Strygebrætter og strygejern

Filter
 Produkter
Liste
Galleri

Træt af krøllet tøj? Så skal du købe et strygebræt og strygejern

Krøllet tøj ser ikke særligt elegant ud, når du skal på arbejde, studie eller til fest. Med krøllet tøj kan du se sjusket ud – med mindre det selvfølgelig er meningen, at tøjet skal krølle – og derfor vil du nok gerne få krøllerne væk fra tøjet. Til det formål skal du bruge et strygebræt og strygejern. Hvis du f.eks. ofte går med skjorte, er det næsten obligatorisk at eje et strygebræt og strygejern. I hvert fald vil du hurtigt komme til at mangle det, hvis du en dag gerne vil have den krøllede skjorte eller kjole til at blive flot og glat igen.

Hos Silvan kan du finde et stort udvalg af strygebrætter og strygejern, som du kan bruge til at stryge dit tøj. Før du begynder at stryge tøjet, skal du dog undersøge, om det overhovedet kan tåle at blive strøget – og i så fald med hvor høj temperatur. Her skal du holde øje med vaskesymbolerne på tøjet. Der vil være markeret et symbol med et strygejern, hvor du kan aflæse anbefalingerne til strygning. Hvis der er 1 prik i strygesymbolet, kan det tåle op til 110 grader i strygejernet, og det må helst ikke dampes. Hvis der er 2 prikker i strygesymbolet, kan det tåle op til 150 grader. Hvis der er 3 prikker, kan det tåle op til 200 grader. Hvis der er et kryds over strygesymbolet, bør du undgå at stryge tøjet.

Hvilket strygebræt skal du vælge?

Selvom de fleste strygebrætter ligner hinanden, så er der stadig forskelle, som du skal være opmærksom på. Der er bl.a. forskel på størrelsen på strygeoverfladen, som kan være vigtigt, hvis du skal stryge store stykker tøj. Derudover skal du holde øje med, hvilken arbejdshøjde strygebrættet har. Typisk kan arbejdshøjden justeres, så den passer bedst muligt til din højde. Desuden kan strygebrætter foldes sammen, så de kun fylder meget lidt, når de ikke er i brug. Ofte har et strygebræt en holder til et strygejern, hvorpå du kan stille strygejernet, når du ikke bruger det, eller hvis det er ved at varme op.

Betræk til strygebræt

Nogle gange kan det være nok at skifte betrækket på strygebrættet i stedet for at købe et helt nyt strygebræt. Det kan være, at betrækket har fået huller, eller at det er slidt, mens resten af strygebrættet er i god stand – i så fald er det en god idé bare at købe et nyt betræk. Du kan finde mange forskellige betræk til strygebræt i vores sortiment. Især er det vigtigt, at du finder den rigtige størrelse, som vil være beskrevet i produktbeskrivelsen. Du kan også finde mange forskellige mønstre, så du kan finde en, der falder i din smag.

Sådan finder du det rette strygejern

Strygejern findes i mange prisklasser, så du skal vælge en, som passer til dine behov. Det er især vigtigt at være opmærksom på ledningslængde, da den er med til at afgøre, hvor stor rækkevidde strygejernet har. Her er det en god idé at vælge et strygejern med en ledningslængde på minimum 2 m. Derudover er det vigtigt at vælge et strygejern med en stor vandtank, da den så kan bruges i længere tid, og du er fri for at fylde den hele tiden. Desuden kan du holde øje med effekten på strygejernet, da effekten har betydning for dets temperatur og strømforbrug.

Du kan også vælge strygejern ud fra, hvilke funktioner de har. Hos Silvan kan du bl.a. finde strygejern med dampfunktion, hvor du kan bruge strygejernet til at dampe tøj, som er hængt op. Samtidig finder du strygejern med en funktion, som forhindrer, at der kommer vanddråbepletter. En anden funktion, som kan være vigtig, er en anti-kalk-funktion, så du undgår, at der ophober sig for meget kalk på maskinen. Hvis der ikke er en anti-kalk-funktion, skal du en gang imellem sørge for at fjerne kalk fra maskinen. Se i vores udvalg og find den variant, som du har brug for.