Filter
 Produkter
Liste
Galleri

Find alt i fliser og anden udendørs belægning til hjemmet

Hos Silvan kan finde alt det, som du har behov for i forhold til fliser og belægning udendørs. F.eks. forhandler vi flisebelægning og græsarmering, dræn, granitskærver, sand og grus og kunstgræs. Dermed kan du blive klar til at bygge dine haveprojekter, hvis du skal lave en ny terrasse, indkørsel, grussti eller andet i haven. Hos os kan du naturligvis også finde værktøj og maskiner, som du kan bruge til at udføre arbejdet med belægning. Du kan også leje maskiner og værktøj hos Silvan, hvis du kun skal bruge værktøjet og maskinerne midlertidigt til enkeltstående projekter.

Det kan godt kræve en del arbejde at lægge fliser og at etablere et område med grus. Du skal stampe sandet og grusset grundigt, ligesom du skal være omhyggelig med måleværktøjet, så fliserne kommer til at være helt lige. Har du ikke den store erfaring med denne form for havearbejde, kan det være en god idé at få hjælp og vejledning fra en mere erfaren haveentusiast – f.eks. en med gartnerbaggrund. Bl.a. skal du være varsom med at grave for dybt i haven, da du kan støde ind i kabler og rør, som kan risikere at gå i stykker.

Hvilken type dræn skal du vælge?

Da Danmark er et land med meget nedbør, kan det hurtigt blive et problem, at der samler sig store søer på flisebelægning, græsplænen og grusstier. Især fordi skybrud bliver mere og mere hyppige, kan regnvandet blive en udfordring. Heldigvis kan du hos Silvan købe forskellige former for dræn, så du kan undgå, at der kommer oversvømmelse i haven eller på terrassen. F.eks. har vi en rist og rende, der sørger for, at vandet fra terrassen ledes bort. Denne rist og rende kan du godt selv montere ud fra en medfølgende vejledning til det konkrete produkt.

En anden form for dræn, som vi forhandler, er en faskine. En faskine leder regnvand væk fra terrassen, tagrender og andre steder og langsomt ned i grundvandet. Fordelen ved en faskine er, at du mindsker risikoen for overbelastning af kloaksystemet, da regnvandet bliver ledt væk fra kloakken. Faktisk er det et krav i nogle nybyggerier, at der skal etableres en faskine. Du kan selv lave en faskine, men den nemmeste er at købe en, som er færdiglavet. Her kan du finde et stort udvalg af faskiner hos Silvan, som du selv kan etablere i haven.

Sand og grus er fundamentet for flisebelægning

Hvis du skal lægge nye fliser, er sand og grus nødvendigt. Grus er fundamentalt for, at der kan komme et stabilt underlag ved anlægning af fliser. Da der findes mange forskellige typer af grus, er det vigtigt, at du finder den rette type til opgaven. Der nederste lag skal ofte være stabilgrus, som er med til at sikre flisernes stabilitet. Som øverste lag skal du typisk bruge afretningssand til at placere fliserne helt præcist. Normalt leveres sand og grus i store mængder, da det er nødvendigt for at have nok materiale til byggeprojekter. Du kan se muligheder for bestilling under det enkelte produkt.

Der er også flere typer af sand, som du kan bruge til mange formål. Havsand, som vi forhandler, kan du bruge til sandkasser, dekorationer og andre formål. Det er fint sand, der er skyllet og derfor er fri for salt. Murersand er perfekt at blande i cement eller at bruge til pudsning. Stenmel er en helt tredje form for belægning, som har mange anvendelsesmuligheder. Det kan både bruges som underlag under fliser og granitskærver. Derudover kan det også bruges som en form for fuge imellem fliserne. Det giver en pæn finish, samtidig med at det modvirker, at ukrudt vokser op mellem fliserne.

Hvor kan du bruge granitskærver?

Granitskærver er et rigtigt godt alternativ til fliser. Fordelen ved granitskærver er, at det er væsentligt billigere og hurtigere at lægge end fliser. Desuden er granitskærver utroligt fleksible, da du kan bruge dem mange steder. De er gode som belægning i indkørsler, da de giver et stærkt underlag, hvor regnvandet kan løbe væk fra granitskærverne. Ud over dette kan du bruge granitskærver på havestier og i havebede, hvor de også kan dække af for og skjule ukrudt. Du kan også bruge granitskærver til en form for terrasse, selvom træ eller fliser er mere oplagte materialer til terrasser.

Granitskærver fås i mange forskellige farver og størrelser. Vi har bl.a. granitskærver i rød, sort, grå og hvid. Du kan købe granitskærverne i flere mængder. Vi har dem i poser med 20 kg, hvis du skal bruge dem til at dække mindre områder eller til at dække huller. Skal dække et større område med granitskærver – f.eks. en indkørsel eller en stor sti – kan du købe et ton granitskærver, der bliver leveret i big bag. Det er også altid godt at have lidt granitskærver i reserve, da der løbende skal fyldes på for at holde en flot belægning.

Hvad kan du bruge støttemure og kantsten til?

Har du en have med niveauforskel og små bakker, kan det godt være lidt svært at indrette den. I så fald kan du med fordel bruge støttemure og kantsten for at skabe en bedre indretning. Især kan du bruge støttemure til at skabe en flottere og bedre overgang mellem en have og en terrasse. Derved undgår du også, at jorden skrider, da støttemuren holder den tilbage. Du kan bygge en støttemur med nogle forskellige mursystemer, som du kan finde hos Silvan. Bl.a. kan du bygge en flot støttemur, hvor du fuldender den med planter på toppen.

Vi forhandler også kantsten. Kantsten kan du bruge til at skabe en flot afslutning på havebede, hvor du kan indhegne blomsterbede og små træer. Derudover kan kantsten også være med til at give en smuk afslutning på flisebelægninger. Faktisk kan du også bruge kantsten til at lave en form for støttemur til mindre havebede. Du kan se, hvor mange kantsten du har behov for at bruge under flere af produkterne. Bestiller du kantstenene online på vores hjemmeside, vil de normalt blive leveret på paller. Du kan også se, om vi har kantstene på lager i din lokale Silvan-butik.