Lækker ært med en flot, lilla farve
Vil du gerne dyrke dine egne ærter? Og gerne en sort med god smag? Så kan du få glæde af disse ærtefrø. Her får du en pakke frø af sorten ”Desirée”, som får smukke, lilla bælge. Sorten kan høstes tidligt som sukkerært, som betyder, at bælgen også kan spises, eller den kan høstet senere som marvært. Du kan derfor dyrke lige dén type ært, som du foretrækker. Pakken her rækker til ca. 20 planter, som kan vokse sig op til 75-100 cm høje. Du kan med fordel binde planterne op i takt med de vokser.
Sådan dyrker du dine ærter
Dine frø kan sås direkte i din køkkenhave, gerne over flere omgange, i perioden maj-juni. Vi anbefaler, at du sår frøene med ca. 20 cm mellemrum i en dybde på 1 cm. Hvis du er utålmodig, kan de også forspires indendørs ved stuetemperatur tidligere på sæsonen. Det er vigtigt at du vander jævnligt efter såning, så jorden ikke tørrer ud. Dine ærteplanter vil begynde at skyde efter 10-14 dage afhængigt af temperaturen, og du kan forvente, at de er klar til høst i perioden juni-september.