Spraymaling

Filter
 Produkter
Liste
Galleri

Det kan du bruge spraymaling til

Spraymaling kan bruges til mange forskellige ting. Du kan bruge det til at fra radiatorer, dekorationer, møbler og vægge. Her har du mulighed for at slippe kreativiteten løs og hurtigt skabe smukke overflader. Særligt på overflader, der kan være svære at male flot og jævnt med en pensel, er spraymaling et populært valg. Her kan du give gamle og slidte overflader nyt liv. Du kan få spraymaling, der passer til forskellige formål. Eksempelvis kan du få spraymaling til træ, metal, radiatorer og endda også bilfælge. Der findes naturligvis også allround spraymaling, der er godt til dekorationer. Her kan fantasien få frit løb, når der skal vælges farver.

Spraymaling kan bruges på mange af de overflader, hvor du gerne vil have et helt jævnt og glat resultat. Det er dog vigtigt at huske, at nogle overflader kræver mere rengøring end andre, ligesom nogle overflader også bør slibes før de spraymales. Det har nemlig indflydelse på, hvordan resultatet bliver. Nogle overfalder skal man være lidt mere forsigtig med spraymaling end andre, for at få et tilfredsstillende resultat. Det kan eksempelvis være overfalder, der i forvejen er lakerede, eller laminat, som har en meget glat overflade. Her kan spraymaling let løbe, hvis du sprayer for meget af gangen og ikke har slebet overfladen på forhånd.

Hvilken spraymaling skal du vælge?

Det er vigtigt, at du vælger en spraymaling, som passer til den specifikke type af materiale – f.eks. metal, plastik og træ. Ellers kan du risikere, at malingen ikke sidder ordentligt fast på overfladen. Der findes utroligt mange varianter af spraymaling i et utal af farver – der er den helt klassiske spraymaling, og så findes der også særlige typer som f.eks. en selvlysende spraymaling. Hvis du er på udkig efter en anden form for maling til hobbyprojekter, kan du se i vores udvalg af hobbymaling. Her kan du finde mange materialer til hobbyprojekter, så du kan udfolde dine kreative evner.

Spraymaling til metal

Metaloverflader er rigtigt smarte at male med en spraymaling, da de nemt og hurtigt kan spraymales. Der findes mange former for spraymaling til metal. Vi har bl.a. spraymaling til radiatorer, fælge og grill. Det er en god idé at købe en særlig spraymaling til en metaloverflade, som udsættes for meget varme eller slitage, da malingen skal kunne holde til påvirkningen. Derudover kan det også være en god idé at påføre en grunder på overfladen, da det gør, at malingen kan hæfte sig bedre fast. Her er det igen vigtigt at købe en grunder til den særlige overflade.

Spraymaling til plastik

Plastik er et andet materiale, som kan spraymales, hvis det skal have en ny farve. Dog kan plastik godt have den udfordring, at det kan være svært at få malingen til at hæfte sig fast på overfladen. Derfor er det en stor fordel at påføre en grunder, før plastikken bliver spraymalet. Vi forhandler heldigvis en særlig grunder til plastik, som kan forbedre vedhæftningen af spraymalingen. Derudover skal du også huske at læse i produktbeskrivelsen, om spraymalingen passer til plastik. Vi har et væld af farvemuligheder til spraymaling til plastik, som du kan vælge imellem. Læs mere i produktbeskrivelserne om brug og tørretid.

Spraymaling til træ

Træoverflader kan også sagtens spraymales. Det kan f.eks. være, at du har en trædekoration eller et træmøbel, som skal males. Dog skal du altid huske at slibe og rengøre træet, før du begynder at påføre spraymalingen – du kan læse mere om gode råd til brug af spraymaling under dette afsnit. Vi har også spraylak i vores udvalg, hvis du gerne vil give træoverfladen en slidstærk og flot overflade (det kan enten være en blank eller mat overflade). Vil du gerne have et alternativ til spraymaling til træ, kan du se i vores udvalg af dekomaling, hvor du bl.a. kan finde kalkmaling til møbler.

Sådan bruger du spraymaling

Gode tips til spraymaling Det er vigtigt at rengøre genstanden du vil male grundigt og efterfølgende rense det af i rent vand. Det kan også være nødvendigt at slibe overfalden lidt ned med sandpapir, før du går i gang med malingen. Særligt hvis overfladen er meget glat, kan malingen have svært ved at hænge fast. Det er vigtigt at der ikke er dybe slidmærker og ridser efter du har slebet. Er det nødvendigt at slibe, sådan at overfladen efterfølgende er ridset, kan du bruge et mere fint sandpapir eller eventuelt bruge en sprayspartel inden du bruger spraymaling. Det er vigtigt at den genstand du vil male, er helt tør før du går i gang med spraymaling. Første gang du giver den spraymaling, skal det blot være et helt tyndt lag. Det fungerer som grunder. Når det er helt tørt, kan du give det et lag spraymaling igen.

Ofte skal du give genstanden et par gange med spraymaling for at få et helt dækkende resultat. Det er altid vigtigt at bruge spraymaling udendørs. Stå aldrig i vindretningen mens du sprayer, så undgår du at få maling på dig og indånde malingen. Skal du male i længere tid, kan det være en god ide at tage en maske på. Det gælder også hvis det er vindstille. Spraymaling skal også helst tørre udendørs. Er vejret dårligt, kan du lade det tørre i en udestue, på en overdækket terrasse eller i en garage. Her er det blot vigtigt at sikre en god ventilation mens spraymalingen tørrer. Ofte skal man lade malingen tørre i et par dage. Spraymaling fordamper dog indtil den er helt hærdet, og i nogle tilfælde kan det vare et par uger. Sørg derfor altid for god ventilation, indtil spraymalingen ikke længere lugter kraftigt.