Elektroniske p-skiver

Kategorier
Filter
 Produkter
Liste
Galleri

Sådan undgår du bøder med en elektronisk parkeringsskive

Du ved måske, hvor dårligt det føles, når man spotter en parkeringsbøde i forruden. Det kan være du har glemt at sætte den manuelle p-skive, men det kan heldigvis undgås fremover med en elektronisk p-skive. En elektronisk parkeringsskive sætter automatisk tidspunktet frem til det nærmeste kvarter, når du parkerer bilen. Når du kører og parkerer igen, sætter p-skiven automatisk en ny tid igen - og du skal ikke røre en finger. Hos Silvan har vi et bredt udvalg af elektroniske p-skiver. Vælg det design der passer dig bedst. Du kan f.eks. vælge de runde skiver som viser tiden eller et firkantet design med digitale tal. De elektroniske p-skiver er alle godkendt af Trafikstyrelsen, og de følger naturligvis dansk lovgivning vedrørende parkering.

De fleste elektroniske parkeringsskiver er allerede tjent igen på den første bøde, du undgår. På den måde er p-skiven en god investering. En elektronisk p-skive er perfekt til at forebygge de parkeringsafgifter, der kan komme pga. en glemt p-skive. Alle kan nemlig have travlt og glemme at sætte tiden på deres p-skive en gang imellem. Det er derfor beroligende at have en ting mindre at bekymre sig om. Hvis du helt konsekvent husker at sætte en manuel p-skive, er det ikke sikkert, du selv har brug for en elektronisk p-skive. Men deler eller låner du din bil ud til andre, kan du sikre at p-skiven altid huskes, når du ikke selv er ude at køre. Kender du nogen som har fået lidt for mange parkeringsbøder pga. p-skiven, kan det være en perfekt gave til dem.

Skal du vælge den elektroniske p-skive eller manuelle p-skive?

Valget imellem en elektronisk p-skive eller en manuel p-skive afhænger af dit behov. Glemmer du ofte at stille p-skiven, når du forlader bilen? Har du oplevet at få mange bøder, fordi du ikke har været opmærksom på, at p-skiven har været påbudt, der hvor du har parkeret? Ja, så kan en elektronisk p-skive være en rigtig god idé, fordi den automatisk indstilles, når du forlader bilen. Den er ovenikøbet blevet tjent hjem, den første gang du undgår en bøde.

Har du derimod ikke problemer med at huske at stille p-skiven? Så kan en manuel model være noget for dig. Du skal dog være opmærksom på, at uanset om du vælger den manuelle eller elektroniske p-skive- Så skal begge modeller placeres det samme sted, som er nederst i forruden i passersiden. Du må dog godt anbringe løse p-skiver, synlige, inden for forruden. De behøver således nødvendigvis ikke side i højre side. Men du skal være opmærksom på, at du kun må have én synlig p-skive i bilen. Det kan udløse en bøde, hvis du eksempelvis har to p-skiver liggende med forskellige klokkeslæt.

Sådan kommer du i gang med din elektroniske p-skive

Men hvordan virker p-skiven? De elektroniske p-skiver opfanger vibrationerne og bevægelsen fra din bil, så når du stopper bilen helt, indstiller den automatisk tiden. Det er grundfunktionen ved de elektroniske parkeringsskiver. Stort set alle elektroniske parkeringsskiver skifter selv imellem vintertid og sommertid. Du skal bare sørge for at indstille dato og tid rigtigt. Hvis du hører en lyd fra din elektroniske parkeringsskive, er det sandsynligvis fordi, det er tid til at skifte batteri. P-skiverne bruger batteri, og de har normalt en batterilevetid på omkring 2-4 år, før de skal skiftes. Andre modeller har en længere batterilevetid, da disse p-skiver har indbygget solceller. Du skal derfor ikke skifte batterierne så ofte på de solcelledrevne, da de kan holde op til 10 år. Men det varierer alt efter, hvilken model du vælger.

Mange p-skiver er inkl. manual og klæbepuder, så du kan selv montere dem uden besvær. Men følg manualen til den enkelte elektroniske p-skive. Monter p-skiven så knapperne på bagsiden stadig er tilgængelige. Det kan være du skal indstille eller rette noget senere. Ved montering skal du huske at fjerne den manuelle p-skive, hvis der har været en. Der må kun være én p-skive i bilen, og den skal placeres nederst i højre hjørne på glasset i forruden. Nogle elektroniske parkeringsskiver har også en app til iPhone og Android. Appen er ikke nødvendig for p-skivens funktionalitet, men kan være en hjælp til at tracke din parkering og give påmindelser om, hvornår du har parkeret.

Hvad er reglerne for brug af elektronisk parkeringsskive?

Når du parkerer med en elektronisk p-skive, gælder de samme regler, som når du parkerer med en manuel parkeringsskive. Når du parkerer, skal du sætte p-skiven fremad til det nærmest kvarter. Hvis du f.eks. parkerer kl. 16:34, skal p-skiven sættes til 16:45 – og det gør den elektroniske p-skive helt automatisk. Man må ikke flytte p-skiven uden at flytte bilen. Derfor kan du ikke stille p-skiven i de apps, der følger med nogle p-skiver.

Når du parkerer uden for en tidsbegrænset periode, må du selv vælge, om du sætter p-skiven til det nuværende tidspunkt eller det tidspunkt, hvor tidsbegrænsningen starter. Du kan sætte tiden manuelt på din elektroniske parkeringsskive. Hvis du parkerer kl. 7, og parkeringspladsen har 1 times parkering fra kl. 10-22, må du sætte p-skiven til kl. 10. Husk, at du kun må have én p-skive synlig i bilen, samt du stadig skal købe en p-billet, hvis det er kravet på en parkeringsplads.