Sikkerhedsbriller

Filter
 Produkter
Liste
Galleri

Hvorfor skal du bruge sikkerhedsbriller?

Det er utroligt vigtigt at beskytte øjnene, når du laver visse former for gør-det-selv-arbejde. Hvis du skærer i træ, kan der f.eks. komme en masse støv og savsmuld i luften, der kan irritere øjnene, hvorfor du bør bære øjenværn under denne form for arbejde. Derudover bør du også altid bruge sikkerhedsbriller, hvis du skal bore eller skære i metal. Det kan også være, at du skal tænde et bål eller fjerne aske, hvor øjenværn kan beskytte øjnene, så der ikke kommer aske eller gnister i dem. Under arbejde med kemi, mørtel og mange andre materialer kan sikkerhedsbriller også være en god idé.

Der er altså mange situationer, hvor du kan bruge sikkerhedsbriller. Desuden skal du også huske at bruge beskyttelsesbriller, hvis du skal have med fyrværkeri at gøre – her kan du se i vores udvalg af beskyttelsesbriller til nytår. Hvis du bruger briller i hverdagen, kan du måske tænke, at der er tilstrækkelig beskyttelse med almindelige briller, når du laver gør-det-selv-arbejde. Dog har almindelige briller slet ikke samme grad af beskyttelse som sikkerhedsbriller. Derudover vil du nok også gerne undgå, at dine hverdagsbriller bliver ridset, hvilket du kan risikere, hvis du bruger dem til gør-det-selv-arbejde. Du kan læse mere om vores udvalg af sikkerhedsbriller herunder.

Hvilke sikkerhedsbriller skal du vælge?

Der findes flere forskellige sikkerhedsbriller. Når du skal finde de rette beskyttelsesbriller, er det først og fremmest vigtigt, at du finder nogle med en god komfort. Ofte skal du nemlig bære sikkerhedsbriller i længere tid ad gangen, og derfor skal de naturligvis sidde godt, da det ellers kan blive irriterende at bruge dem i længden. Hvis du kun skal bruge dem i kort tid ad gangen og ikke så ofte, har komforten dog en mindre betydning, men det er stadig vigtigt, at du finder beskyttelsesbriller i den rigtige størrelse. Du kan både finde sikkerhedsbriller med elastikremme og som klassiske brillestel. Flere sikkerhedsbriller har også en antiridsbehandling og antidugfunktion.

UV sikkerhedsbriller

Det er en stor fordel at have sikkerhedsbriller, der også kan beskytte imod sollys. Da du ofte laver gør-det-selv-arbejde udendørs, vil du nok også gerne beskytte øjnene imod solens stråler. Det er nemlig lidt bøvlet både at have solbriller og beskyttelsesbriller på samtidig. Derfor kan du med fordel vælge sikkerhedsbriller med UV-beskyttelse. Selvom det ikke er deciderede solbriller, kan de alligevel yde en god solbeskyttelse. Vil du derfor gerne have en god UV-beskyttelse indbygget i beskyttelsesbrillerne, skal du holde øje med, om dette er en del af brillerne. Vi har et stort udvalg af sikkerhedsbriller med UV-beskyttelse.

Sikkerhedsbriller til brillebrugere

Hvis du bruger briller, kan det godt være svært at finde sikkerhedsbriller, som du kan bruge samtidig med, at du har brillerne på. Heldigvis kan du hos Silvan finde sikkerhedsbriller til brillebrugere. Denne type af beskyttelsesbriller er lavet på en sådan måde, at de bæres uden på brillerne. På denne måde kan du på en gang beskytte dine briller og dine øjne. Du kan nemlig ikke bruge dine almindelige briller som beskyttelsesbriller, da de har den samme grad af sikkerhed, og da du formentlig gerne vil undgå, at brilleglasset får ridser. Det vil fremgå i produktbeskrivelsen, om beskyttelsesbrillerne kan sidde uden på briller.

Kombiner sikkerhedsbriller med andet sikkerhedsudstyr

Sikkerhedsbriller er bare en type af sikkerhedsudstyr, som vi forhandler hos Silvan. Generelt er det enormt vigtigt at bruge sikkerhedsudstyr, når du skal lave risikabelt arbejde. Overordnet er det en god idé at bruge arbejdstøj, når du arbejder med håndværksprojekter. Du kan også med fordel kombinere sikkerhedsbriller med høreværn og ørepropper, så du både kan beskytte øjne og ører. Arbejder du i støvede omgivelser eller i områder med kemi eller farlige stoffer, bør du bruge støvmasker og åndedrætsværn. Har du små børn, og vil du gerne gøre hjemmet mere børnesikkert, har vi et stort udvalg af produkter til børnesikring.

Når du har fundet det produkt, som du gerne vil bestille, har du forskellige muligheder for at bestille produktet og få det leveret. Det vil fremgå under det enkelte produkt, hvilke leverings- og bestillingsmuligheder du har, da det er forskelligt fra produkt til produkt, hvordan det kan leveres. En mulighed er, at du kan bestille det til afhentning via ”Click & Collect”. Det kræver dog, at Silvan-butikken har varen på lager, hvis du vil hente det der. Du kan også få leveret produktet til dit hjem eller et afhentningssted. Du er naturligvis også velkommen til at besøge en af vores Silvan-butikker i hele landet, så du kan se vores udvalg af produkter til gør-det-selv-arbejdet.