Udendørs væglamper

Filter
 Produkter
Liste
Galleri

Flotte udendørs væglamper i høj kvalitet

Udendørs væglamper har både en praktisk og æstetisk funktion. Om du går efter et klassisk eller mere moderne design, har vi i Silvan et stort udvalg af væglamper til husmuren i høj kvalitet fra bl.a. Nordlux og Philips. Uanset om du har en ny villa, en murermestervilla, en klassisk 70’er villa, landejendom eller noget helt femte, finder du væglamper her, der passer til netop din bolig. Du finder nemlig alt fra de helt klassiske væglamper til udendørs brug, såsom Ry og Vejers-lamperne fra Nordlux. Hvis du er mere til det minimalistiske og enkle, har Philips et stort udvalg af moderne udendørs væglamper.

Udendørs væglamper fås også i flere forskellige materialer og farver, der hver især har deres eget æstetiske udtryk. Af de mere traditionelle, finder du modeller i pulverlakeret stål i hvid og sort. De er lette at holde, og du kan let gøre dem rene med en oprevet klud, hvis de er blevet snavsede. Galvaniseret stål er også en klassiker. De kræver heller ingen vedligehold, og bliver mere matte og rustikke i udseendet med tiden. Du kan også vælge kobber-overflade til din belysning. Uden vedligehold vil de med tiden blive mere brunlige og efter en del år, vil de få den klassiske og eftertragtede ir-grønne farve – det vi ynder at kalde patina. Mulighederne er altså mange, og du finder dem alle her på siden.

Udendørs belysning med bevægelsessensor

Udendørs væglamper er utroligt praktiske – især når man ikke behøver tænde dem indenfor først. Derfor vælger mange at bruge udendørslamper med indbygget sensor. På den måde slipper du for selv at skulle huske at tænde lyset, inden du tager afsted, så det er tændt for dig, når du kommer hjem. I vores sortiment finder du forskellige væglamper, der allerede er udstyret med en indbygget sensor. Det gælder f.eks. Nordlux’ Ry og Vejers-væglamper. Det er helt klassiske, galvaniserede eller sorte udendørs væglamper, der passer til næsten enhver bolig.

Hvis netop de lamper ikke falder i din smag, har du altid mulighed for at få tilsluttet en ekstern bevægelsessensor. De fås i flere forskellige typer, i forskelligt design, med forskellig rækkevidde m.m. Så er det bare at vælge den type, der passer bedst til dit behov.

Skab tryghed med udendørs-spots

Når du opholder eller bevæger dig udendørs, når det er mørkt, er det rart, at dine uderum er oplyste. Det skaber noget tryghed – uanset om det er, når du sidder i haven, eller når du kommer hjem og skal op ad indkørslen. Derudover er en oplyst grund også med til at skræmme eventuelle ubudne gæster væk. Det bliver nemlig meget mindre interessant for dem, hvis de skal arbejde under fuld belysning – og her kommer udendørs spotlights ind i billedet. Til forskel fra almindelige udendørs væglamper, giver spotlights et kraftigere lys. Derudover kommer de ofte med indbygget sensor, så de tænder, så snart nogen kommer i nærheden.

I Silvan fører vi bl.a. udendørs spots fra Mr. Beams®. De er særligt udviklet til at skabe tryghed ved at afgive et kraftigt og effekt lys samtidigt med, at de er kompakte og enkle i deres design. De kommer alle med LED-lys, der tænder på fuld styrke lige med det samme. De kommer også alle med indbygget bevægelsessensor. Nogle er endda til batteri, så du kan montere dem på steder, hvor du ikke har mulighed for at trække ledninger. De fås både som væglamper og som bedlamper. Bedlampen er også med sensor. Den er ideel til brug op ad en indkørsel, så du altid har lys, når du kommer hjem om aftenen.

Hvilken lyskilde skal du vælge?

Vi anbefaler altid, at du vælger LED-pærer til din udendørsbelysning. I modsætning til andre pærer, trives de fint i kolde temperaturer. De starter med det samme, selv når det er rigtig koldt, og så starter de på fuld styrke. Det betyder, at du får fuldt lys, så snart du tænder for lampen i stedet for, at du næsten er nået forbi, inden lyset får fuld kraft. LED-pærer er særligt ideelle til udendørs væglamper med bevægelsessensor, hvor du netop har brug for, at lyset tænder med det samme, når du nærmer dig.

Nogle af vores udendørs væglamper kommer med integreret LED-lyskilde. Her kan du ikke selv udskifte pæren, men det er heller ikke nødvendigt. De har nemlig en utrolig lang levetid, der som oftest ligger på minimum 20.000 timer. Ved en stor del af lamperne kan du dog selv frit vælge den lyskilde, du ønsker. Du finder et stort udvalg af LED-pærer i Silvan, som du med fordel kan bruge. Her kan du vælge netop den type pærer og lysstyrke, som du foretrækker. Nogle kan også dæmpes. Det kan være praktisk, hvis dine lamper skal kunne bruges både som orienteringslys og hyggebelysning.

Må du selv installere udendørs væglamper?

Kort sagt, nej. Installationen af en udendørs væglampe bliver anset som en fast installation, som kun en autoriseret elinstallatør må udføre. Der er dog enkelte undtagelser. Du må nemlig gerne selv installere lamper, der kommer som et færdigt sæt. Det vil sige med transformer, stikprop og det hele, som er klar til blot at sættes i stikket. Du må dog ikke ændre i installationen, såsom f.eks. at forkorte eller forlænge en ledning. I det tilfælde, vil det igen være ulovligt at udføre installationen selv. Solcellelamper må du også gerne selv montere og installere, når de ikke skal tilsluttes til strømnettet.