Smukke jomfru i det grønne til blomsterbedet
Med disse frø kan du dyrke jomfru i det grønne i din egen have. Jomfru i det grønne er en etårig sommerblomst, og denne variant får smukke hvide blomster. Planten får dekorative frøkapsler og dufter dejligt.
De hvide blomster fungerer godt som snitblomst, da den har en lang holdbarhed efter snit – du kan bruge dem i buketter, lige efter du har skåret dem, eller du kan tørre dem. Du tørrer dem ved at hænge dem på hovedet et tørt, varmt og mørkt sted i 1-2 uger. Posens indhold giver dig ca. 100 smukke planter, som bliver ca. 45-60 cm høje.
Dyrkningsvejledning til jomfru i det grønne
Jomfru i det grønne skal ikke forspires men sås direkte på voksestedet i april-juni. Blomsterfrøene kan sås i rækker eller grupper og gerne på en solrig vokseplads. Dæk frøene med et tyndt lag jord og vand dem forsigtigt, så vil frøene begynde at spire efter 14-18 dage.
Alt efter hvilket look du foretrækker, kan du plante blomsterne på to forskellige måder: meget tæt (2-4 cm) eller langt fra hinanden (25 cm). Hvis blomsterne står tæt, får de lige stængler, som ikke forgrener sig. Hvis de står langt fra hinanden, bliver stænglerne ikke så lige, og de vil forgrene sig mere.