Rengør og plej træet med natursæbe på spray
Gør den daglige rengøring af træoverflader nem med denne natursæbe på spray fra Trip Trap. Sæben er klar til brug og egner sig til rengøring og vedligeholdelse af sæbebehandlede og olierede trægulve, trapper og møbler indendørs. Den trænger ind i træet og lukker porerne, så overfladen beskyttes mod snavs og indtrængning af væsker. Sæben er desuden svanemærket og indeklimamærket samt uden parfume og konserveringsmidler.
Ryst flasken, spray sæben på overfladen, og tør efter med en tør bomuldsklud. Brug en klud eller moppe med et højt indhold af bomuld, og undgå ren mikrofiber. Afprøv altid sæben på et mindre synligt sted først. Sæben er ikke egnet til lakerede gulve.


