Nyd hjemmedyrkede pralbønner fra sommer til efterår
Pralbønnen er en kompakt, lavtvoksende sort af den populære sommerplante. Den er særligt god i krukker men kan plantes flere steder. Du kan spise bønnerne som almindelige snitbønner, efter de er blevet kogt – gerne i 6-8 minutter. Bønnerne er rige på antioxidanten betacaroten og B-vitamin, som bl.a. er med til at øge produktionen af forsvarsceller i kroppen.
Sådan får du succes med pralbønnerne i køkkenhaven
Frøene sås direkte på friland, i bede eller i krukker, når jordtemperaturen er mindst 12°C. Dæk dem med 1-2 cm jord og vand forsigtigt. Frøene vil spire efter blot 7-10 dage. Bønnerne er klar til høst fra juli til oktober. Det er meget vigtigt, at frøene opbevares utilgængeligt for børn. Bønnefrøene er giftige, så længe de er rå.