Træhegn

Filter
 Produkter
Liste
Galleri

Hvilket træhegnet skal du vælge til din have?

Har du besluttet dig for at opsætte et plankeværk eller et stakit, så finder du et bredt udvalg af træhegn i Silvan. Der er en god chance for, at du finder et træhegn, som falder i din smag. Træhegn kan fås i en klassisk naturlig træfarve. Derudover kan du også få et sort stakit, et hvidt plankeværk, eller male dem præcis, som du har lyst til. Træhegn med en naturlig farve passer godt ind i grønne og naturlige områder. Det passer selvfølgelig også godt ind, hvis du f.eks. har en træterrasse eller andre elementer i træ. Har du en hvid væg eller en anden accentfarve, kan du selvfølgelig få et træhegn i en anden farve eller selv male det til din foretrukne farve.

Et stakit er et lavt hegn, som også går under navnet forhavehegn. Et stakit er rigtig godt til at markere et område, hvor du ikke nødvendigvis vil have en fuld afskærmning. Det kan f.eks. være godt til at vise blomster og andre planter frem i forhaven, og så ser det bare charmerende ud. Et plankeværk er det høje træhegn, som skjuler, skiller og giver læ. Som navnet antyder, er de fleste plankeværk lavet af træplanker Ligesom med stakittet kan du også få en låge til dit plankeværk. Et plankeværk er godt til at skabe noget privatliv i baghaven eller på terrassen. Du kan også sætte et plankeværk på en side af terrassen for at afskærme imod indkig, men stadig nyde godt af solen fra den anden side.

Sådan maler du dit træhegn

Vil du give dit træhegn et nyt udseende, eller mangler den gamle maling en opfriskning? Hvis dit plankeværk eller stakit har gammel maling, kan du starte med at vaske træhegnet godt af. Der er forskellige renseprodukter, du kan bruge til at komme af med sporer, alger og andet snavs. Næste skridt er at skrabe løstsiddende maling af dine planker. Du kan bruge en farveskraber og eventuelt noget sandpapir, hvis du vil have en ekstra fin overflade. Sørg for at rydde skidt og snavs af vejen, før du går i gang med næste trin. Find en træolie, som er egnet til udendørs brug. Det er vigtigt både for malede og ikke-malede træhegn.

Brug en pensel til at grunde overfladen af dit træhegn. Du kan med fordel bruge en træoliepensel. Der skal et godt lag grundolie på plankerne. Især på endetræet skal du være opmærksom på, at der er nok olie. Efter første omgang skal du lade det tørre. Du kan grunde to gange, men det er ikke altid nødvendigt. Det kommer an på, hvornår det sidste er behandlet, og om det stadig er i nogenlunde god stand. Når grundolien er tørret, kan du begynde med træmalingen. Brug en maling, som er beregnet til træ udendørs. Du kan bruge en rulle til de store overflader og nøjes med en pensel ved de områder, som er svære at nå ind til. Du bør oftest male ad to omgange, og lad det tørre imellem malingen af lagene.

Hvor højt skal dit træhegn være?

Der er rige muligheder for at skabe et superlækkert udeområde i din have eller omkring din terrasse. Byd venner, familie og andre gæster velkommen ved havelågen, og inviter dem direkte ind i et hyggeligt udendørs loungeområde. Indret med fede havemøbler som eksempelvis loungesæt, havesofaer, haveborde eller lignende. Sæt evt. lyskæder op langs dit plankeværk og hav et par tæpper klar, hvis det bliver lidt køligt. Så er det pludseligt meget nemt at nyde en dansk sommeraften. Et træhegn skaber gode rammer for en social begivenhed, men også til eget velbehag. I Silvan finder du alt, du skal bruge for at lave en hyggekrog i haven eller på terrassen.

Vær opmærksom på højden af det hegn, du vælger. Hvis du har et højt træhegn rundt om hele din have, kan det hurtigt blive indelukket. Det kan selvfølgelig være en fordel, hvis du har naboer hele vejen rundt og gerne vil have noget privatliv. Det kan også være en ulempe, hvis du hellere vil have en udsigt fra stuehøjden. Hvis du har en park eller et flot naturområde, kan du undlade at sætte et hegn op på den side. Du kan også bruge et lavere træhegn på en side, hvor du gerne vil have en udsigt og et højere hegn, hvor du gerne vil dække for uvedkommende blikke.

Sådan vedligeholder du dit træhegn og trælåger

Grunding og maling kan være en stor del af vedligeholdelsen på dit træhegn. Hvis dit træhegn ikke skal males, er det stadig godt at bruge en grundbehandling på det for at forlænge levetiden af træet. I Silvan finder du træhegn i forskellige sorter træ, men de har stort set alle fået en behandling, som gør dem mere modstandsdygtige imod udendørsklimaet. Det kan være i form af imprægnering og fungicidbehandling, som er populære og robuste behandlinger for udendørstræ. Det betyder også, at træet er godt beskyttet imod råd, svampeangreb og insektangreb. Selvom træet er forbehandlet, betyder det ikke, at træet ikke skal efterbehandles. Du kan med fordel efterbehandle en gang om året, hvis du vil have et træhegn, som altid ser strålende ud.

Alger er faktisk ikke skadelige for dit træhegn. Alger giver ikke større risiko for skader og nedbrydning af træværket, men de er heller ikke et kønt syn. Hvis du har et hvidt træhegn, kan de især ser irriterende ud. Vil du gerne af med algerne, skal du bruge en børste, vand og en algefjerner. Start med at skrubbe på algerne med vand og børste. Algerne kommer nemmere af, hvis de er fugtige. I nogle tilfælde er det faktisk nok, men hvis algerne stadig sidder der, kan du påføre noget algefjerner. Følg anvisningen på din algefjerne. Der er nemlig forskellige metoder, alt efter hvilket produkt du har. Du kan også prøve at forebygge algeangreb. Sørg for at området ikke er fugtigt, det kan nemlig tiltrække alger.