Hvad koster et elløbehjul eller en elcykel?
Elløbehjul og elcykler er blevet to meget populære alternativer til at komme rundt. Grunden til den stigende popularitet findes i elløbehjulets og elcyklens mange fordele. Du kan spare tid og penge ved at investere i et eldrevet køretøj. Det er eksempelvis i mange tilfælde et bedre alternativ til offentlig transport. Elløbehjulene og elcyklerne fragter dig nemlig hurtigt og ubesværet fra A til B. Du kan bruge dem på alle tidspunkter i døgnet, og det giver dig en helt anden frihed. Både elløbehjulet og elcykler udleder intet Co2, og er for mange blevet en del af en grøn omstilling. Derudover er det en fantastisk måde at få frisk luft på, samtidig med at du bidrager til et mere klimavenligt miljø. Så inviter din familie, ven eller kollega med og tag ud på en frisk køretur.
Men skal du have et elløbehjul eller en elcykel? Inden du tager et valg, er det en god idé at undersøge, hvad dit behov er, og hvad der er på markedet. Vi anbefaler, at du tager stilling til følgende spørgsmål: hvad skal du bruge køretøjet til? Hvor langt regner du med at skulle køre? Hvor meget må det koste? Når du har svaret på spørgsmålene, har du måske allerede en idé om, at det skal være løbehjulet eller cyklen. Der findes mange elløbehjul og elcykler på markedet i forskellige prisklasser. Du skal regne med, at en elcykel koster fra 8000 og opefter. Et elløbehjul koster fra 1.500 kr og opefter. I Silvan har vi udvalgt et sortiment af godkendte elløbehjul og elcykler.
Hvilke regler gælder for et lovligt elløbehjul?
Med et elektrisk løbehjul slipper du for svedperlerne på panden og de konstante tilløb for at holde farten. Du skal nemlig bare tænde for motoren, stige op på løbehjulet og køre afsted. Nemt, ikke? Løbehjulet gør det let som en leg at komme rundt omkring. Den gamle kending fra barndommen er opgraderet med motor, og er efterhånden blevet et af de fortrukne transportmidler i de større og mindre byer. Når du først har købt elløbehjulet, er det nemt at komme i gang med. Det kræver blot en lille og nem samling. Sæt det opladte batteri i og kom afsted. Hvis det er dit første løbehjul, kan det være en god idé at afprøve løbehjulet i et lukket område eller på en knap så trafikeret vej.
Når du skal købe et elløbehjul, er det vigtigt, at du ser efter et løbehjul, der er godkendt til at køre på de danske veje. Du er typisk dækket af din ansvarsforsikring, når du kører på et elektrisk løbehjul. Men tal med dit forsikringsselskab, da der kan være undtagelser hos det enkelte selskab. Kører du på et ulovligt elløbehjul, dækker forsikringen ikke. Du kan læse mere omkring lovgivningen for elløbehjul nedenfor:
I Silvan sælger vi kun godkendte elløbehjul. Du skal dog stadig sikrer, at dit løbehjul lever op til kravene efter købet. Er en refleks f.eks. gået i stykker, skal du huske at få en ny på, før du kører videre.
Hvad skal du være opmærksom, når du køber et elløbehjul?
Batteriet er nemt at oplade. Du skal bare sætte laderen til en almindelig stikkontakt. Sørg for at batteriet oplader på en ikkebrændbar overflade. Derudover har batteriet bedst af at blive opladet i en temperatur mellem 5° - 45°. Du bør også være opmærksom på, om du køber et elløbehjul til voksne eller et elløbehjul til børn. Vi anbefaler, at du tænker over maks. hastigheden, især hvis du vil købe til dit barn. Højde og vægt på brugeren af elløbehjulet kan også have en afgørende betydning for, hvilken model du vælger. Dertil skal du være opmærksom på følgende regler:
- Du skal køre på et godkendt elløbehjul i trafikken
- Maksimum 1 person på elløbehjulet
- Du skal som udgangspunkt følge cykelreglerne, dvs. du skal køre på cykelstien - hvis muligt. Du skal se efter cykelskilte og regulering samt give tegn
- Du skal altid køre med lys på
- Børn under 15 år må ikke køre på et elløbehjul uden opsyn af en voksen
- Du må ikke køre med en promille over 0,5 eller være påvirket af andre rusmidler
- Pr. 1. januar 2022 er det et lovkrav at alle, der kører på elløbehjul skal bærer hjelm. Det er derfor ikke længere kun et venligt råd, at du opfordres til at investere i en hjelm. Har du ikke en endnu, kan du gå på udkig efter den hjelm, der falder i din smag.
Hvor langt kan en elcykel køre på en opladning?
Elcyklen er en af de mere effektive transportmidler at komme rundt på. Ikke nok med at den gamle jernhest altid har været et af danskernes fortrukne transportmidler. Så er elcyklen gået fra at være et sjældent syn på vejene, til at være lige så almindelig, som cyklen uden motor. Elcyklen er både for dig, der er glad for at cykle og for dig, der endnu ikke har fundet glæden ved det. Hvis du har brug for assistance på de store bakker. Eller, hvis du bare godt kan lide at have fart over feltet, kan elcyklens motor hjælpe dig. Elcyklen er godt valg til dig, der gerne vil have mere motion ind i din hverdag, men lige mangler det sidste skub.
I dag har de fleste cykelbrands mindst 2-3 elcykler i sortimentet, og udviklingen af elcyklerne bliver kun bedre. Elcykler har en rækkevidde omkring 30-40 km og nogle helt op til 90 km pr. opladning. Der er dog flere forhold som har indflydelse på, hvor langt du kan komme med en motor: vej- og vindforhold, hvor meget du bruger assistance og batteriets ydeevne. Du skal altså regne med at rækkevidden kan variere. Skulle du være uheldig at løbe tør for strøm, kan du selvfølgelig stadig cykle videre med manuel kraft.
Hvilken elcykel skal du vælge?
Der findes mange typer af elcykler at vælge i mellem. Det handler ikke kun om elcyklens mærke, stellets farve eller, hvordan det generelle udseende er. Når du skal vælge elcykel, handler det i lige så høj grad om, hvilket behov elcyklen skal dække. Har du f.eks. kun 5 km til arbejde, kan du nøjes med en klassisk model eller citybike med et mindre batteri. Skal du derimod bruge en elcykel til længere distancer eller på ujævnt terræn, skal du overveje en af de andre modeller.
- De klassiske herre og dame elcykler er et hit, hvis du f.eks. vil transportere dig selv til og fra arbejde. Typen passer godt til de lidt kortere distancer. Styrets position gør, at du sidder oprejst
- Citybiken er til dig, der kører samme distance, men gerne vil fra A til B lidt hurtigere. Her sidder du lidt mere fremoverbøjet, sammenlignet med den klassiske model
- El ladcyklen er luksusversionen af den almindelig ladcykel. Du får mere plads, men din cykeltur bliver ikke mere hård. Den er især god, hvis du skal fragte mange ting. Du kan bl.a. også leje en el ladcykel hos udvalgte Silvan butikker
- El racercyklen er for dig, der ikke kan få nok fart. Den ligner en almindelig racercykel, men batteriet er integreret i skrårøret
- El mountainbike er elcyklen til motionisten, som gerne vil have muligheden for at kører off-road. De har bredere dæk og har typisk bedre affjedring end elcykler til almindelige veje. En el mountainbike er derfor oplagt at vælge, hvis du bruger mere tid på at cykle i andet terræn end asfalt. Nogle el mountainbikes er også foldbare, så du kan tage den med på ferie
Hvilket cykelbatteri eller elmotor skal du gå efter?
Motorens placering har betydning for, hvordan du bliver hjulpet af cyklen. Vælger ud en forhjulsmotor, får du en elcykel, som hjælper dig meget, fordi cyklen bliver trukket frem via forhjulet. Du skal stadig træde i pedalerne, men du behøver ikke at lægge mange kræfter i. En elcykel med forhjulsmotor er det oplagte valg for dig, der gerne vil skåne ben og knæ, og normalt kører mindre distancer. Vælger du en med centermotor, får du følelsen af at køre på en almindelig cykel. En elcykel med centermotor har den stærkeste motor og er oftest den dyreste af elcyklerne. Til gengæld er den det oplagte at vælge, hvis du skal køre lange distancer, og gerne vil have “rigtig” motion. Du får nemlig den mængde af hjælp fra motoren, som svarer til den kraft du lægger i pedalerne.
Elcyklernes batteri er som regel placeret og integreret som en del af cyklens stel i midten, eller som en forhøjning af bagagebæreren. Batteriets størrelse afgør, hvor langt du kan kører på din elcykel inden næste opladning. Men det er i sidste ende dig, der er med til at bestemme, hvor lang tid batteriet holder pr. opladning og den samlede levetid. Bruger du assistance ofte, skal du lade oftere. Det tager ca. 4-6 timer for en fuld opladning, men vi anbefaler dog at oplade lidt oftere end at køre batteriet helt fladt - på den måde forlænger du batteriets levetid. Vi anbefaler desuden, at du passer godt på dit batteri (især i de køligere måneder) ved f.eks. at tage den med ind, hver gang du forlader cyklen.
Hvorfor skal du vælge et elløbehjul eller en elcykel?
Fordele med et elløbehjul:- Hvis du ikke helt kan undgå offentlig transport, kan du folde løbehjulet sammen og tage med i bussen eller toget - en funktion der også er praktisk, når du skal opbevare den på gangen eller inde i hjemmet
- Elløbehjulet har ikke mange omkostninger med sig, og kan hurtigt tjene sig selv ind
- Er oftest et billigere alternativ til elcyklen
- Det er ikke fysisk anstrengende at køre på et elløbejul
- Du er ikke afhængig af betalingsaftaler og restriktioner - sammenlignet med udlejningsløbehjul
- Kan ofte ikke køre lige så langt på batteriet sammenlignet med elcyklen
- Kan være upraktisk i dårligt vejr/føre
- Lige så let som den er for dig at bære, lige så let er den for en tyv at bære den væk - så husk at købe en god lås til den eller sæt den ind i et aflåst rum
- Du kan komme langt på batteriet
- Du kan få hjælp fra motoren i enhver situation – modvind, op ad bakke osv.
- Er langt mere skånsom at anvende, hvis du har nogle skavanker sammenlignet med en almindelig cykel
- Du skal stadig yde noget for at komme frem
- Kan ende med at blive en dyr fornøjelse i reparation
- Er tungere end en cykel uden motor – hvilket også gør den tungere at køre, når du enten ikke har batteri i eller er løbet tør for strøm
- Batteriet er følsomt overfor lave temperaturer og frost