Træbriketter

Filter
 Produkter
Liste
Galleri

Brug briketter til optænding af pejs og brændeovn

Træbriketter er sammenpresset træ, der bruges til optænding og brændsel. De bliver typisk brugt til at tænde op i brændeovne og pejse, men de kan også med fordel bruges ved optænding af bål. Silvans briketter kan bruges til alle typer af brændeovne og er velegnede til åbne pejse, idet de ikke gnister. Formålet med træbriketter er ikke at få store flammer, men derimod en effektiv varme. Når du køber træbriketter til optænding, er det en god idé at gå efter briketter med en effektiv brændværdi. Brændværdien definerer, hvor meget varme det er muligt at få ved afbrænding. Ved køb af træbriketter bør du som udgangspunkt vælge briketter med en brændværdi på minimum 4300 kcal/kg.

Det kan være en udfordring at tænde op i en kold brændeovn eller pejs. Når du skal tænde op med træbriketter, kan du med fordel lade brændeovnen stå åben, indtil flammerne har taget fat. Herved påføres der luft, der hjælper ved optændingen. På den måde får du den mest effektive optænding og hurtigste varme. Herunder kan du anvende optændingsblokke eller tændvæske, hvis du har svært ved at få gang i optændingen. Træbriketter kan med fordel bruges til optænding, da de har en lavere fugtighedsprocent end traditionelt brænde. Briketterne kan bruges med det samme efter køb og skal ikke ligge og tørre. Du bør opbevare dine træbriketter tørt – f.eks. indendørs eller i en udestue.

Hvorfor skal du bruge træbriketter til optænding?

Optænding med briketter er det rigtige valg for dig, der vil have en nem løsning til brændsel. Brug træbriketter som erstatning eller supplement til brænde og opnå en effektiv varme. Vi tilbyder forskellige træbriketter med en stærk brændværdi, der varmer længe. Har du begrænset med plads, kan briketter være det rigtige valg. Træbrikkerter er nemme og praktiske at opbevarer og kan nemt stables, så de fylder mindre. Mangler du inspiration til opbevaring eller vil du gerne skabe noget opbevaringsplads? Så kan du se vores udvalg af brændeskure.

Hos Silvan finde du brændsel til næste gang, du skal tænde op. Vi har forskellige typer af træbriketter, der er velegnede til alle typer af brændeovne og pejse. Har du brændeovn eller pejs i hjemmet, og har du brug for god effektiv varme, kan du med fordel bruge træbriketter som brændsel. Briketter er lavet af trærester, som ville være gået til spilde. Det er typisk overskydende træ fra savværker og møbelindustrien, der bliver lavet om til træbriketter. Hvis du gerne vil supplere din træbriketter med en anden form for brændsel, forhandler vi også pejsebrænde, som du f.eks. kan bruge i brændeovnen.

Få levereret træbriketter direkte hjem til dig

Har du brug for mange briketter hen over efteråret og vinteren? Så kan du med fordel bestille og få leveret én palle med træbriketter. På den måde slipper du for at køre frem og tilbage fra byggemarkedet flere gange. Silvan kan både levere brændetårne, træpiller og træbriketter. Det er vores samarbejdspartner, KV Energis, som leverer brændet. De leverer din ordre til kantstenen på den ønskede adresse. Du skal dog være opmærksom på, der er krav om kørefast underlag, såsom beton eller asfalt, der hvor ordren skal leveres, for den kan blive leveret. Det betyder med andre ord, at ordren ikke kan leveres, hvis underlaget er græs eller grus. Derudover skal der være minimum fire meters frihøjde (ingen nedhængende træer) og tre meter bredde på tilkørselsvejen. Det skal nemlig være muligt for lastbilen at kunne komme frem og aflæsse brændet med kran til den ønskede adresse.

Er du i tvivl om, hvorvidt du opfylder kravene til leveringen, kan du altid kontakt vores kundeservice. Chaufføren vil også, i langt de fleste tilfælde, hvor der er tvivl om, hvorvidt leveringen kan udføres, forsøge at kontakte dig direkte. Men det er kun muligt, hvis du har oplyst dit telefonnummer. Det er altid chaufføren, der beslutter, hvorvidt de har mulighed for at levere din ordre, uden at genere den omkringværende trafik. Hvis det ikke er muligt for chaufføren at levere din ordre, vil den blive annulleret efter afsendelse. Årsagen vil ofte være, at adressen ikke lever op til leveringsbetingelserne. I sådanne tilfælde vil der blive opkrævet et yderligere gebyr for forgæves levering. Dette gebyrbeløb ligger ofte mellem 700 og 1.600 kr. ekskl. moms.

Find dine træbriketter i Silvans sortiment

Hos Silvan kan du købe forskellige briketter til optænding i mindre og større mængder til gode priser. I vores sortiment har vi forskellige slags træbriketter, der kan købes i poser af 10 kg. Det er også muligt at få leveret hele paller med træbriketter med 96 poser pr palle. Og der kan også være penge at spare ved at købe flerstykspris, hvor du får rabat ved køb af flere. Dette gælder dog kun i begrænsede perioder og på udvalgte produkter. Du kan finde mere information og se alle produkterne i de forskellige mængder her på siden.

Du kan købe træbriketter på vores webshop og få leveret lige til døren. Men du er også velkommen til at besøge din lokale Silvan, hvor vi står klar til at vejlede dig, hvis du har brug for hjælp. Har du nogen spørgsmål skal du endelig kontakte vores kundeservice. Er du på udkig efter andet brændsel til brændeovn, pejs og bål – Se vores store udvalg af brændetårne.