Grundere

Filter
 Produkter
Liste
Galleri

Hvad er en grunder?

En grunder – der også kaldes en primer – sikrer et flottere og mere ensartet resultat, når du maler. Grundere sørger for, at malingen hæfter sig bedre fast på overfladen – hvad enten det er træ, tapet, puds, metal eller en helt anden type overflade. Det er derfor en stor fordel at bruge grunder før maling af næsten alle typer overflader. Hvis der f.eks. er misfarvninger i form af vandskjolder, fugt eller nikotin på væggen eller loftet, kan grundere spærre for, at det trænger igennem den malede overflade. Derudover kan primere også få maling til at hæfte bedre på glatte overflader som fliser, hvor maling generelt kan have svært ved at hæfte sig fast.

Det er sådan set muligt at male en overflade uden brug af grundere. Dog er du sikker på at få et flottere resultat med en grunder som bund for malingen. Grunder bruges overvejende indendørs, men der findes dog også varianter til udendørs brug. Se i vores store udvalg af grundere og primere, som findes i mange størrelser af beholdere samt typer. Du kan under det enkelte produkt se, hvilke leveringsmuligheder der er. Samtidig kan du se, hvilke Silvan-butikker der har varen på lager. Du kan eventuelt bestille den til afhentning i din lokale Silvan via ”Click-and-collect”.

Hvilken grunder skal du vælge?

Når du skal vælge en grunder, skal du tage udgangspunkt i den overflade, som du skal male. Der findes nemlig særlige grundere til eksempelvis træ, metal og puds. Samtidig findes grunderne i forskellige mængder, der er oplyst i produktbeskrivelsen. I nogle produktbeskrivelser kan du også læse nærmere om, hvor stor en overflade som grunderen kan dække. Grunderne, som du kan vælge imellem, hedder bl.a. hæftegrunder, forankringsgrunder, spærregrunder, trægrunder og metalgrunder. Herunder kan du læse mere om, hvad der kendetegner de forskellige typer af grundere, så du kan finde den helt rette variant til dine behov.

Hæftegrunder eller forankringsgrunder

Hæftegrunder bruges især til hårde overflader som fliser, galvaniseret jern, PVC, aluminium og zink. Du har måske oplevet, at maling kan have svært ved at hæfte sig på sådanne overflader. Hæftegrunderen kan hjælpe til, at malingen sidder bedre fast. Denne grunder kan bruges både inde og ude (se mere info i produktbeskrivelserne). Forankringsgrunder bruges især til porøse mineralske overflader – det kan f.eks. være puds. Det kan bruges før påføring af både spartelmasse, tapet og maling på den mineralske overflade. Forankringsgrunderen gør generelt, at tapet, maling, eller hvad der nu skal påføres, sidder bedre fast. Du kan genkende forankringsgrunderen på sin blågrønne farve.

Spærregrunder

En spærregrunder gør, at der ikke sker gennemtrængning fra underlaget, som er malet. Det kan f.eks. være, at du bor i et hjem, hvor der har været røget indendørs. I så fald er det nødvendigt at male med en spærregrundet først, så der ikke trænger nikotin igennem malingen. Det hjælper også, hvis der har været en vandskade, som har efterladt pletter eller skjolder, der kan trænge igennem malingen. Det kan også bruges til mange andre typer af overflader, hvor der ikke skal være farvegennemtrængning – både inden- og udendørs (læs i produktbeskrivelsen, om det konkrete produkt kan bruges både inden- og udendørs).

Trægrunder eller metalgrunder

Hvis du skal male træ eller metal, kan det være en rigtig god idé at starte med at male et lag grunder. Her kan du finde særlige træ- og metalgrundere, som kan få malingen til at hæfte bedre fast til enten metal eller træ. Der er også andre fordele ved at bruge en grunder til metal eller træ. Eksempelvis kan en trægrunder også beskytte imod råd og svamp i træ udendørs. En metalgrunder kan beskytte imod udvikling af rust under metalmalingen. Hvis du skal male en metal- eller træoverflade, kan du i øvrigt se i vores udvalg af træmaling og metalmaling.

Hvordan påfører du grunder på overfladen?

Hvordan du skal påføre grunder, er forskelligt fra produkt til produkt og overflade til overflade. Derfor er det en god idé at læse den enkelte produktbeskrivelse, før du påfører produktet, da det her vil være præciseret, hvordan det bruges. Dog vil du i langt de fleste tilfælde have brug for enten pensler eller malerruller. Derudover kan det være en fordel at forberede overfladen inden påføring – f.eks. kan en træoverflade blive slebet og renset, før der skal grunder på den. Til dette arbejde kan du bruge en god grundrens samt sandpapir, så malingen og grunderen sidder endnu bedre fast.

Se også i vores maling og tilbehør

Silvan kan tilbyde et stort udvalg af maling og udstyr til maling. Det er f.eks. vægmaling og loftmaling, facademaling og mange andre typer af maling. Derfor skulle du meget gerne kunne finde en maling, der passer til lige akkurat dit projekt. Hvis du leder efter en helt specifik farve, kan du gøre brug af vores farvetoning. Faktisk har vi udviklet et værktøj, så du har mulighed for at få visualiseret, hvordan malingen ser ud på en konkret overflade – eksempelvis en stue, et køkken, et badeværelse og en husfacade. Prøv vores farvevælger og bliv inspireret til dit næste projekt.