Gipsplader


Kategorier
Filter
 Produkter
Liste
Galleri

Hvorfor vælge gipsplader til dit byggeprojekt?

Gipsplader er et populært materiale, der anvendes på både vægge og lofter. Det skyldes blandt andet, at det er et billigt materiale, som nemt kan tilpasses dit byggeprojekt. Derudover er pladerne nemme at montere, samt de har en høj bæreevne. Du kan derfor sagtens ophænge hylder, billeder og reoler på en gipsvæg. Du kan ligeledes sikre et godt indeklima ved at opsætte gipsplader, da de ikke indeholder støv og gasser, som kan forringe dit indeklima. Langt de fleste gipsplader i vores sortiment har derfor den Dansk Indeklima Mærkning. Du kan bruge almindelige gipsplader i alle rum med undtagelse af vådrum. Skal du opføre gipsplader i vådrum, som f.eks. badeværelse, bryggers mm, skal du benytte dig af vådrumsplader.

Et gipsloft kan bidrage til en bedre akustik, da de har en lydisoleringsevne, som hjælper med til at reducere støjniveauet. Herunder er nogle gipsplader mere støjreducerende end andre. Du finder blandt andet Knauf akustikplader, der er lavet specifikt til at reducere støj. Gipsplader bidrager ligeledes til en bedre brandsikkerhed, da materialet ikke brænder særlig godt. Pladerne kan således bruges til at brandsikre en konstruktion. Derudover er de fleste gipsplader produceret med skrå kanter, som skal forstærkes med sparteltap og efterfølgende spartelmasse. Disse kanter sikrer, at du får usynlige samlinger mellem to eller flere plader. Du finder gipsplader i to forskellige bredder; 1200 mm og 900 mm.

Hvilke gipsplader skal du vælge til væg og loft?

Der finder mange varianter af gipsplader, som er produceret til forskellige formål. Det kan derfor være lidt af en jungle at finde de rigtige plader. Men vi vil nedenfor forsøge at hjælpe dig lidt på vej ved at give en kort beskrivelse af de enkelte gipsplader, samt hvor pladerne med fordel kan opsættes.

Almindelig gipsplader

Almindelige gipsplader kan bruges i rum med en normal luftfugtighed og temperatur. Det betyder også at pladerne kun kan anvendes indenfor, der, hvor de ikke vil blive udsat for dampe og fugt. Du kan f.eks. bruge dem til loftbeklædning og vægbeklædning i hjemmets stue, hobbyrum og værelser. Man beklæder oftest lofter med to-lag gips, mens man beklæder vægge med enten ét eller to-lag gips. Ønsker du et ekstra lydisoleret rum, hvor væggene har en højere bæreevne og stabilitet, kan du med fordel opsætte to gipsplader.

Gipspladerne er produceret med skrå kanter, så du kan lave usynlige samlinger, der hvor to gipsplader støder mod hinanden. Du skal dog forstærke disse samlinger med sparteltape og spartelmasse. Der, hvor gipspladen støder op mod eksisterende væg eller loft, skal gipspladen have en lige kant, for at give den pæneste afslutning (der er én lige kant i toppen og bunden af en gipsplade). Alternativt, kan du halvere pladerne, så du får to plader, som hver især har én langside med én lige kant og en langside med spartelkant. Når du skal tilskære og tilpasse dine plader, kan du bruge en ridsekniv.

Du kan opsætte flere afsluttende overflader på dine gipsvægge. Ønsker du at opsætte glasvæv, glasfilt, tapetsere eller lignende, anbefaler vi, at du bruger forankringsgrunder på væggene inden opsætningen. Forankringsgrunderen anvendes til at forbedre vedhæftningen af tapet, glasvæv eller lignede. Derudover har en ubehandlet gipsplade en stor sugeevne, hvis den ikke behandles med grunder. Med ubehandlet gipsplader er der ligeledes risiko for at tapetet, glasvæv mm falder ned. Det kan også være, du kommer til at bruge større mængder af maling, hvis du ikke bruger grunder forinden opsætningen af glasfilten mm.

Vådrumsgips

Skal du opsætte gipsloft eller gipsvægge i rum, hvor der er vanddampe og fugtigt, skal du anvende vådrumsgips. Pladerne er behandlet med en fugtafvisende imprægnering, hvilket gør dem i stand til at modstå frugtigheden. Hvis der bliver anvendt almindelige gipsplader i vådrum, vil de med tiden smuldre. Du kan kende vådrumsgips på dens blågrønne farve, som adskiller sig fra den grå, almindelig gipsplade. Når du skal opsætte vådrumsgips, skal du være opmærksom på, hvorvidt de skal opsættes i en vådzone eller fugtzone. I en vådzone bliver væggene og gulvet udsat for vand, mens de i en fugtzone ikke bliver udsat for direkte vand. Herunder kan du ikke anvende vådrumsgipsplader alene i en vådzone, da de ikke kan modstå direkte kontakt med vand. Du skal derfor beklæde vådrumsgipsen med en MK-godkendt flise eller andre MK-godkendte materialer til formålet.

Der opsættes to-lag vådrumsplader i vådrum, hele vejen rundt. Du kan let montere og tilpasse pladerne med en håndsav eller hobbykniv. Efter monteringen af pladerne skal samlingerne spartles med spartelmasse, og de skal have en primer, som reducerer pladernes sugeevne. Du kan herefter opsætte glasvæv eller filt på vådrumspladerne. Andre vælger at male direkte oven på vådrumspladerne. Det er op til dig og afhænger af, hvor struktureret overflade du ønsker. Glasvæv og filt giver en svag struktur sammenlignet med, hvis du maler direkte oven på pladerne. Når du vælger maling, er vigtigt at malingen er til vådrum, da denne type maling har en stærk overflade, som er modstandsdygtig over for skimmel og mug. Det er også en god idé at vælge en maling med en høj glans, som nemt kan tørres af.

Fibergips

En fibergipsplade har en hårdere overflade end en almindelig gipsplade. Du kan derfor bruge fibergips i de rum, hvor en almindelig gipsplade vil blive for svag eller beskadiget. Det kan f.eks. være i en garage, multirum eller værkstedet. Dens robusthed gør, at du kan nøjes med at montere ét-lag fibergips, hvor du villet have monteret to-lag almindelig gips. Den har tilmed en matchene bæreevne, som to-lag almindelig gips, og den har en god lydreducerende effekt. Derudover har de en høj brandbeskyttelse, da pladerne består af uorganiske materialer, og dermed ikke er belagt med pap, som almindelige gipsplader.

Du kan anvende fibergips i stedet for to-lag vådrumsgips i badeværelser. Du kan nøjes med ét-lag på 15 mm fibergips i vådrum. Sammensætningen af fiberpladen gør den velegnet til rum, hvor der er en høj luftfugtighed. Fibergips har ligeledes ingen kartonoverflad, hvilket gør risikoen for skimmelsvamp mindre, end hvis du f.eks. havde anvendt vådrumsgips. Du skal dog stadigvæk i fugtige zoner afslutter med godkendt vådrumsmaling eller fliser. Der er ligeledes krav om, at du i vådzoner laver en afslutning med MK-godkendt fliser eller andre MK-godkendte materialer til formålet. Fibergips fås i forskellige størrelser og med én lige afsluttende kant, eller med én spartelkant.

Sådan opsætter du et gipsloft

Det er forholdsvis enkelt at opsætte et gipsloft. Du skal dog være opmærksom på, at pladerne er meget tunge – især, når de skal løftes op mod loftet. Det kan derfor godt betale sig at leje en pladehejser til arbejdet. Til monteringen af gipsloftet har vi lavet en trin-for-trin-guide herunder:

  1. Før monteringen af gipsloftet, er det nødvendigt at etablere et underlag af brædder. Hertil kan du anvende forskallingsbrædder, der måler 25x100 mm. Brædderne skal monteres, så du har noget at skrue gipspladerne fast i.
  2. Forskallingsbrædderne skrues fast i de bærende bjælker i loftet, som skal placeres med en 300 mm afstand. Og det er fra midten af det ene bræt til midten af det næste bræt. Med den afstand ved du også, hvor du skal skrue i, når du kommer til opsætningen af pladerne. Det er herunder vigtigt, at konstruktionen af forskallingsbrædderne er i vater, så gipsloftet ikke bliver skævt.
  3. Hvis du ønsker at skjule dine elinstallationsledninger bag gipsloftet, kan du føre dem igennem ét elektrikerrør mellem forskallingsbrædderne. Skal du have ændret i den nuværende elinstallation, skal du rådføre dig med en autoriseret elektriker.
  4. Inden du er helt klar til monteringen af gipspladerne, skal du have tilpasset dem. Pladerne har en skrå spartelkant, som skal afskæres. Du kan nemlig ikke bruge denne skrå spartelkant langs væggene.
  5. Gipspladerne streges op med blyant på forsiden, hvorefter du ridser linjen op med en ridsekniv eller hobbykniv. Herefter kan du knække den uønskede del af og gennemskærer pappet på den modsatte side. Tjek, om den afknækkede gipskant er nogenlunde lige. Hvis kanten er ujævn, kan du kradse det overskydende af med en ridsekniv eller hobbykniv.
  6. Nu kan du påbegynde monteringen af pladerne, og det er her pladehejseren kommer ind i billedet. Derudover skal du bruge gipsskruer og en gipsskruemaskine eller skruemaskine. En gipsskruemaskine stopper selv, når skruen er langt nok inde, i gipspladen. Hvorimod skal du selv være opmærksom med en almindelig skruemaskine. Du skal passe på, at du ikke kommer til at ødelægge pappet på gipspladen, da pappet holder sammen på den porøse gips.
  7. Vi anbefaler, at du monterer to-lag gipsplader. Det andet lag gipsplader skal sættes forskudt i forhold til det første lag - samlingerne må ikke overlappe hinanden. Det kan du sikre dig ved at starte med en hel plade fra venstre side og afslutte med en stump til højre. Og du kan gøre det modsatte, når du skal montere andet lag. Start fra højre med en hel plade og afslut med en stump til venstre.
  8. Du kan med fordel montere pladerne med 5 mm afstand til væggen. Samling mellem væg og loft kan du efterfølgende fuge med en akrylfuge, så samlingen bliver usynlig. Pladerne skal på det resterne loft ligge helt tæt, så samlingerne ikke kan ses.
  9. Slutteligt skal skruehuller og samlinger spartles, pudses og males. Samlingerne mellem pladerne skal være helt usynlige. Når det er gjort, er gipsloftet færdigt.

Sådan opsætter du gipsvægge

Vil du gerne opsætte en let ikke-bærende væg? Så kan en gipsvæg være en god løsning, da det er relativt nemt at lave, og det er ikke en dyr løsning. En gipsvæg skal dog fasthæftes til et skelet, som du kan lave af enten træ eller metal. Hvis du vælger skillerumslægter af træ, skal du være opmærksom på, at træ er et levende materiale, som arbejder og bevæger sig, når temperaturen ændrer sig. Derudover er det modtagelig over for fugt. Det metalliske alternativ er et letvægtsmateriale, som ikke reagerer på udsving i temperaturer og fugt, som træ gør. Nedenfor vil vi tage udgangspunkt i et stålskelet med to-lag gips, når vi gennemgår, hvordan du monterer gipsvægge

  1. Start med at lave en opmåling og markering af, hvor skillevæggen skal placeres. Markeringerne skal laves på såvel gulv, loft som væg. Brug en lodstok for at opnå præcise opmålinger.
  2. Tilklip bundskinnen med en pladesaks, så den passer i den fulde længe af den væg, som du vil opsætte. Bundskinner kommer i længerne 2400 mm og 3600 mm. Klip først de to sideflanger, og klip derefter bunden over. Derefter kan du tilpasse og tilklippe stålstolperne, som skal stå fra gulv-til-loft mellem gulv- og loftskinnen. De skal gerne have den rigtige højde – gerne 10 mm mindre end det stramme mål.
  3. Fastgør omhyggelig bundskinnen til gulvet. Den skal fastgøres i begge ender, og ellers pr. 500-600 mm, hvis du opsætter en længere væg. Afhængig af underlaget kan du bruge søm, skruer eller dybler.
  4. Når du har fastgjort gulvskinnen, skal du montere den første stålstolpe. Den første stolpe skal placeres langs den eksisterende væg, og skrues fast heri. Stolperne skal fastgøres med 500-600 mm afstand. Huske, at kontrollere med et vaterpas, at stolpen er lodrette og i vater.
  5. Placer loftskinnen ovenpå den første stolpe – du kan evt. bruge en ekstra stolpe til at fastholde skinnen i loftet, indtil du har fået den fastgjort. Du skal derefter sætte loftskinnen fast hele vejen hen langs loftet.
  6. Stolperne stikkes ind mellem skinnernes flanger, og stolperne drejes til de sidder, hvor de skal. De klemmes fast mellem flangerne, og de fastgøres med R/R skruer, 13mm. Når du har fastgjort stolperne i bunden, kan du montere dem i loftskinnen.
  7. Sikre en korrekt afstand mellem stolperne. Der skal være 450 mm afstand på begge sider, af hver stole, hvis du bruger plader på 900 mm. Bruger du plader på 1200 mm, skal der være en afstand på 600 mm på begge sider. Det er vigtigt, at opmålingen er præcis, da du ellers kan have svært ved at finde stolperne, når det første lag gips er kommet på.
  8. Når stolperne sidder hele vejen hen. Kan du begynde at tilpasse gipspladerne, så de er omkring 10 mm kortere end loftshøjden. På den måde har du lidt plads at arbejde med. Brug ridsekniv eller hobbykniv til at skære pappet over på forsiden af pladen. Derefter kan du knække den uønskede del af. Hvorefter du kan gennemskære pappet på modsatte side.
  9. Skru gipspladerne fast i stålprofilerne med skruer RA25 (1x13) eller RA35 (2x13). Skruerne skal forsænkes, så de kan spartles over. Du skal dog passe på med at ødelægge pappet på pladerne.
  10. Pladerne monteres med de skrå spartelkanter mod hinanden. Hvis du monterer flere pladelag, skal de skrå spartelkanter være forskudt for hinanden. Langs kanterne kan du skrue pr. 200 mm, og på midten kan du nøjes med pr. 300 mm. Hvis du monterer to pladelag, kan du ved inderste pladelag nøjes med at fastgøre dem pr. 600-800 mm.
  11. Når du har beklædt den ene side af vægsiderne, kan du montere isolering og elinstallationer. Du må dog ikke putte for meget isolering mellem pladerne, så den presser på gipspladerne
  12. Beklæd den anden vægside med ét eller to-lag gipsplade(r). Det er den samme fremgangsmåde som den første vægside.

Efter monteringen er det vigtigt at bruge forankringsgrunder. Gipsplader suger lim, maling og tapetklister meget let. Så der kan være fare for at tapet falder ned eller maling meget hurtigt mister farven. Grunderen sørger for at væggen ikke suger i samme omfang.