7 uundværlige stykker elværktøj til dit gør-det-selv-projekt

Skal du i gang med det helt store gør-det-selv-projekt, så er det vigtigt at have styr på værktøjskassen. Måske har du allerede det mest gængse værktøj, men hvad med elværktøjet? Vi har samlet syv stykker elværktøj, der er gode at have ved hånden, når gør-det-selv-ånden kommer over dig.

Skal du lave et nyt spisebord til stuen, eller måske er det et nyt reolsystem, I længe har drømt om? Ligegyldig hvad dit næste gør-det-selv-projekt går ud på, så er det vigtigt, at du har styr på dit elværktøj. For nok kan man klare meget med håndkraft, men det er rart med lidt elektrisk hjælp til de virkelig store projekter.

Her er syv stykker elværktøj, der er en god investering.

1. Boremaskine
En boremaskine er god investering, som du vil kunne bruge i mange år til mange forskellige gør-det-selv-projekter rundt omkring i hjemmet. Ligegyldig om det er hylder, billeder, gardinstænger eller lamper du skal sætte op, så kommer du ikke ret langt uden en boremaskine. De kommer i mange forskellige varianter, og præcis hvilken du skal vælge, kommer delvist an på, hvilke materialer du skal bore i, men også til hvor ofte du regner med at komme til at bruge den. Skal du fx bore i mursten eller andet hårdt materiale skal du anskaffe dig en slagboremaskine for at klare opgaven. Og er der tale om endnu hårde materialer er det nødvendigt med en borehammer, som er specielt udviklet til, at klare de ekstra hårde materialer. 


Læs mere om tre forskellige typer boremaskiner her.

2. Rystepudser
Når du skal i gang med at slibe større flader, er en rystepudser god at have ved hånden. Den sørger for at din nye bordplade eller boghylde bliver slebet fint. Rystepudserne kan også bruges til tørslibning af kunststof, spartelmasse og lakerede overflader, og så fås de med indbygget støvsuger, så efterrengøringen er nem og overskuelig. Overskydende støv suges ned i en boks, som efterfølgende tømmes let og hurtigt. 

3. Stiksav
Med stiksaven har du uendeligt med muligheder. Den smalle kling i stiksaven gør den optimal til at save buede og kantede former. Stiksaven er et universelt stykke elværktøj, som du vil kunne få glæde af i mange år. Den kommer i mange forskellige varianter, men generelt er det en kompakt maskine, der med sin lette vægt er nem at styre og utrolig præcis.

4. Rundsav
Det giver måske nok gode muller at save manuelt, men hvis ikke dit gør-det-selv-arbejde skal udgøre det for et fitness-abonnement, kan en god rundsav anbefales. Rundsaven er intet mindre end et genialt stykke værktøj, som sparer dig tid og kræfter. Den skærer let, langt og præcist, og så kommer den ofte med en boks, der opsamler savspånerne og minimerer den efterfølgende rengøring. Vælg en model uden ledning for ekstra fleksibilitet.

5. Vinkelsliber
Vinkelsliberen kan bruges til at arbejde med mange forskellige materialer som metal, fliser, sten og træ. Den kan både skære igennem de hårde materialer, men den kan også bruges til at slibe, skrubbe og polere med. Du skifter skiven i vinkelsliberen afhængigt af, hvilket materiale du skal arbejde med.

Se også: https://www.silvan.dk/inspiration/goer-det-selv-videoer/vaerktoej/vinkelsliber

6. Elhøvl
Høvlearbejdet kan ligesom savearbejdet være ret hårdt, og derfor er en investering i en elhøvl en god idé, hvis du har stort høvlearbejde foran dig. Elhøvlen letter arbejdet for dig, og sikrer en god overfladekvalitet, og du kan selv indstille snitdybden på maskinen. Elhøvlene kommer i flere klasser med forskel på motorkraft, men generelt gør elhøvlen arbejdet langt mere nemt og bekvemt.

7. Hæftepistol
Hvis du skal ombetrække gamle stole eller måske en sofa, er en hæftepistol uundværlig. Den vejer typisk ikke så meget, så den er let at håndtere, og den gør ombetrækningsarbejdet til en leg.

Er du i tvivl om, hvilket elværktøj du skal købe? Så kan du altid spørge SILVANs medarbejdere, som står klar til at rådgive dig til, hvilket værktøj der passer bedst til dine behov.