Bålfade

Kategorier
Filter
 Produkter
Liste
Galleri

Hvorfor vælge et bålfad?

Et bålsted kan være et hyggeligt samlingspunkt for din familie og vennegruppe – et sted med varme, gode historier og et roligt tempo. Du kan lave lækker mad over et bålfad, eller bare nyde gode drikkevarer sammen rundt om ilden. Et bålfad er en dekorativ og praktisk løsning på at skabe en bålplads i haven. Alt efter hvilken type bålfad du vælger, kan du med fordel skabe et permanent, hyggeligt bålsted eller en mere transportabel løsning, som nemt kan flyttes eller ryddes væk efter dit behov. Med et bålfad kan du skabe et mere sikkert og afgrænset bål. Bålfadet holder på varmen, og du kan nemt rydde det væk efter brug.

Det er blevet mere populært at anvende et bålfad til bålpladsen i haven. Det kan skyldes de mange fordele og muligheder, du får ved at bruge et bålfad. Bålfad er tilgængelige i forskellige designs, så du kan få det, som passer bedst til din bålplads. Det kan være mere praktisk og sikkert – det kan f.eks. dække for vinden og være nemmere at optænde. Et bålfad er også med til at afskærme bålet, så ilden har sværere ved at sprede sig eller sætte ild til græsplænen. Hvis du vil lave en bålplads i sand, kan et bålfad være en rigtig god løsning, da det holder brændslet og sandet adskilt.

Hvilket bålfad skal du vælge?

Du kan få bålfad i mange forskellige designs, men også med forskellige funktioner og egenskaber. Nogle bålfad er ophøjede på ben, så du kan placere dem med mindre risiko for at skade underlaget. Du kan også få dem med gnistfangere, som netop skal sikre, at gnister ikke flyver ukontrolleret rundt. Nogle bålfad er med håndtag, så de er nemme at flytte – husk at vente til de er afkølede eller brug grillhandsker, når du flytter fadet. Andre bålfade er større og mere simple fade, som egner sig bedst til at blive inkorporeret i en mere permanent bålplads. Du kan også overveje, hvilket materiale der passer bedst til dit behov. I vores sortiment finder du bålfade i to forskellige materialer: stål og støbejern.

Bålfad i støbejern

Bålfad i støbejern er særligt kraftige og holdbare. De er også optimale til at klare de høje temperaturer. Støbejern er et meget tungt materiale, som både kan være en fordel og en ulempe. Du kan med fordel lave et mere permanent bålsted med et bålfad i støbejern, uden frygt for at det bliver skadet eller blæser omkuld. Men vær opmærksom på, at det også vil være tungere at flytte. Er dr du villig til at betale lidt ekstra, kan et bålfad i støbejern være det rette valg for dig. Et bålfad i støbejern holder stort set for evigt, og du kan se frem til hyggelige stunder de næste mange år.

Bålfad i stål

Bålfade i stål er lettere og kan fås i mange forskellige design og overfladebehandlinger. Stål-bålfad er også mere komfortabel at flytte rundt på. Du kan f.eks. vælge et bålfad i rustfrit stål, hvis du vil have det til at holde i lang tid i det danske vejr, men det er også en smule dyrere. Det kan også være, du foretrækker et bålfad med patina. Nogle vil nemlig have det rustne udseende med vilje for at give bålfadet et naturligt og rustikt udtryk. En tredje mulighed er et pulverlakeret bålfad i stål, hvis du f.eks. vil have et mere stilrent, sort bålfad. Pulverlakering er en slidstærk og modstandsdygtig løsning til maling af metal, og pulverlakeret stål kan med fordel bruges udendørs.

Sådan laver du mad over et bålfad

Ligesom ved traditionelle bål kan du også tilberede mad over er bålfad, hvis du har båludstyret til det. Du kan f.eks. lave de klassiske snobrød, popcorn i popcornnet eller lækre pandekager med hjælp af pandekagepander beregnet til bålbrug mm. De klassiske bål-snacks er perfekte aktiviteter til både børn og voksne. Du kan også lave mere avancerede retter, som f.eks. gryderetter, grillmad og pizza. Der er noget helt specielt ved at lave mad over åben ild eller gløder. Nogle retter smager endda bedst, hvis de er tilberedt over et bål. Den naturligt gode stemning, der opstår, når du samler venner og familie omkring et bål, er også til stede, når I laver mad sammen. I kan skabe underholdende og gode minder sammen omkring bålfadet.

Når du f.eks. laver skumfiduser eller snobrød, er det bedst med gløder fremfor store flammer. Derfor er det en god idé at bedømme, hvor stort bålet er, og i hvor lang tid det skal brænde, før du vil gå i gang med madlavningen. Nogle af de redskaber, du kan overveje til tilberedning af mad over bål, er bl.a. snobrødspinde, som du fint selv kan snitte ud af grene, eller pinde i metal, som kan bruges flere gange. Hvis du vil lave popcorn på en sjov måde, kan du også prøve popcornnet. Pandekagepande til bålsted er også en sjov aktivitet, hvor du kan lave nogle rigtigt lækre, sprøde pandekager. Det kan gå hurtigt, når du laver pandekager over bål, så vær opmærksom på timingen. Du kan også anskaffe eller lave spyd til pølser og skumfiduser - her er det godt med to spidser, så du har mere kontrol over, hvordan pølserne vender.

Bålfad med rist

Vil du grille over bålfadet, kan det være, du skal have et bålfad med en rist. Du kan også bruge et trebenet stativ med hængende rist over dit bålfad. Det kan være en fordel, hvis du kan justere højden på risten alt efter, hvor stort bålet er. Du kan også bare placere en grillrist direkte på bålfadet. Det er ikke den bedste løsning, da den ikke kan justeres og er mere ustabil. En helt anden mulighed er en håndholdt grillrist. Det kan godt være lidt upraktisk, men du har mere kontrol over den, og det er fint til små ting, der hurtigt skal grilles.

Sådan placerer og anvender du et bålfad

Fordelen ved bålfad, og især dem der er hævet over jorden, er, at du nemt kan flytte rundt med dem. Hvis du vil bygge et bålsted på græsplænen, kan du blive inspireret gennem guiden, . Du kan også finde inspiration til hvordan du skaber en hyggelig bålplads til hele familien, med et dedikeret område til hygge omkring bålet. Du kan bruge træstubbe eller afbarkede træstammer som siddepladser. Alternativt, kan du bruge havemøbler, bænke eller lave din egen gør-det-selv-siddeplads. Hovedsagen er, at du kan lave alt fra en midlertidig, lille bålplads til et stort, dedikeret samlingspunkt.

Når du skal tænde bålet i dit bålfad, er det vigtigt, at du bruger tørt brænde, eftersom vådt brænde skaber meget røg, og det kan være generende for naboer samt trafik. Du skal også undgå malet og trykimprægneret træ på bålet, da de afgiver giftigt og miljøskadeligt røg. For hurtigt at skabe en høj temperatur og for at mindske røgen, kan du sætte de store stykker brænde nederst. Byg op med små stykker brænde, kviste, avispapir eller briketter ovenpå. Ved at antænde det let antændelige bål ovenpå de store stykker brænde, skaber bålet mindre røg. Det er altid væsentligt at have vand let tilgængeligt, når du tænder op for et bål. Du kan f.eks. have en spand med vand klar ved siden af bålet. Med en spand vand kan du hurtigt stoppe et uheld eller bare slukke de sidste gløder, før alle forlader bålet.

Sikkerhedsregler

Det er vigtigt, at du har styr på sikkerheden, inden du tænder op i et bålfad. Der er forskellige retningslinjer, alt efter hvor stort et bål du laver. Ved et mindre bål på op til Ø 120 cm, skal du være opmærksom på følgende vejledninger:

  • Bål på op til Ø 120 cm skal være 10 m væk fra bygninger – bål under Ø 80 cm i bålfad må gerne være tættere på bygninger uden stråtag.
  • Bål skal placeres 15 m fra stråtag, nåletræer, lyng og andet letantændeligt plantevækst.
  • Bål skal også være 15 m fra brandfarlige, letantændelig eller brandnærende stoffer.
  • Disse afstande skal fordobles ved vindstyrker imellem 5,5 til 10,7 m/s, ved vindhastigheder over de 10,7 m/s skal bålet slukkes.