Haveborde

Filter
 Produkter
Liste
Galleri

Hvilket havebord skal du vælge?

Et havebord er nødvendigt, når du skal nyde god grillmad eller andre måltider med venner og familie på terrassen. Havebordet er nemlig helt centralt i indretning af et uderum. Men hvilket havebord skal du vælge? Svaret på det spørgsmål afhænger af mange faktorer. F.eks. hvor stor din terrasse er, og hvor meget du forventer at bruge havebordet. Det er også vigtigt, at du vælger et havebord, der er behageligt at sidde ved. Det betyder, at det skal have den rette højde, og at det skal passe til dine havestole. Efter at have læst denne tekst skulle du gerne være klædt på til at vælge det rette havebord.

Materialet er noget af det vigtigste i valget af et havebord. Havebordes materiale kan deles op i to hovedtyper: non-wood og træ. Mens non-wood i udgangspunktet er vedligeholdelsesfrit materiale, så kan noget træ kræve en del løbende vedligeholdelse. Dog er der en hel del, som foretrækker udseendet på træ til deres havemøbler, da det kan have et flot og elegant udtryk. Træ kommer også i mange forskellige typer. Bl.a. kan du vælge trykimprægneret træ eller hårdttræ, der er de to trætyper, som egner sig bedst til at være udendørs. Hvis du vælger et havebord i ubehandlet træ, skal du huske at give det træolie, før du sætter det udenfor.

Plankebord

En populær type havebord er et plankebord. Et plankebord er et elegant og rustikt havebord, som kan løfte hele indretningen på en terrasse. Rundt om et plankebord kan du både placere havestole og havebænke. Der er god plads rundt om et plankebord, da der kan være plads til op til 6-8 personer. Hvis du mere er til et lille plankebord, kan du også købe dem i mindre størrelse hos Silvan. Du kan finde plankeborde i forskellige typer træ, herunder trykimprægneret træ og ubehandlet træ. Derudover kan du også finde dem i sorte farver og med naturlig træfarve.

Grillbord

Et grillbord er et supersmart supplement til det store havebord. Du kan både bruge det til at have grillmad og grilltilbehør, så det ikke fylder over det hele. Samtidig kan du også transportere grillmaden nemt fra grillen og ned til gæsterne ved havebordet. Det kan du, da et grillbord har hjul, så du kan køre med det. Du kan også bruge det som en form for serveringsvogn til andet mad. Derfor giver et grillbord dig mere plads ved både grillen og havebordet. Det gør det også noget nemmere at grille maden, da du har hurtig adgang til alt grilludstyret.

Lav dit eget udekøkken med haveborde

At have sit eget udekøkken på terrassen er blevet meget populært. Det er også enormt smart, da du på denne måde kan flytte madlavning udendørs på de solrige forårs- og sommerdage. For at du kan lave mad udendørs skal du have særlige køkkenborde. Vigtigst er det, at du har en god bordplade på havebordet, hvor du kan forberede maden. Det skal være en stor bordplade, så du har godt med plads til at ordne maden. Samtidig skal det helst også være en bordplade, der er nem at tørre af efter brug. Det kan være en bordplade af rustfrit stål, der hurtigt kan vaskes af for skidt og madrester.

Der findes også haveborde med flere funktioner, så du kan få flere muligheder i udekøkkenet. Eksempelvis kan du finde haveborde med køkkenvaske, så du kan rense og skylle madvarer før tilberedning. Der kan også være affaldsbeholdere i havebordene, hvor du kan smide skrald ud efter madlavningen. Derudover har mange af udekøkkenerne også plads til gasflasker. Det er oplagt at have en grill i forlængelse af et udekøkken, så du kan tilberede maden direkte der – hos os kan du finde et stort udvalg af grill. Du kan også overveje at have en pizzaovn som en del af udekøkkenet.

Vælg et cafébord eller lille rundt havebord til altanen

Har du en lejlighed med en lille altan og derfor ikke lige mulighed for at få et stort havebord? Så har du heldigvis stadig mulighed for at få et godt havebord til altanen. Bl.a. kan du købe et cafébord, der egner sig perfekt til den mindre terrasse eller altan. Så har du også selv mulighed for at spise et måltid ude på altanen sammen med en gæst. Du kan også finde andre små runde havebord, der passer til altanen. Har du en lidt større altan, kan du vælge et rundt havebord med plads til 4 personer.

Et alternativ til et cafébord eller et lille havebord er et cafésæt. Et cafésæt giver dig muligheden for både at få et bord og stole i en samlet pakke. Det passer helt perfekt til altanen. En anden mulighed er at få et cafébord, som du kan sætte op på et gelænder. Et sådant fylder meget lidt på altanen, så du har plads til at bruge den til alt muligt andet. Selv hvis du har en lille altan, kan du altså stadig finde mange muligheder for at få et havebord til samvær og måltider i Silvan.

Sådan vedligeholder du dit havebord

Et havebord skal vedligeholdes, for at det kan holde længe og forblive pænt. Især fordi et havebord står udendørs, bliver det hurtigt slidt og beskidt. Det er dog meget forskelligt fra havebord til havebord og fra materiale til materiale, hvor hurtigt det bliver slidt. Hos Silvan er havebordene typisk fremstillet i 2 typer materialer: non-wood og træ. Herudover kan bordben være lavet i en form for metal som aluminium. Non-wood er et kunstmateriale, som ligner træ. I udgangspunktet kræver non-wood ikke vedligeholdelse, men det kan nu være en god idé at vaske dem grundigt for alger og skidt. Desuden er det altid godt at beskytte haveborde med et havemøbelovertræk, når du ikke bruger dem.

Træ er et materiale, som kræver en del vedligeholdelse. Vedligeholdelsen af haveborde i træ er meget forskellig, alt efter hvilken type træ der er tale om. Trykimprægneret træ er f.eks. allerede behandlet, og derfor kræver det ikke den store behandling. Hårdttræ og teaktræ kan modsat have godt af at få en god omgang træolie 1 gang om året, før du sætter dem ud om foråret. Det gør både træet mere modstandsdygtigt over for råd og svamp og giver det en flottere overflade. Husk i øvrigt også altid at opbevare haveborde indendørs, når det er vinter. Træ har nemlig ikke godt af at få for meget fugt og kulde.

Hvilke andre havemøbler kan du vælge?

Du kan supplere haveborde med havestole eller bænke til at sidde på. Derudover kan du også finde alternativer til et havebord, hvis du er på udkig efter en anden type havemøbel. Bl.a. kan du finde et bord-/bænkesæt. Et bord-/bænkesæt er et smart alternativ til et havebord, da du får et bord og en bænk i en samlet pakke. Det er derfor en praktisk løsning, som du nemt kan flytte rundt i haven. Du kan finde bord-/bænkesæt i forskellige størrelser og både runde og firkantede sæt. Hvis du har børn, der gerne vil have et bord-/bænkesæt, kan du også finde et bord-/bænkesæt i børnestørrelse hos Silvan.

Et andet alternativ til et havebord er et loungesæt. Sammenlignet med et havebord sidder du mere mageligt på et loungesæt, da loungemøbler har samme komfort som en sofa. Et loungesæt egner sig derfor bedre til hygge på terrassen end deciderede middage med grillmad. Men det er et godt supplement til havebordet. F.eks. kan I i løbet af en aften starte med at nyde lækker grillmad ved havebordet. Herefter kan I fortsætte aftenen på loungesættet, hvor I kan nyde en lækker dessert eller drinks. Det er også oplagt at sidde og læse en bog eller bare slappe af i solen.