Cykellåse

Kategorier
Filter
 Produkter
Liste
Galleri

Hvad er forskellen på en cykellås og kædelås?

I vores sortiment finder du et bredt udvalg af cykellåse og kædelåse, så du kan låse din cykel af. Det er meget ubehageligt, når de lange fingre har været på spil, og din cykel pludselig er væk. Med en cykellås er du bedre sikret imod tyve. Du kan bruge en kædelås eller en cykellås, men du kan faktisk med fordel bruge begge dele. Det er mere afskrækkende, hvis du har to låse, som skal brydes op. Med en kædelås kan du også spænde din cykel fast til noget, så den ikke er nem at tage med og bryde op senere. Jo mere besværligt det er at stjæle din cykel, jo større chance er der for, at den bliver ladet være i fred.

I Silvan finder du mange forskellige låse til din cykel. Du kan blandt andet få en spirallås, en kædelås, en kabellås til børnecykler, ringlåse og cykellåse med kode. Se udvalget online eller i din lokale Silvan butik. Der er helt sikkert en variant, som passer til dit behov. Herunder kan du læse lidt om de forskellige cykellåse:

  • Ringlås: En ringlås er standard på mange cykler. Ringlåsen har en stærk metalring, som glider ind imellem hjulet og blive fastlåst på den anden side. Den skal fastmonteres på selve cyklen, og den sikrer, at stellet og baghjulet er fastlåst sammen. På den måde kan din cykel ikke blive stjålet bare ved at afmontere hjulet.
  • Click-lås: Click-låsen skal monteres direkte på cyklen, og den minder lidt om en ringlås. Det er dog en stærk metalstand, som vippes ind igennem hjulet og bliver låst på den anden side. I forhold til ringlåse er det nemmere at finde click-låse, som eksempelvis passer til mountainbikes.
  • Kædelås: Kædelåsen er egentligt mere beregnet til scootere. Kædelåse er store, tunge og robuste, og derfor bliver de brugt til de lidt tungere køretøjer. Du kan selvfølgelig stadig bruge det til din cykel, og der findes også mindre kædelåse, som er nemmere at have med til din cykel.
  • Kabellås: Kabellåsen minder lidt om kædelåsen, men er mere beregnet til cykler. Det er en lettere version af kædelåsen, men den bruges på stort set samme måde. Du kan låse din cykel fast til et cykelstativ eller andet.

Derfor skal du vælge en godkendt cykellås

Når du køber en cykellås, er det vigtigt, at du vælger en godkendt lås. Hvis din cykellås ikke er forsikringsgodkendt, er din cykel ikke dækket af din forsikring. Når du har din godkendte cykellås, bør du også tjekke, om din cykel er dækket af din forsikring. I nogle indboforsikringer er din cykel allerede dækket, men nogle gange kan det være, du skal tilvælge det. Med en godkendt cykellås kan din cykel blive dækket af din forsikring imod tyveri. Uden en cykellås kan din cykel stadig være dækket i tilfælde af brand og hærværk. Vi anbefaler dog, at du stadig vælger en godkendt lås og får din cykel dækket imod tyveri. Hvis din cykel er købt i udlandet, kan du få et politistelnummer hos politiet, så din cykel alligevel kan forsikres.

I Silvan finder du cykellåse, som er godkendte i Danmark. Nogle af modellerne er endda godkendt i hele Skandinavien. Begge type dækninger gælder selvfølgelig i Danmark. Du skal være opmærksom på, at det generelt kun er ringlåse og click-låse, som er godkendte til forsikring imod tyveri. Kædelåse og kabellåse er ikke forsikringsgodkendte, så brug dem som supplement til din ringlås eller click-lås. Hvis du ikke ønsker at have din cykel sikret imod tyveri, kan du selvfølge bruge lige de låse du har lyst til. Hvis skaden er sket, og din cykel er blevet stjålet, skal du melde det til politiet og til dit forsikringsselskab. Hertil skal du bruge din cykels stelnummer og dokumentation for at cyklen havde en godkendt lås. Derfor bør du gemme kvitteringer og låsebevis.

Hvorfor vælge en cykellås med kode?

Hos Silvan kan du også finde forskellige typer cykellåse med kode i stedet for en nøgle. Fordelen, ved at have en cykellås med kode, er blandt andet, at du ikke kan miste nøglen til din cykel. Du skal bare huske koden i dit hoved. En anden fordel er, at du også nemt kan dele din cykel eller låne den ud. Du behøver ikke engang være hjemme for at udlevere en nøgle, du kan bare sende koden. Det kræver selvfølgelig, at det er en person, du har tillid til, og du kan eventuelt ændre koden efterfølgende. Glemmer du selv din egen kode, kan det selvfølgelig være et problem. Vi anbefaler, at du har den skrevet ned, indtil du kan den helt udenad.

Cykellåsen med kode er til dig, som har det med at miste dine ting og altid leder efter dine nøgler og mobiltelefon. Du får nemlig én mindre nøgle at holde styr på, og det kan også være behageligt, at du ikke skal gå rundt med en masse ekstra nøgler. Derfor er det også et godt supplement til en ringlås eller click-lås, fordi du kun skal bruge 1 nøgle i stedet for 2. Ulempen er desværre, at en tyv kan prøve at gætte din kode. Men det er meget usandsynligt, at nogen kan gætte din kombination. Og hvis de forsøger, kan det være, de skal stå længe og bruge tid på det. Det kan også se mistænkeligt ud og derfor afskrække dem fra at prøve på det.

God råd til aflåsning af din cykel

Det er ikke helt lige meget, hvordan du låser din cykel. Det kan være, du har set et hjul stående, fastlås til et cykelstativ, men uden resten af cyklen. Nogle tyve har desværre ikke noget imod at snuppe en dyr cykel uden forhjul. Det er nemt at skrue forhjulet af, så hvis du har en kædelås eller en kabellås, er det meget bedre at bruge på stellet. Lås din cykel fast direkte i cykelstellet omkring en af de lukkede trekanter. Du kan også bruge en kabellås eller en kædelås rundt om baghjulet og igennem stellet. På den måde er din cykel endnu sværere at få fingrene i.

Et andet råd er at lade din cykel stå et mere sikkert sted. Hvis du har en garage, et cykelskur, anneks eller en anden form for udendørsbygning, er det et mere sikkert sted. Især hvis du kan låse skuret af, så det kun er dig eller andre beboere, der har adgang til rummet. Hvis du ikke har et cykelskur, kan du faktisk også tage din cykel med ind i dit hus eller din lejlighed. Det kræver selvfølgelig noget mere plads, men nogle laver eksempelvis et dedikeret sted til at hænge deres dyre racercykel. Det er irriterende, men meget mere sikkert, hvis du har en dyr cykel eller elcykel. Det er selvfølgelig godt at have forsikring på din dyre cykel, men det er irriterende, hvis den alligevel bliver snuppet derhjemme.