Rengøring

{{facet.CurrentMin}} {{::facet.Currency}} {{facet.CurrentMax}} {{::facet.Currency}}
 Produkter
Liste
Galleri

Effektiv rengøring

Hos SILVAN finder du altid et stort udvalg af forskellige produkter til rengøring. Her finder du alt fra kalkfjerner til forskellige gulvsæber og trærens. Vi har mange forskellige grundprodukter, som effektivt kan bruges til rengøring af mange forskellige elementer og materialer.  


Der er ingen regler for eller opskrift på, hvordan du skal holde huset rent. Alligevel er der forskellige ting, der kan hjælpe dig til en mere effektiv og lettere rengøring. Først og fremmest er det en god ide, at have en klar plan for, hvad der skal gøres rent. Er det den ugentlige rengøring af huset, eller er det enkelte ting, som du gerne vil rengøre? Det kan hjælpe dig til at få overblik og målrette din rengøring. 

Er det rengøring af hele huset, kan det være en god ide at rydde op på forhånd. Så er det lettere at komme til, når der er færre ting, der står i vejen. Det gør det hele lidt hurtigere og lettere. Er det enkelte pletter, eller ting du skal rengøre, er det en god ide at bruge et produkt, der passer til den overflade du skal rengøre. Det er også en god ide at bruge produkter, der er beregnet til det, du gerne vil fjerne. Eksempelvis er det bedst at bruge kalkfjerner som rengøring, hvis det er kalk du skal have fjernet. 

Et godt og gammelt tip til god og effektiv rengøring, er også at holde rent fremfor at gøre rent. Din rengøring bliver hurtigt meget lettere at komme igennem, hvis du løbende sørger for at holde hjemmet og dine ting rene og fri for snavs og pletter. Så bliver rengøringen meget mere overskuelig.

Gode produkter til rengøring

Der er flere forskellige midler til rengøring, som er gode at have i huset, alt efter hvilket inventar du har. Hvis vi skal nævne et par, der uundværlig i de fleste hjem, er det blandt andet universalrengøringsmiddel, eddikesyre og sæbespåner. Det er grundprodukter, der kan bruges til flere forskellige ting. 

Universalrengøringsmiddel kan bruges til de fleste overflader, hvad enten det er vægge, lofter, porcelænsvaske eller reoler. Ved rengøring af overfalder af træ bør du altid undersøge på forhånd, om de tåler det universalrengøringsmiddel, som du bruger. Det kan gøres ved at teste det på et mindre område.  

Eddikesyre er effektivt mod kalk og genstridige kalkpletter. Det kan bruges til rengøring og fjernelse af alt fra kalk i brusenichen til fliser og armaturer. Til dette kan du naturligvis også bruge kalkfjerner. 

Sæbespåner er godt til mange overflader af træ, da det er effektivt til rengøring og danner en beskyttende hinde på træet. Det kan bruges til møbler, bordplader, gulve og klinker. Det er vigtigt at sæbespåner er helt opløste, før du går i gang med rengøring. Brun sæbe er også effektivt til rengøring af træ og til at fjerne fedt. 

 Til rengøring af gulve har vi blandt vores udvalg mange forskellige produkter til klinker, fliser og trægulve. Det mest effektive middel til rengøring, er nemlig ofte det, der er beregnet til det enkelte materiale og målrettet det snavs, der skal fjernes.