Smart Home

Smart Home betyder direkte oversat til dansk, det intelligente hjem. Smart Home-begrebet dækker over fysisk ting, du kan koble på internettet, så de kan tale sammen og derved gøre din hverdag lettere.  Smart Home produkter vinder større og større indpas i vores hverdag. Her i kategorien har vi samlet alle vores smarte produkter, som blandt andet robotplæneklippere, smarte alarmsystemer og termostater samt robotstøvsugere med mere. Tag et kig og bliv inspireret til at gøre dit hjem mere smart.

KATEGORIER
Alle Smart Home Produkter
Kategorier
Filter

Mest populære Smart Home produkter

 Produkter
Liste
Galleri

Hvad er Smart Home?

Smart Home direkte oversat til dansk betyder det intelligente hjem og er betegnelsen for fysiske ting, der kobles på internettet og derved bliver smarte nok til at tale sammen og hjælpe dig og din familie med hverdagens små gøremål.

Smart Home udspringer fra begrebet Internet of Things (IoT) eller på dansk Tingenes Internet, som netop dækker over tendensen, hvor dine fysiske hverdagsobjekter kommunikerer med hinanden gennem din internetforbindelse og styres via internettet eller en app.

Smart Home er dermed det intelligente hjem, som udnytter teknologien i måden du bruger dit hjem på. Forestil dig, at lyset og varmen er tændt når du kommer hjem fra arbejde eller at kaffen er klar når du står op om morgenen.

Smart Home produkter styres via internettet eller en app eller de mere avancerede reagerer på stemmesyring. Så med blot et par tryk på din mobil kan du kontrollere hele dit hjem. Et smart hjem gør hverdagen nemmere, kan blandt andet hjælpe dig med at spare på strømmen og give dig ekstra sikkerhed med smarte overvågningssystemer.

Gør dit hjem intelligent – og hverdagen lettere

Når man tænker på Smart Home produkter, har de fleste nok hørt om Phillips Hue, men mange andre områder af hjemmet bliver også mere og mere smarte. Blandt andet smarte termostater, der kan holde øje med temperaturen i stuen, intelligente røgalarmer, trådløse stikkontakter, gardiner der kan styres via din app, robotstøvsugere og plæneklippere og meget andet smart home-udstyr.

Og den trådløs styring af hjemmet vinder større og større indpas i de private hjem rundt om i Danmark, da de fleste gerne vil have hjælp til de små ting i hverdagen, for eksempel at støvsugeren har klaret rengøringen, så du kan bruge din tid på at slappe af og hygge med familien.

Underholdningsprodukterne er allerede godt med, hvad angår Smart Home konceptet. Smart TV har for eksempel allerede været på markedet en del år og mange underholdningsprodukter kan i dag kobles på det trådløse netværk, for eksempel kan du både styre radio, tv, højtalere og mediestreamere digitalt.

Smart varme og lys

Der findes forskellige kategorier inden for Smart Home. Vil du for eksempel ikke gerne spare på energien og derved spare penge? Med et Smart Home er tanken, at dine installationer som lys, vand, varme og el kan tale sammen, så forbruges justeres i forhold til hinanden og derved gøre dit hjem mere energieffektivt og give dig et godt indeklima.

Med sensorer på dine døre og vinduer, der snakker sammen med en sensor på din termostat, kan de tænde og slukke efter behov, så du ikke skal fyre for gråspurvene. Eller hvad med en vejrstation som kan måle temperatur, luftfugtigheden og CO2 i dit hjem og giver dig besked, når det er tid til en udluftning.

Og huskede du nu også at slukke lyset, da du gik hjemmefra? Smarte LED-pærer kan via GPS signalet i din telefon for eksempel tjekke om du er hjemme og slukke af sig selv, når du går hjemmefra.

Smart have og rengøring

I haven vinder smarte produkter også frem i form af for eksempel robotplæneklipperen eller regnvandsmålere. Sæt for eksempel også dyrkningen af dine planter på autopilot med en vandingscomputer. Smart Home gør vores liv lettere i hverdagen og hvem vil ikke gerne have hjælp fra robotstøvsugeren, så hjemmet er rent og fint når du kommer hjem fra arbejde og du kan bruge tiden på vigtige ting som familien.

Smart sikkerhed og overvågning

Også inden for sikkerhed og overvågning vinder Smart Home frem. Ved hjælp af alarmsystemer og elektroniske dørlåse, kan du sikre hjemmet, når du ikke er hjemme eller er på ferie.

Overvågningskameraer kan se om du er hjemme eller ej og hvis der registreres bevægelse, når du ikke er hjemme kan den sende dig notifikationer, så du kan nå at reagere.

Desuden kan smarte dørlåse og ringklokker, give dig besked om, hvem der kommer på besøg, før du eventuelt lukker dem ind via appen på din telefon.

Fremtidens hjem er et smart hjem

De smarte produkter er kommet for at blive og der bliver hele tiden udviklet på teknologien og nye smarte produkter.

Mulighederne er mange, og det er helt op til dig, hvor avanceret dit smart home skal være. Familier har forskellige vaner og med Smart Home produkter kan du indrette huset efter netop din familie og skræddersy hvordan dit hus skal opføre sig.

Et godt sted at begynde på at gøre dit hjem mere smart, er smart belysning. Det er næsten ligeså enkelt som at udskifte en pære i dine lamper og smart belysning er både en praktisk og en strømbesparende løsning til dit hjem.

Et andet Smart produkt, som mange har glæde af, er den smarte stikkontakt, som fungerer som et moderne tænd- og slukur og hvor du kan tjekke strømforbruget og slukke og tænde lyset fra din telefon.

Jo flere Smart Home produkter du ejer, desto smartere og mere komplekse regler kan du opsætte for dit hjem men det er her derfor også vigtigt at tænke på sikkerheden af dit udstyr. Enheder der er forbundet til internettet via dit hjemmenetværk kan udgøre en sikkerhedsrisiko for hackerangreb og det er derfor vigtigt at du beskytter dit netværk og enheder med svære kodeord og at du løbende opdaterer software og firmware på alle dine netværkstilsluttede enheder. En del smarte produkter fra de større producenter er i stand til automatisk at tjekke for og hente de nyeste opdateringer, når producenten frigiver dem.

Smart Home kan altså med til at hjælpe dig med dagligdagens gøremål men også give dig et mere strømbesparende og energivenligt hjem samt give dig ekstra sikkerhed i hverdagen – alt sammen styret af dig fra din mobiltelefon. Men Smart Home handler ikke kun om, at kontrollere funktioner som lys og varme fra telefonen Det handler også om at få tingene til at snakke sammen og indstille det til at foregå automatisk – hele formålet er jo at gøre hverdagen lettere.

Husk sikkerheden

Ligesom med andre enheder, der er forbundet til internettet, kan der være en sikkerhedsrisiko ved at give disse produkter adgang til dit hjemmenetværk.
Husk derfor altid at beskytte dit netværk med et svært kodeord, og sørg for løbende at opdatere software og firmware på alle dine netværkstilsluttede enheder.