Måleværktøj

Filter
 Produkter
Liste
Galleri

Find et stort udvalg af måleværktøj hos Silvan

Måleværktøj er nødvendigt, når du skal lave gør-det-selv-projekter. Det er nemlig altafgørende, at der er de helt rigtige mål, og at alt er lige og i vater, når du skal lave håndværksprojekter. Det er alle projekter lige fra at skulle hænge et billede op på væggen til at skulle lave et murerprojekt, hvor du har brug for måleværktøj. Derfor er det heldigt, at du hos Silvan kan finde et stort udvalg af måleværktøj. Det er både mere avanceret måleværktøj som linjelasere, krydslinjelasere og laserafstandsmålere samt mere klassisk og simpelt værktøj som målebånd, vaterpas og tommestok.

Ud over måleværktøj forhandler vi også meget andet værktøj hos Silvan, som du kan bruge til dit byggeprojekt. Vi har bl.a. murerværktøj, som du kan bruge til opmuring og fliselægning. Derudover har vi hammere, der altid er gode at have i værktøjskassen, da de kan bruges til et utal af projekter. Skal du arbejde med træ eller andet, som skal skæres til, bør du i øvrigt bruge en sav. Til større håndværksprojekter kan det i længden være hårdt at bruge håndværktøj. Derfor kan du i stedet bruge elværktøj, som vi også forhandler et stort udvalg af.

Med målebånd og tommestok kan du finde den rigtige afstand

Målebånd og tommestokke er nødvendige i enhver værktøjskasse, da de kan bruges til så mange projekter. Begge typer af måleværktøj bliver brugt til hurtigt og enkelt at opmåle genstande. Eksempelvis fungerer et målebånd ved, at du trækker et stålbånd ud, som du efterfølgende kan opmåle med. De fleste målebånd har stopfunktioner, så det er nemmere at måle præcist. Da et målebånd er lige og typisk har bærerem, kan du hurtigt tage den med rundt, når du arbejder. Målebånd findes i forskellige størrelser, hvor du i vores sortiment kan finde stålbånd fra 3 m til 8 m.

En anden form for klassisk måleværktøj er en tommestok. Hvis du er en erfaren gør-det-selv-type, kræver en tommestok nok ikke en nærmere introduktion, da langt de fleste DIY-entusiaster har op til flere tommestokke. Skulle du ikke kende til en tommestok, er det en form for meget lang lineal, som du folder ud, så du kan måle afstande op til to meter. Den er enten lavet i glasfiber eller træ. Du kan også finde en tømrervinkel i vores sortiment, som du både kan bruge til at måle afstande og vinkler, og som du kan bruge til at tegne præcise streger.

Hvad kan du bruge en afstandsmåler og laserafstandsmåler til?

En afstandsmåler – der typisk måler ved hjælp af laser og derfor også kaldes en laserafstandsmåler – er en form for videreudvikling af et målebånd og tommestok. Målebånd og tommestok er gode at bruge, når du skal opmåle korte afstande, men så snart der skal opmåles længere afstande, bliver det svært at bruge de klassiske måleredskaber. Ved de lange afstande har laserafstandsmålere mange fordele, da du nemt og hurtigt kan opmåle med meget stor præcision. Nogle laserafstandsmålere kan måle helt op til 50 m. Desuden kan du også bruge en afstandsmåler til meget andet, da den f.eks. også kan måle arealer og voluminer.

En anden fordel ved laserafstandsmålere er, at mange af dem er så små, at du kan have dem med i lommen i arbejdsbukserne. De fylder altså ikke meget mere end målebånd og tommestokke. Laserafstandsmålerne har et display, hvor du kan se oplysninger om de målinger, der er foretaget. Typisk er afstandsmålerne også lavet i robuste materialer. Hvis du skal bore, kan du i øvrigt overveje en detektor, som du kan bruge til at registrere objekter i væggen, inden du begynder at bore. På denne måde ved du, om der bag væggen gemmer sig ledninger, rør eller andet, som du skal undgå at bore i.

Hvilket vaterpas skal du vælge?

Et vaterpas er til for at måle, om noget er helt lige – eller i vater – og da det er helt essentielt i byggearbejde, at resultatet bliver lige, bør du eje et vaterpas. Du kan bruge et vaterpas til at tjekke, om billedet hænger lige, eller om det skal rettes til. Det kan også bruges til at tjekke, om gulvet eller væggen er i vater. Med andre ord kan du bruge et vaterpas til mange projekter, og derfor kan det bestemt anbefales at eje et vaterpas, selv om du kun laver mindre gør-det-selv-projekter som at hænge et billede, TV eller en hylde op.

Vaterpas findes i mange forskellige typer. Du kan finde dem i flere længder – hvis du skal måle, om små genstande er i vater, bør du vælge et lille vaterpas, mens du kan vælge et langt vaterpas til store mål. Ud over at måle om genstande er i vater, kan du også måle, om de er i lod (det vil sige i vater lodret) på de fleste vaterpas. I nogle tilfælde kan du også måle, om det er vinkelret. Desuden er der i flere vaterpas indbygget lineal. Du kan under det enkelte produkt se, hvilke muligheder der er.