Facadebeklædning

Filter
 Produkter
Liste
Galleri

Facadebeklædning med mange muligheder

Facadebeklædning kan bruges til både redskabsrummet, garagen eller på selve huset. Vores beklædningspaneler fås i flere forskellige farver, træsorter og prisklasser og det er en nem og hurtig vej til at få genopfrisket dine bygninger, så de fremstår nye og flotte. Vores store udvalg af facadebeklædning giver dig mulighed for at vælge beklædningsplader i mange forskellige farver, træsorter og prisklasser. Du har mulighed for at sætte beklædningsplader på både gavl, kvist og mur.

Hvis du er på udkig efter ny facadebeklædning til eksempelvis dit haveskur, kan du med rette bruge trykimprægnerede brædder. En af de største fordele ved trykimprægnerede brædder er, at de er blevet behandlet således, at de bedre kan stå imod fugt, regn eller kontakt med jorden. Ofte vælger man at placere facadebrædderne således, at det øverste bræt konstant ligger over brættet nedenunder. Denne metode kaldes også for ”klink” og ofte er der mulighed for at finde specielle klinkbrædder til samme brug. Husk, at hvis du bruger beklædningsplader i træ, er det vigtigt at behandle træet bedst muligt. Vi anbefaler derfor, at du bruger den rette type træbeskyttelse, så facadebeklædningen holder sig bedst muligt i mange år. Det er uanset, om det er regn og sne, slud eller solskin.

Hardieplank til enhver facade

Facadebeklædning, også kendt som beklædningsplader, er ideelt, når du ønsker at ”opgradere” dit hus. Hvad end det er for en mere æstetisk løsning eller hvis du ønsker at forstærke husets ydervægge. Det er især facadebeklædninger, bestående af træ og pudsede mure, der vinder frem. De nyere udgaver af facadebeklædning har ofte flere fordele sammenlignet med de ældre facadebeklædninger. Ofte er de nemmere at vedligeholde og fremstår langt mere slidstærke og modstandsdygtige over for naturens kræfter. I Silvan finder du bl.a. de populære Hardieplanker. De er skabt af fibercement og har en overfladestruktur, der ligner åretegningen i træ. Med Hardieplank som din facadebeklædning får du en overflade med lang holdbarhed og minimalt vedligehold - og så passer de perfekt til det danske klima.