræer, da træet har en dejlig duft af gran, som bidrager til en dejlig julestemning i hjemmet. Grene på træet er opadgående og giver træet et flot udseende og grannålene har en flot rødgrøn farve.

Rødgranen er til dig, der vil have juletræet stående et par dage op til og efter jul, da en rødgran desværre smider dens nåle ret hurtigt.

Blågran

Blågranen skiller sig ud ved sit flotte blålige skær og er en af de mere oversete juletræstyper. En blågran har ofte en meget lang stamme øverst og en flot pyramide form. Træet er derfor ideelt, hvis du har lyst til et lidt anderledes træ.  Granen er, ligesom rødgranen, ikke den mest holdbare sort, og er er derfor til dig, der kun har juletræet inde lige op til og efter juleaften.

Sølvgran

Sølvgran minder på mange måder om Nordmannsgranen med mange, tætsiddende grene. Sølvgran har af navnet en flot sølvgrå nuance og grannålene er længere men blødere end på almindelige grantræer. Sølvgranen har en god holdbarhed og kan derfor tåle at du har juletræet stående inde i længere tid.

Søjlegran

En søjlegran er et meget slankt træ og beslægtet med rødgranen. Idet at træet er meget slankt, er det ideelt til dig, der har en lidt mindre stue, hvor træet ikke må fylde for meget.

Juletræsfod

Der findes forskellige måder du kan sørge for, at dit juletræ kommer til at stå flot og lige, uden at vælte.

En løsning, der har fungeret gennem mange år, er det traditionelle trækryds, hvor juletræet sømmes fast til foden. Et trækryds som juletræsfod er både en nem og billig løsning men der kan også være ulemper ved sådan en fod. Den kan for eksempel ikke genbruges og det kan være ret svært at få træet til at stå helt lige.

En anden løsning til juletræet, er en juletræsfod med vandbeholder. Her spændes juletræet fast i foden og træet kan herefter suge vand fra fodens vandbeholder.

En juletræs fod med vandbeholder kan være med til at give fugt til juletræet, så det drysser knap så meget. Især hvis træet er nyfældet kan grannålene holde lidt længere uden at drysse af. Denne type af juletræsfod er ofte i plast og kan genbruges år efter år. På denne type af fod, er der ofte installeret et par gribearme i foden, sådan at det er nemt at få træet til at stå helt lige.

En anden model inden for juletræsfødder er en juletræsfoden med et rør i midten, hvor træet spændes fast men uden vandbeholderen. Sådan en fod kan også bruges år efter år.

En juletræsfod med rør er til dig, der går op i designet på juletræsfoden, da denne type af fod kan fås i flest forskellige typer af design. Her i vores sortiment kan du for eksempel finde den klassiske stjernetakkede fod i træ og metal, som danner en flot stjerne ved træets fod, når du skruer juletræet fast.

Husk desuden at jo højere et træ, jo større en juletræsfod er det godt at bruge, så du er sikker på at træet ikke vælter på grund af vægten.

Derudover findes der også juletræsfødder du kan anvende i haven, hvor foden bores ned i jorden og hvor juletræet derefter kan skrues eller spændes fast.