Malerredskaber

Filter
 Produkter
Liste
Galleri

Malerredskaber og papirblokke i Silvan

Hvis du gerne vil i gang med at male med oliefarver, akvarelfarver eller akrylmaling, så kræver det selvfølgelig noget at male med. I Silvan har vi forskelligt maletilbehør, som du kan bruge til din hobby. Du finder bl.a. malerredskaber fra Winsor & Newton, Liquitex og Artino, som er mærker anvendt af amatører og professionelle kunstnere. Der skulle derfor gerne være redskaber til alle niveauer. Noget af det, du bl.a. kan få, er papirblokke til akvarelmaling. Akvarelmaling kræver specielt papir for at få et godt resultat. Du kan også få papirblokke til akrylmaling. Fælles for papirblokkene er, at de er tykkere end “almindeligt” papir, vi kender fra printeren. På grund af tykkelsen kan papiret bedre optage malingerne.

I Silvan finder du desuden lærreder samt tuscher og blyanter, som du også kan anvende til dine projekter. Lærreder er næsten selvskrevne, når du maler oliefarver eller akrylfarver. Men du kan også bruge malingerne på andre overflader. Til tuscherne kan du også få specielle papirblokke, som også er tykkere end almindeligt papir. Er du i gang med de store værker, kan det være en god idé at afdække gulvet eller bordet. Her kan du eksempelvis anvende afdækningsfolie til at lægge på gulvet eller bordet. Når du er færdig, kan du pakke det sammen og genbruge det igen næste gang.

Pensler, penselsæt og spartelknivsæt

Hos Silvan kan du selvfølgelig også finde pensler i flere størrelser. Det er vigtigt at vælge de rigtige pensler til den rette maling. Til akrylmaling er det bedst at anvende pensler med syntetiske fibre/hår, da de bedre kan håndtere akrylens tekstur. Du kan få pensler til akrylmaling, der enten er bløde eller hårde/stive. Til akvarelmaling kan du bruge pensler, der har naturligt hår/dyrehår. Disse pensler er bløde og er gode til absorbere og holde på vandfarven. Men du kan sagtens bruge pensler med syntetisk hår, og de er som regel en del billigere. Til oliefarver er det bedst at anvende pensler med naturligt hår/dyrehår. Du kan dog også anvende syntetiske pensler af god kvalitet.

I Silvan kan du få penselsæt med flere størrelser. Fordelen ved penselsæt er, at du får mere fleksibilitet, når du maler. Med de helt små pensler kan du nørde i de helt små detaljer. De større og bredere pensler er rare at bruge, når du skal dække et større område mere effektivt. Udover pensler til hobbymaling kan du også få pensler til lim og lak. Det er ofte projekter med decopage, hvor disse pensler er gode at have. Spartelknive er også et malerredskab, du kan anvende i forbindelse med dit malerprojekt. Spartelknivene giver en flot og anderledes effekt end penselstrøg, og der findes mange teknikker, du kan lave med den. Spartlerne virker bedst med akrylmaling og oliefarver.

Staffeli og malerpaletter

Staffelier og malerpaletter er også nogle gode malerredskaber, du kan få brug for. Hos Silvan kan du få almindelige staffelier og bordstaffeli. Når du arbejder med lærreder, kan du enten sidde med det ved et bord, eller du kan sætte det op på et staffeli. Det er især de store lærreder, hvor det kan være rart at få det op på højkant. Det er både fordelagtigt, når du skal se på værket i forhold til lys og skygge. Derudover kan det også være nemmere at håndtere, end hvis det ligger fladt ned på et bord. Sidst kan du også gå til og fra værket, uden at du nødvendigvis skal flytte rundt på noget.

Staffelier er også et praktisk redskab, hvis du skal arbejde med et større lærred eller et værk, der tager lang tid. Her kan det at stå op være bedre for din holdning og krop fremfor at stå over et bord eller lignende. Et andet vigtigt malerredskab er malerpaletten. Det kan for nogen virke overflødigt, men faktisk hjælper den meget. Først og fremmest er det en let måde at have flere malinger/farver lige ved hånden. Derudover er det mange gange nemmest at blande farver på malerpaletten fremfor på selve lærredet - især hvis du skal bruge meget farve. Desuden er det bedst ikke at få maling på andet en penselhårene. Pensler kan selvfølgelig vaskes, men det vil spare dig masse tid at undgå maling på hele penslen.

Fernis og additiver

Fernis og additiver er til dig, der gerne vil gøre lidt ekstra for dine malerier eller maling. Fernis er noget, du putter på maleriet, efter det er tørt. Det har en beskyttende effekt mod snavs og støv. Derudover er det også med til at bevare farverne. Du kan fernis i enten blank eller mat finish. Additiv er noget, du bruger i maling, før det kommer på lærredet. Additiv til akryl er med til at gøre malingen mere flydende. Det gør, at malingen lægger sig som film. Det giver et udtryk, som er mere skinnende. Additivet kan bruges i alle akrylfarver.