Akvarelmaling

Filter
 Produkter
Liste
Galleri

Hvorfor skal du vælge akvarelmaling?

Akvarelmaling er en populær hobbymaling, som du kan få mange timer til at gå med. Der findes mange maleteknikker, du kan udvikle og udforske. Men først og fremmest er akvarelmaling en hyggelig beskæftigelse, hvor du – uanset dit niveau – kan lave fine akvarelmalerier. For en af malingens kvaliteter er nemlig, at det lægger sig delvist transparent på papiret. Det er skaber en unik effekt, som er med til at gøre selv de mest “rodede” værker interessante. Akvarel er modsat akrylmaling og oliefarve mindre pigmenteret/koncentreret i farven og dermed tyndere at arbejde med. Du vil derfor også skulle arbejde meget for at få en helt dækkende effekt på papiret.

Akvarelværker er stort set altid på et specielt papir til akvarelmaling eller på et lærred, som er specielt eget til formålet (det vil sige, at lærreder til oliefarver eller akryl ikke kan anvendes). Derfor er malerierne ofte i størrelserne fra A6 til A3. Men det betyder ikke, at du er begrænset til at male små motiver. Akvarelfarve er også fantastisk, når du skal male landskaber og natur. Du kan med få penselstrøg male smukke elementer. F.eks. kan du male havet, hvor du med akvarellens effekt, kan få vandet til at se naturligt ud og i bevægelse. Og så er det også ret nemt at male træer og planter.

Hvilken akvarelmaling er bedst?

Der findes mange valgmuligheder inden for akvarelmaling og der vil være nogen, der foretrækker det ene mærke fremfor det andet. Men husk på, at akvarellen kun er god, hvis du bruger det rigtig. Det nytter altså ikke at anvende “den bedste” på uegnet overflade. En anden ting, der er vigtigt at huske på, når du maler med akvarel, er, at du ikke kan forvente 100% dækning. Alle akvarelfarver har en vis transparens – selv de mørkeste farver kan ikke dække papiret helt. Så hvis du vil have et maleri, hvor baggrunden ikke syner en smule, skal du overveje en anden type hobbymaling.

Akvarel er i virkeligheden vandfarve med et andet navn. Det vil sige den type maling, du kender fra barndommen, hvor med pensel og vand, kunne male på et almindeligt stykke af A4-papir. Disse vandfarver vil vi nok kalde den børnevenlige udgave, der indeholder meget lidt pigment, og kan anvendes på det billige papir. Akvarellerne, vi sælger i SIlvan, er kvalitetsakvareller, som anvendes både af amatører og professionelle. Farverne er i halve pander (små firkanter), men tag ikke fejl af størrelsen. De indeholder nemlig mere pigment end de klassiske børnevandfarver. Det vil sige, at du sagtens kan få en flot intens rød, hvis du går efter dette.

Hvilke malerredskaber skal du bruge til akvarelmaling?

Når du skal male med akvarel, er der nogle malerredskaber, der er et must-have. Det gælder eksempelvis den rette overflade – her skal du bruge specielt papir eller specielt lærred. Du får også mest ud af at bruge pensler, der fremstillet til lige præcis akvarelmaling. Vælger du et akvarelsæt, vil der ofte være en pensel med, men det er ikke usandsynligt, at du får brug for flere. I denne æske er det også muligt at røre din farve på i låget. Det er praktisk, hvis du gerne vil fortynde farven eller blande en farve, inden det kommer på papiret. For havner farven først på papiret, er det meget svært at rette op på det.

Papiret, du skal anvende til akvarelmaling, er specielt fremstillet til at kunne absorbere farven, så det giver den flotte transparente effekt. Derudover kan papiret klare den mængde af vand, der følger med. Som du vil opdage, har papiret en anden type struktur end almindeligt papir og lærred. I Silvan kan du købe koldpresset akvarelblokke, som har en mellemfin overflade. Pensler skal som nævnt være til akvarelmaling, og her kan du sagtens vælge en med syntetiske hår. Når skal skylle penslen, kan du bruge et lille sylteglas eller lignende. Vi anbefaler, du ikke dypper hele penslen ned i glasset. På denne måde undgår du, at penslen tager skade. Nøjes i stedet med at dyppe selve hår-delen. Undgå også lade det stå i vand, og læg i stedet penslen til side.

Hvordan maler du med akvarel?

Det er meget let at komme i gang med akvarelmaling. Når du anskaffet de rette malerredskaber og har fundet farverne du vil bruge, kan du gå i gang. Du kan selv bestemme om det skal være et bestemt motiv, abstrakt eller hvad ud nu kan finde på. Det er dog vigtigt at huske på, at det kan være svært at rette fejl. Derfor er det en god idé at blande nok farve. Hvis du er helt nybegynder, er det en god idé at prøve dig lidt frem, så du kan se, hvordan farverne reagerer på hinanden. Det kan også være en fordel at tegne op med en blyant, før du lægger farve på. Her er det bedst at anvende en blyant, som ikke er for intens i farven, og som samtidigt ikke er for tyk. På denne måde kan det let fjernes igen.

Den mest gængse måde at male med akvarel er med en eller flere pensler i forskellige størrelser. Med penslen kan du tegne, fylde ud og skabe flotte effekter. Men modsat akrylmaling og oliefarver, som mere eller mindre bliver på det område, du maler, opfører akvarel sig anderledes. Fordi akvarel er vandfarve løber/breder farven sig en smule ud på papiret. Hvor meget kommer an på mængden af vand, farven er blandet op med, og hvor meget farve du påfører ad gangen. Du kan dog sagtens male små detaljer. Du skal bare sørge for at bruge en lille pensel og holde lidt igen med akvarellen.