Bruseslanger

Kategorier
Filter
 Produkter
Liste
Galleri

Hvilken bruseslange skal du vælge?

En bruseslange er ikke bare en bruseslange. De kommer i forskellige materialer, størrelser, design og funktioner. Derfor skal du vælge en bruseslange med omhu. Først og fremmest skal du vælge en bruseslange, som passer til dit brusearmatur og brusehoved. Derudover er det naturligvis også vigtigt, at du vælger en bruseslange, der passer til stilen i badeværelset. Det ville være ærgerligt, hvis en forkert bruseslange ikke passer til stilen i et dyrt badeværelse. Du kan både vælge en klassisk rillet bruseslange og en mere glat overflade på bruselangen. En bruseslange med glat overflade passer godt ind i det moderne og stilfulde badeværelse. I øvrigt er en glat overflade nemmere at rengøre for kalk.

Bruseslanger kommer i forskellige typer materialer. Du kan både finde bruseslanger i krom, forkromet stål og forskellige former for plastik. Kvaliteten på materialerne er alle gode i Silvans produkter, så valget om materiale handler mere om smag og behag. Desuden kan du også finde slangerne i flere længder. Skal du have en bruseslange til brusebadet, er en længde på 1,6 m – 2 m et godt valg. Hvis du kender til frustrationen med, at bruseslanger snor sig, så er det en god idé at vælge en slange med drejekobling. Drejekoblingen gør, at brusehovedet kan dreje 360 grader, så du er fri for, at slangen vikler sig sammen.

Hvordan monterer du en bruseslange?

En bruseslange er nem at montere. Derfor burde du bestemt være i stand til selv at udføre arbejdet. Vær opmærksom på, om der medfølger pakninger til bruseslangen. Ellers skal du købe nogle pakninger, som passer til slangen, da det er nødvendigt for tætte sammenslutningerne. Monteringen foregår ganske enkelt således, at du skruer bruseslangen fast til både armaturet og brusehovedet. Sørg dog for, at slangen er monteret stramt, så der ikke kommer til at lække vand fra bruseren, når du bruger den. Når du har monteret slangen, så tænd for bruseren for at se, om den er monteret korrekt.

Montering af en bruseslange er simpelt VVS-arbejde, som langt de fleste kan finde ud af. Dog er der andet VVS-arbejde, der er mere kompliceret, og som kræver professionel hjælp. Hvis du bl.a. planlægger nye VVS-installationer til vand, så skal du have fat i en blikkenslager med gyldig autorisation. Sådan noget arbejde kan du nemlig ikke bare lige udføre. Før du begynder at rode med de avancerede VVS-installationer i dit hjem, så bør du undersøge, om du må lave det som privatperson. Er VVS-arbejdet ikke udført ordentligt, kan det nemlig have uheldige konsekvenser i din bolig – f.eks. vandskader.

Sådan afkalker du en bruseslange

Du kender måske til, at en bruseslange kan blive fyldt med kalk over det hele. Det skyldes, at der i Danmark er hårdt vand – det vil sige vand med meget kalk. Især i de store byer er vandet kalkholdigt. Derfor bør du jævnligt fjerne kalken fra bruseslangen. Et smart trick er i øvrigt, at du fjerner vandet fra slangen, hver gang du har været i bad. På denne måde forebygger du, at der kan ophobe sig kalk på slangen fra vandet. Når du er i gang med at tørre vandet væk, kan du lige så godt fjerne vandet fra brusehovedet og armaturet, så der heller ikke kommer kalk der.

Er der først kommet kalk på bruseslangen, bør du bruge særlige rengøringsmidler for at fjerne det. Meget kalk i slangen kan nemlig gøre, at vandet ikke kommer så godt ud af slangen. Derudover er det ikke så kønt, og det tærer også på materialet. For at afkalke slangen kan du lægge den i en balje med halvt eddikesyre eller husholdningseddike og halvt vand i et døgn. Herefter skal du tørre slangen af med en klud med sæbevand. Det er næsten umuligt helt at undgå, at der kommer kalk fra vandet i bruseren. I så fald skal du investere i et blødgøringsanlæg til vand.

Køb dit bruseudstyr hos Silvan

Hos Silvan kan du finde et stort udvalg af brusere og tilbehør. Så kan du få den badeoplevelse, som du ønsker. Skal du både udskifte dit brusearmatur, slange og brusehoved, kan du købe et af vores mange brusesæt. Her vil du med nogle produkter kunne finde en samlet pakke med armatur, slange og brusehoved. Er du på udkig efter en helt ny brusekabine, har vi også flere af disse, som du kan vælge imellem. Derfor kan du få det bad, som du drømmer om, hvis du vælger at købe dit VVS-udstyr hos os.

Når du køber en vare på Silvans hjemmeside, har du enten mulighed for at få den sendt den hjem til dig eller at afhente den hos din lokale Silvan, hvis de har varen på lager. Du har også mulighed for at tage ned til en Silvan-butik og se udvalget af VVS-udstyr. Her vil du også få mulighed for at få vejledning fra vores personale. Vi vil være behjælpelig med at vejlede dig i forhold til, hvilke varer du har behov for. Du kan evt. også tage din gamle bruseslange med for at se, hvilken ny slange du skal købe.