Spartel

{{facet.CurrentMin}} {{::facet.Currency}} {{facet.CurrentMax}} {{::facet.Currency}}
 
Produkter
Liste
Galleri

Vælg den rette spartel

Hos SILVAN finder du altid et stort udvalg af spartel, så du kan finde den type, der passer bedst til netop dit projekt. Men måske du har svært ved at vælge? Her får du et par tips til, hvordan du vælger den helt rette spartel. 

Der er særligt to forskellige områder, som du kan fokusere på, når du skal vælge spartel. Først og fremmest skal du vide, hvilket rum du skal spartle. Dernæst bør du overveje, hvad det er for en væg eller overfalde du skal spartle. 

Du skal vide, hvilket rum du skal spartle, da der er forskel på, om det er et badeværelse, køkken eller udendørs. Er det et vådrum du skal spartle, skal du bruge spartel, der er egent til dette. Er det en udendørs væg du skal spartle, er det vigtigt at vælge en spartel, der tåler frost, vind og vejr uden at krakelere. 

Det er også vigtigt at viden hvilken type væg eller overflade du vil bruge spartel på. Her skal du tænke på, om det er en gipsvæg eller en pudset mur. Er det gips, du skal bruge spartel til, skal du vælge gipsspartel eller sandspartel. Du vil i mange tilfælde få det flotteste resultat ved at bruge gipsspartel til overflader af gips. Til en pudset væg skal du altid bruge sandspartel. Der findes forskellige typer af sandspartel, hvor nogle er fine og andre er grove. På den måde kan du vælge den type, der passer bedst til materialet. Den grove spartel er god til at dække dybe huller, mens en finere spartel er et spørgsmål om finish. 

 Udendørs bør du altid bruge spartel, der er beregnet til dette. Ofte er spartel til udendørs brug cementbaseret. Det kan nemlig tåle frost.

Sådan får du en flot overfalde med spartel

Der er forskel på, hvordan du bruger spartel bedst, alt afhængigt af den overflade du skal spartle. Der er dog alligevel nogle overordnede praksisser, som du med fordel kan følge.  

Først og fremmest kræver flotte overflader, at du har været omhyggelig med din spartel. Før du går i gang, er det derfor en god ide at undersøge væggen eller overfladen på forhånd. Så har du nemlig et indtryk af, hvor meget du skal spartle, og hvor mange huller og ujævnheder der er. I nogle tilfælde er det nødvendigt, at slibe overfladen lidt, før du spartler. Så er det lettere at få et jævnt og plant resultat. 

Det er vigtigt at du er omhyggelig, når du spartler, sådan at alle forskelle er udjævnet. Det bliver nemlig ellers at se, når din spartel er tør og efterfølgende males eller tapetseres. Har du først overset huller, eller er overfladen ikke helt plan, kan du være nødsaget til at starte forfra.  

Afhængig af din spartel og overfladen, kan det være en god ide at slibe overfalden, for at få et fint og jævnt resultat. I nogle tilfælde kan der godt komme små huller, når spartlen er tør. Her er det nødvendigt at spartle de små huller igen og derefter slibe overfalden jævn med sandpapir.