Trailere & tilbehør

Kategorier
Filter
 Produkter
Liste
Galleri

Find tilbehør og reservedele til din trailer hos Silvan

En trailer er særdeles populær hos mange husejere, da den er praktisk til at skulle transportere stort og småt. Har du f.eks. haveaffald, som du skal af med, kan du hurtigt få det op på en trailer og transportere det til den lokale genbrugsplads. Samtidig kan du også hurtigt få gamle møbler og andet større affald væk, hvis du skal rydde op i hjemmet. Skal du bruge traileren, er det nødvendigt med tilbehør. Eksempelvis kan du få brug for bagagefastspændere, presenning og et næsehjul til din trailer. Du kan også finde reservedele til din trailer hos os, hvis du skulle få brug for det.

Ejer du ikke selv en trailer, men har du alligevel behov for at transportere store ting? Så kan du heldigvis låne en trailer hos Silvan. På denne måde kan du transportere flyttelæs eller få haveaffaldet væk fra haven. Du kan vælge imellem at låne en lukket trailer, som især er god til flytning, eller en åben trailer, som er god til at transportere haveaffald. I Silvan-butikker i hele landet har du mulighed for at låne en trailer. Spørg eller se på vores hjemmeside om du også kan leje en trailer i din lokale Silvan. Så er du i øvrigt fri for at skulle købe en helt ny trailer, hvis du bare skal bruge den en enkelt gang.

Hvilket tilbehør til trailer skal du vælge?

Tilbehør til traileren er vigtigt, hvis du skal have så meget ud af den som muligt. Du kan også købe reservedele til trailere hos Silvan, hvis dele som baglygteglas, pol-adapteren og lignende skulle være gået i stykker. Derudover kan du finde tilbehør og udstyr som presenninger, klembøjler, køreramper og bagagefastspændere, så du kan transportere din last på traileren bedst muligt. Samtidig kan du også finde tilbehør, der gør, at du kan opbevare traileren sikkert. Herunder kan du læse mere om det forskellige tilbehør til trailere, så du kan finde det udstyr, som du leder efter.

Presenning til trailer

En presenning til trailer er nødvendig. Den bruges både til at holde bagagen bedre fast og til at holde godset på traileren tør. Du kan vælge imellem mange størrelser og typer af presenninger, som passer til forskellige trailere. Presenningerne kommer typisk med elastiksnor, der gør dem lette at montere på traileren. Vil du gerne montere en presenning bedre på en trailer og undgå for meget regnvand på den, kan du købe presenningbøjler. De gør, at regnvandet kan løbe ned fra presenningen og beskytter også imod ridser på presenningen og traileren. De er derfor en god tilføjelse til traileren sammen med presenningen.

Næsehjul til trailer

Et næsehjul til en trailer er det lille hjul foran, som du bruger, når du skal skubbe en trailer rundt og sætte den på krogen. Næsehjul er ofte lavet med fast gummi, hvorfor du er fri for at pumpe hjulet op med luft og at bekymre dig om punktering. Du bruger et næsehjul ved at dreje rundt på håndtaget i toppen, hvorefter du kan hæve og sænke traileren. Når du køber et næsehjul, vil der nogle gange medfølge en klembøjle til at fastgøre næsehjulet. Dog kan det være en god idé at tilkøbe denne, hvis den ikke medfølger fra starten.

Tyverisikring af din trailer

Desværre kan tyve godt fristes af at stjæle en trailer, da den ofte kan have en ret stor værdi. Derfor er det vigtigt, at du sikrer din trailer, så den bliver sværere at snuppe. En ulåst trailer på din grund vil hurtigt kunne blive stjålet. Hos Silvan kan du finde forskellige former for tyverisikringslåse. Dem kan du montere på traileren, så det bliver langt sværere at stjæle den. Det giver dermed en markant bedre tyveribeskyttelse, så du er fri for at bekymre dig for meget om din trailer, når du ikke lige er der til at holde øje med den.

Sådan vedligeholder du din trailer

Vedligeholdelse af traileren er vigtig. Især hvis du har kørt med last med meget snavs og skidt – såsom haveaffald – skal du omhyggeligt rengøre traileren efterfølgende. Når du ikke bruger traileren, kan du beskytte ladet med en presenning. Den gør, at der ikke ophober sig vand i traileren, som kan forårsage yderligere slitage af traileren. Vand kan gøre, at der opstår rust på metaldelene på traileren. Husk i øvrigt altid at tjekke, om traileren er helt klar til at kunne køre, og at der ikke er dele, som er blevet så slidte, at det er et problem for sikkerheden.

Sikkerhedsmæssigt er der nogle ting, som du skal være opmærksom på, før du bruger traileren. Bl.a. bør du tjekke dæktrykket. Har din trailer bremser, skal du også tjekke disse, før du tager på en køretur med traileren. Desuden skal du også undersøge, om lyset og lygter fungerer, som de skal. Se, om bremselyset, sidemarkeringslyset og det almindelige lys virker. Er du alene, kan du prøve at tjekke lyset ved at lyse op ad en mur eller glasrude, hvor du kan se baglysets refleksion. Så er du klar til at bruge traileren til at transportere gods.

Hvordan sikrer du dit gods i traileren?

Både tungt og let gods skal sikres, så det ikke er til fare for andre i trafikken. Skal du transportere tungt gods i en åben trailer, skal du være sikker på, at godset er monteret helt fast. Her kan du bruge bagagefastspændere til at fastspænde godset. Bæltestropper er også gode til at spænde bagage fast. Presenninger er andet tilbehør, der er godt til at holde godset i traileren – især hvis du skal transportere haveaffald. Alternativt kan du bruge trailernet til at holde bagagen nede i den åbne trailer. I en åben trailer skal godset altid sikres ovenfra.

Hvis du er i tvivl om, hvor meget gods du må have på traileren, skal du se, hvor tung en last din bil må køre med. Det kan du se på bilens registreringsattest. Den maksimale vægt står nemlig på bilens attest og ikke på trailerens attest. Du skal også være opmærksom på både traileren og godsets vægt, når du skal udregne den totale vægtbelastning på bilen. Trailere med deres egne bremser må transportere en større mængde gods end en trailer uden bremser. Du kan finde begge oplysninger på din bils registreringsattest, så læs denne nøje, før du kører med traileren.