Fragt- og leveringsvilkår


Her kan du læse mere om fragt-og leveringsvilkår for Silvans webshop. Vi benytter både pakkedistributør og fragtmand.

 

*Vedr. fri fragt på Silvan.dk ved køb for over kr. 3.500,-:

Undtaget er levering af belægningssten & -fliser, terrassebrædder, facadeplank & -plader, paneler, hegn, færdighæk og hytter. Disse varer undtages i beløbet for beregning af fri fragt.

 

Vilkår & priser

  1. Varer op til 20kg.
    Som udgangspunkt vil disse blive leveret via pakkedistributør enten til din privat adresse eller det valgte udleveringssted.
    Såfremt du ikke er hjemme ved levering, vil pakker efterfølgende kunne hentes på det nærmeste posthus.

    Pris for pakke til udleveringsted med mindre andet er angivet på varen: kr. 39,- pr. pakke
    Pris for levering af pakke med mindre andet er angivet på varen: kr. 69,- pr. pakke
  2. Varer over 20 kg.
    Større varer og palle gods bliver leveret med fragtmand. Varerne leveres på hverdage indenfor normal arbejdstid.
    Varerne leveres som udgangspunkt til kantsten ved fast underlag og i gadeplan – samme gælder ved tilvalg af ”må stilles”.
    Såfremt du ikke er hjemme, vil varen tages med retur til centralen og du kan herefter aftale genudkørsel mod betaling.

    Pris for levering af paller med mindre andet er angivet på varen:fra kr. 299,- pr. palle

Bemærk, at det er Silvan, der afgør, om det er fragtmetode 1 eller 2, der anvendes til den pågældende vare/levering.

Fragtpriserne er baseret på levering fra Silvans centrallager eller direkte fra en af Silvans leverandører, og kan være forskellig i forhold til fragtpriser fra et lokalt Silvan byggemarked.

 

Forsendelse/transport

Silvan Webshop bestemmer forsendelses-/transportmåden, hvilket blandt andet kan være aktuelt ved porøse varer. Silvan forbeholder sig retten til at ændre levering fra pakkeshop til hjemmelevering grundet volume. Bemærk at din ordre kan blive leveret af flere fragtfirmaer, alt afhængig af hvilke varer du har bestilt. Har du brug for at vide, hvilket fragtfirma vi anvender, kan du kontakte vores kundeservice.
Stykgods-/pallegods-leveringer adviseres på en SMS fra transportøren dagen før levering. Stykgods-/pallegods-leveringer sker til fortovskant. Kunden skal selv bortskaffe forsendelsesemballagen.
Varer mærket "Frit leveret" leveres direkte fra Silvans leverandører til fortovskant. Ved sådanne køb kan Silvan Webshop ikke oplyse nøjagtigt leveringstidspunkt. Silvan Webshop tager forbehold for, at de fysiske forhold ved og på leveringsstedet skal kunne muliggøre levering som forudsat.
Det er chaufføren, der afgør, om underlaget er tilstrækkeligt kørefast og egnet til afsætning. Chaufføren har ikke mulighed for at bære op i lejligheder. Dette er kundens ansvar. 
For alle ordrer gælder, at levering som udgangspunkt sker på hverdage indenfor tidsrummet kl. 08.00 - 16.00.
Hvis det i ordren oplyste telefonnummer er et mobilnummer, og hvis forsendelsen er en postpakke, så sender PostNord en SMS til det pågældende mobilnummer, når PostNord har klargjort postpakken til forsendelse. Denne SMS-service er gratis. 

Ved direkte levering med kran er der særlige forholdsregler, som du bedes være opmærksom på.
Læs mere her.


Dag-til-dag-levering

Vi bestræber os på at levere webshop lagervarer fra dag til dag - enkelt, hurtigt og pålideligt.

  • Ved bestilling inden kl. 16.00, tilstræber vi at levere din vare den efterfølgende hverdag.
  • Ved bestilling fredag efter kl. 16.00 samt lørdag og søndag, tilstræber vi at levere din vare den efterfølgende tirsdag.

Vi leverer til hele landet. Til ikke brofaste øer leverer vi mod tillægspris.
Vi leverer ikke til Grønland og Færøerne.

 

Leveringstid

Du kan ud for hver varer på Silvan.dk se den forventede leveringstid.

 

Levering i dag

Da dette er en test af en ny service, leverer vi lige nu kun fra Silvan Skejby til udvalgte postnumre i Aarhus-området. Vi leverer til følgende postnumre:

  • 8000 Aarhus C
  • 8200 Aarhus N
  • 8210 Aarhus V
  • 8220 Brabrand
  • 8230 Åbyhøj
  • 8240 Risskov
  • 8250 Egå
  • 8260 Viby J
  • 8270 Højbjerg
  • 8361 Hasselager
  • 8380 Trige
  • 8381 Tilst
  • 8382 Hinnerup
  • 8520 Lystrup
  • 8530 Hjortshøj
  • 8541 Skødstrup

Levering sker senest dagen efter bestilling: 
-Ved bestilling inden kl. 12.00 vil varerne blive leveret samme dag.
-Ved bestilling efter kl. 12.00 vil vi forsøge at levere samme dag - men det kan ikke garanteres.

Ved "Levering i dag" kan kunden ikke nægte at modtage leveringen. 
Ved "Levering i dag" accepterer kunden, at Silvan må stille varerne på kundens adresse, hvis kunden ikke er hjemme på leveringstidspunktet. 
Levering sker alle ugens dage mellem kl. 8 og 18, også på helligdage. Vi ringer til dig 30-60 minutter før levering. Levering sker til kantsten ved fast underlag og i gadeplan. Dette gælder også etageejendomme. Silvan-personale bærer ikke varen ind i kundens hjem. 


Læs mere om "Levering i dag" her.


Spørgsmål

Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte Silvans kundeservice på [email protected] eller på tlf. 8252 8252.