Kategorier
Filter
 Produkter
Liste
Galleri

Forny dit badeværelse for få penge

I Silvan finder du et bredt sortiment af badeværelsestilbehør i høj kvalitet til gode priser. Et badeværelse skal som udgangspunkt være praktisk, men i dag ønsker mange både et funktionelt og stilfuldt badeværelse med en moderne indretning. I vores sortiment finder du badeværelsestilbehør, der kan pifte selv det kedeligste badeværelse op. Vi fører en lang række af sæbedispensere, pedalspande, duftlys og -pinde, badeforhæng og meget mere – alt sammen små detaljer, der gør en stor forskel på helhedsindtrykket. Gå på opdagelse og få inspiration til dit næste badeværelsesprojekt her.

Skab et praktisk badeværelse med badartikler

Et badeværelse kræver en række praktiske badartikler, så du kan holde orden på sagerne. Hos Silvan har vi et stort udvalg af badartikler, der gør din hverdag lidt lettere og mere organiseret. Badartikler kan også være med til at give badeværelset et personligt præg og stil. Så uanset om du leder efter noget praktisk som en ny toiletrulleholder, pedalspand og toiletbørste, eller en sæbedispenser med et matchende tandkrus, finder du det i vores sortiment. Du kan også gøre badeværelset mere praktisk med en pedalspand til vatpinde, tomme toiletpapirsruller og andet affald fra badeværelset. Hos Silvan finder du et stort udvalg af pedalspande med matchende toiletbørster, så de også passer ind i din indretning.

Ønsker du en sammenhængende serie af badeværelsestilbehør som pedalspand, toiletbørste, sæbedispenser og tandkrus, fører vi forskellige serier fra kendte brands som ZONE og WENKO. Her finder du tandkrus og sæbedispensere, der vil give et badeværelse et moderne og stilrent udtryk. I vores sortiment finder du også farvede tandkrus og sæbedispensere, hvis du vil sætte lidt kulør på din badeværelsesindretning. Du kan ligeledes udnytte de praktiske badartikler til at give badeværelset en moderne indretning. Hos Silvan fører vi toiletrulleholdere i mange forskellige designs, materialer og farver. Ønsker du et badeværelse med en moderne stil, kan du udskifte den klassiske stålbørstede toiletrulleholder med én i matsort. Uanset om du er på udkig efter praktiske eller dekorative badartikler, kan du helt sikkert finde det, du søger i vores sortiment.

Skab hygge og atmosfære med badinteriør

Et badeværelse skal ikke kun være praktisk – det kan også gøres hyggeligt og charmerende på mange måder. Du kan indrette et badeværelse med forskellige interiørelementer som bruseforhæng, bademåtter, duftpinde og duftlys. Hos Silvan fører vi badeforhæng, i forskellige designs og stilarter, så du kan sætte dit eget personlige præg på badeværelset eller forny indretningen med nye farver, mønstre og stilarter.

Du kan også finde et bredt udvalg af bademåtter, der matcher stilen i badeforhænget. Hos Silvan fører vi bademåtter i et væld af former, farver, mønstre og materialer af høj kvalitet. Flere af vores bademåtter er desuden skridsikre, så du ikke risikerer at skride på det glatte, våde badeværelsesgulv. Udover badeforhæng og bademåtter, kan badeværelset også indrettes med duftpinde og duftlys. Disse er blevet meget populære, fordi de giver en dejlig, behagelig duft, når du træder ind på badeværelset.

Skab orden med badeværelsesopbevaring

Hos Silvan finder du et stort udvalg af hylder og opbevaring til badet. Du kan organisere din bruseniche med en hjørnehylde. De er praktiske til opbevaring af sæber og diverse ting i brusenichen. Og så slipper du for, at der samler sig vand omkring sæbebeholderne, hvis de står på gulvet. Dette kan nemlig danne fugtpletter, kalk og en grim belægning. I Silvan finder du hjørnehylder, som kan monteres både med og uden skruer. De fleste af vores hyldesystemer kan monteres eller ophænges med kroge, sugekopper eller sættes i spænd mellem loft og gulv.

Vi har et bredt udvalg af hylder til badeværelset, der giver dig mulighed for at udnytte pladsen fuldt ud. Hvis du har et mindre badeværelse, er hylder det ideelle valg til at få mere opbevaringsplads. Med en af vores mange kurve eller opbevaringskasser, kan du let holde orden i dine toiletsager og samtidig holde badeværelset pænt og nydeligt uden toiletsager liggende fremme. Har du masser af skabsplads kan du også bruge hylden som badeværelsestilbehør. Her kan du stille dine daglige toiletsager frem og lave en udstillingshylde med parfume og blomster.

Flotte, stilrene håndklædestænger og kroge

Håndklæder kan også gå hen og fylde meget på et badeværelse. Hos Silvan kan du finde et bredt udvalg af håndklædestænger og håndklædekroge , der matcher dit behov. En håndklædestang eller krog er ikke kun praktisk til at hænge håndklæder på. De er ligeledes stilrene, og de giver badeværelset et ryddeligt look. Vi har både håndklædestænger med og uden svingarm. Der er typisk plads til flere håndklæder på de modeller med svingarm. Og der er typisk plads til én enkelt eller to håndklæder på de modeller uden svingarm.

Du finder også en del kroge og knagerækker til håndklæder i vores sortiment. Vi har nogle modeller, der kan gemmes væk bag en dør. Andre modeller er mere dominerende og stilrene i designet, hvor du får lyst til at vise dem frem. Vores håndklædestænger og krog skal derudover monteres forskelligt - nogle er med selvklæbende, mens andre skal monteres med skruer. Og vores udvalg spænder bedt, da håndklædestængerne og krogene kommer i forskellige materialer, former og farver. Så uanset om dit badeværelse er stort eller småt, har vi helt sikkert en håndklædeholder eller krog, der matcher dit behov og din indretningsstil.

Håndklædetørrere og tørrestativer

Hos Silvan finder du håndklædetørrere og tørrestativer af en god kvalitet. Med en håndklædetørrer får du varme og lækre håndklæder. Det er altså et ideelt badeværelsestilbehør til dig, der elsker at træde ud ad badet og blive omfavnet af et dejlig varmt håndklæde. En håndklædetørrere giver ikke kun ekstra luksus i hverdagen. Den er også effektiv til hurtig tørring af dine håndklæder, som kan være rart i en travl hverdag, hvor håndklædet skal bruges til træning senere på dagen.

Vi fører håndklædetørrere i mange forskellige størrelser, designs og materialer til gode priser. De findes ligeledes både til el, central- og fjernvarme. Så uanset hvilken varmekilde du benytter dig af, og om du mangler en håndklædetørrere til det lille badeværelse, sommerhuset eller familiebadeværelset, har vi en variant, der matcher dit badeværelses kriterier. Er du mere til de traditionelle tørrestativer, fører vi en lang række tørrestativer til både inden- og udendørsbrug. I vores sortiment finder du både væghængte tørrestativer, sammenklappelige tørrestativer og fritstående tørrestativer. Hvad end du har plads til et stort eller mindre tørrestativ, kan du med garanti finde et i vores sortiment af badeværelsestilbehør.