Drivhustilbehør

Kategorier
Filter
 Produkter
Liste
Galleri

Sådan giver du dine planter de bedste vækstbetingelser

Det er skønt at dyrke sine egne grøntsager, planter og blomster i et drivhus. Og du kan give dine planter de bedste vækstbetingelser i drivhuset ved at have det rigtige tilbehør. Med det rigtige tilbehør bliver det også lettere for dig at passe på dit væksthus. På denne måde kan du i stedet bruge tiden på at pleje dine planter. Eller du kan indrette dit drivhus på en lækker måde med havemøbler. Dit drivhus eller orangeri kan nemlig fungere som et hyggeligt uderum, hvor du kan omgive dig med frodige og flotte planter. I vores tilbehør til drivhus finder du bl.a. vandingsanlæg, drivhusvinduer, termometer og meget andet.

Det kan til tider være svært at få planterne i væksthuset til at gro efter hensigten. Hvis du har dette problem, kan du med fordel gøre brug af vores forskellige tilbehør til drivhuset. Bl.a. kan du finde opbindingskroge, som er helt ideelle til tomat- og agurkeplanter, der er høje. Opbindingskrogene støtter høje planter, så de ikke falder til jorden. Er du på udkig efter praktiske borde til drivhuset, har vi et stort udvalg af planteborde. De passer helt perfekt til opbevaring af bl.a. planter, potter, jord og haveredskaber, så du kan skabe endnu mere plads i dit drivhus.

Hvordan opnår du den optimale ventilation i drivhuset?

Har du svært ved at skabe den rette temperatur i dit væksthus? Og er der kondens og meget fugt derinde? Så kan det være en god idé at investere i en soldrevet drivhusventilation, som vi har i vores sortiment i Silvan. Den går under navnet ’solarfan’ og fungerer ved at suge den varme luft ud af drivhuset. Udsugningseffekten tilpasser sig efter solstyrken, så hvis der ikke er så meget sol, så reduceres udsugningen. Dermed kan du opnå et bedre indeklima i drivhuset til gavn for dine planter. For meget varme og kondens kan nemlig risikere at skade dine planter. Du kan købe et termometer og et hygrometer til at måle henholdsvis temperaturen og fugten i drivhuset.

Mange drivhus er lavet med vinduer, som kan åbnes for at få frisk luft igennem væksthuset, hvilket kan reducere temperaturen og kondensen. Hvis der er meget stillestående vind inde i drivhuset, kan det være svært at holde temperaturen nede. Ud over solarfan kan du også regulere temperaturen med et tagvindue med vinduesopluk til dit drivhus, hvis det ikke har det i forvejen. Det gør, at det er meget lettere at regulere temperaturen og fugten inde i drivhuset. Desuden kan du også tilføje en automatisk vinduesåbner til tagvinduet med vinduesopluk, som helt automatisk kan åbne vinduet, hvis det skulle blive nødvendigt.

Giv dine planter nok vand med vandingstilbehør

Det kan ofte være svært at vurdere, hvor meget vand dine planter har brug for. Som udgangspunkt har planterne brug for rigeligt med vand. Eksempelvis har en tomatplante brug for 6-8 liter vand i døgnet. Derfor kan det være en god idé at have enten en vandslange eller indlagt vand i dit drivhus. En anden smart løsning er at installere et automatisk vandingsanlæg i drivhuset. Det automatiske vandingsanlæg sikrer, at planterne får den mængde vand, som de har behov for. Så kan du tage på ferie med ro i maven, da vandingsanlægget klarer vandingen, mens du er væk. Derudover kan planterne også få brug for gødning.

Det kan godt ende med et ret stort vandforbrug over sommeren, når alle drivhusets planter skal have vand. Det koster både en del penge, og det er heller ikke for godt for miljøet at bruge for meget vand. Hvis du gerne vil spare på vandforbruget, kan du overveje en regnvandstønde. En regnvandstønde er den oplagte måde, hvorpå du kan udnytte regnvandet mere effektivt i din have. Husk dog, at du ikke bør bruge regnvand fra regnvandstønden til grøntsager, der ikke koges. Det vil sige, at du skal undgå at vande direkte på afgrøder som jordbær, tomater og agurker med regnvand, der kommer fra taget.

Hvilket andet drivhustilbehør bør du vælge?

Du kan finde en masse andet drivhustilbehør, som du kan forbedre dit drivhus med. F.eks. kan du finde et drivhusglas i tilfælde af, at en af glassene på drivhuset skulle være gået i stykker. Vil du gerne beskytte planterne i drivhuset mod solen og reducere varmetabet, bør du overveje et skyggenet. Et skyggenet gør, at planterne ikke får for skarp sol, hvilket reducerer risikoen for svidning af planterne. Det gør også, at varmen ikke forsvinder så hurtigt, hvilket er en stor fordel på de kølige dage og nætter. Det er også med til at sikre en mere jævn temperatur hele døgnet.

En anden måde at regulere temperaturen i drivhuset er med skyggepasta, som du påfører uden på væksthusets ruder. Det begrænser lysgennemgangen ind i drivhuset, hvilket også er med til at sænke temperaturen. Har du brug for at rengøre drivhuset efter sæsonen, kan du også finde en helt særlig drivhusrens i vores tilbehør. Det er vigtigt at rengøre drivhuset i hvert fald en gang om året. Det er nemlig med til at mindske risikoen for, at der kommer svampesporer og bakterier i drivhuset. Med en drivhusrens får du et særligt rengøringsmiddel, der er lavet til at kunne gøre drivhuse rent.