Malersprøjte

{{facet.CurrentMin}} {{::facet.Currency}} {{facet.CurrentMax}} {{::facet.Currency}}
 Produkter
Liste
Galleri

Mal hurtigere med en malersprøjte

Med en malersprøjte kan du let og hurtigt male større overflader i en fart. Derfor er det heller ikke svært at forstå, hvorfor en malersprøjte er blevet populær hos mange, når der skal males lofter, vægge eller facader. Men en malersprøjte kan også bruges til meget mere end det. Den er nemlig også god til de flader, hvor det er svært at komme til med en pensel – eksempelvis når havemøblerne skal males, eller der skal males mellem tremmer. En malersprøjte er derfor god til alt fra store overfalder til små, besværlige steder, hvor penslen ikke rigtig kan komme til. Malersprøjter kan også bruges til at fordele træpleje på eksempelvis havemøbler. Der findes forskelligt tilbehør til en malersprøjte, sådan at du kan bruge den til forskellige typer af maling og træpleje.  


En malersprøjte fungerer på en sådan måde, at malingen suges direkte op og fordeles med et jævnt tryk via sprøjten. Det går hurtigt at male, og du kan let få et flot og jævnt resultat. Derfor giver en malersprøjte også ofte en langt bedre finish, end hvad der er muligt at opnå med en pensel. Træet bliver nemlig lettere mættet med en sprøjtepistol end ved at male med pensel. En anden fordel ved en malersprøjte er også, at du får en langt bedre arbejdsstilling end ved at arbejde med pensel eller rulle.

Sådan bruger du en malersprøjte

En malersprøjte kan bruges til mange genstande. Det er dog vigtigt at tænke over, at det også støver en del. Derfor bør du altid dække meget grundigt af, før du går i gang. Malingen skal nemlig fortyndes, før du kan bruge det i en malersprøjte. Derfor er der også rigtig mange små dråber med maling, der kan lægge sig som et fint støvlag på steder, hvor det ikke var meningen du ville male. Det er især en god ide at have i tankerne, når du maler udendørs eller maler stakit. Her kan malingen let sprede sig, og særligt på et stakit, vil meget maling gå til spilde. Derfor kan det være en god ide at bruge pensel, på åbne flader, som eksempelvis et stakit. Sprøjtemaler du udendørs, er du afhængig af, at det er vindstille. Eller vil vinden tage fat i malingen.  

Når du skal i gang med at male med en malersprøjte, skal du først og fremmest dække grundigt af. Med grundigt, mener vi, at det gælder alt det, der ikke skal males. Der kommer nemlig let til at være maling mange steder, hvor det ikke er meningen. Maler du udendørs, skal du altså også dække af, hvad enten det er blomsterbede eller fliser der er i farezone for uønsket maling. Det er også en god ide at flytte bilen – og måske også naboens, hvis ikke den er i en sikker afstand.  

Når alt er dækket af, er du klar til at gå i gang med malersprøjten. Her skal malingen i mange tilfælde fortyndes, før den kan lægge sig som et fint lag. Du må ikke bruge kogende vand, men malingen er lettere at fordele når den ikke er alt for kold. Derfor kan du eventuelt bruge lunken vand. Et godt tip er at lave en prøve med malersprøjten på pap eller en mindre flade, for at tjekke malingen. Så kan du også finindstille hvordan malingen skal fordeles. Mal altid med 15-20 cm afstand og sprøjt med både vandrette og lodrette bevægelser.