Smuk blanding af blomsterkarse til bedet eller urtehaven
Skal du tilføje nemme blomster til haven? Så kan du få glæde af disse frø. Her får du en frøblanding af blomsterkarse af sorten ”Jewel Mix”, som får spiselige blomster i flere nuancer. Den flotte blomsterkarse, også kendt som tallerkensmækker, kræver ingen forspiring indendørs, og den er derfor perfekt til nybegynderen. Hvis du savner spiselige blomster til fine madanretninger, kan du med fordel plante frøene i køkkenhaven. Denne sort er flerårig, og den trives i sommerhalvåret og frem til efteråret når der ikke er frostvejr. Denne pakke giver dig ca. 20 planter, og denne sort bliver op til 30 cm høj.
Dyrkning af tallerkensmækker
Dine frø skal sås i maj eller juni efter den sidste nattefrost, og de plantes direkte på voksestedet i rækker. Sorten er meget frostfølsom, og du bør derfor sikre dig, at risikoen for nattefrost er ovre når du sår. Så dine frø får en dybde på ca. 1 cm og med en afstand på 20 cm. Denne sort trives bedst i næringsfattig jord, som medvirker til flere blomsterknopper. Dine blomsterkarse vil spire frem efter 10-14 dage, afhængigt af temperaturen udenfor. Du kan forvente at planterne blomstrer i perioden juli-september. Din blomsterkarse trives bedst i delvis skygge og sol.