Juletræslys

Det perfekte juletræ er pyntet med en smuk kombination af pynt og juletræslys – og i Silvan har vi lys til ethvert træ. Du finder bl.a. smukke, trådløse LED-kertelys, juletræslyskæder til både udendørs og indendørs brug og meget mere. Se hele udvalget her, og kom i den rette stemning.

Filter
 Produkter
Liste
Galleri

Skab den helt rigtige julestemning med juletræslys

For mange rammer julestemningen for alvor, når juletræslysene bliver tændt. Det er en essentiel del af julen, og det er typisk noget, der samler hele familien. Et juletræ er ikke komplet uden de helt rigtige lys. De er en stor del af stemningen og hyggen omkring højtiden. I Silvan har vi et bredt udvalg af forskellige lys til netop dit juletræ, så du kan dekorere det helt, som det passer dig bedst – og skabe den helt rigtige julestemning for dig og din familie.

Skal du vælge levende lys eller LED-lys?

Der findes intet smukkere end levende lys på et juletræ. De skaber fine bevægelser og skygger, når du går rundt om træet, og de spreder generelt glæde i rummet. Du skal dog være forsigtig med levende lys. Der vil altid være en brandfare forbundet med at have levende lys i hjemmet. Brandfaren er i særlig grad forbundet med lysenes placering på juletræet. Her går både børn, voksne og husdyr forbi. Det er derfor en rigtig god idé at placere de levende lys på de øvre grene. På den måde kommer børn eller husdyr ikke til at løbe imod dem og kommer således ikke til skade.

Den nederste del af træet skal naturligvis ikke stå bar – og det er her, hvor LED-lys kommer ind i billedet. Lyskæder med LED bliver nemlig ikke varme, og de medfører derfor ikke den samme brandfare. Derudover er de utrolig billige i drift. Dette gør dem ideelle at bruge på hele træet, da du kan have dem tændt i al den tid, du har træet fremme. Du kan med fordel bruge både levende lys og LED-lys på dit juletræ. Vælger du at bruge levende lys, er det en god idé at have noget vand i rummet. Så kan du hurtigt få styr på situationen, hvis uheldet skulle være ude. Husk aldrig at efterlade levende lys uden opsyn.

Pynt træet med smarte, energibesparende LED-lys

LED-lys er efterhånden en fast del af vores hverdag i den ene eller den anden afskygning – og julen er ingen undtagelse. Når det kommer til pyntningen af juletræet, har vi også taget LED-lysene til os. De fås i et utal af varianter: til batteri, med og uden ledning og til indendørs og udendørs brug. Ja, til nogle kan du sågar få en fjernbetjening. Der er altså rig mulighed for at dekorere årets gran med lige den slags LED-juletræslys, du foretrækker. Læs mere om de forskellige varianter herunder.

Trådløse LED-juletræslys til batteri

Er du træt af at snuble over ledningen til juletræslysene? Så skal du måske vælge batteridrevne juletræslys uden ledning til årets pyntning. I Silvan forhandler vi bl.a. de smukke Carolin trådløse LED-juletræslys. De er lavet i samme design som klassiske, små kertelys. De kommer med en praktisk holder med klemme, så du kan fæstne dem på grangrenene. Du kan også vælge at tage dem ud af den medfølgende holder og placere dem i dine vanlige lysholdere – de passer f.eks. til de klassiske julelysholdere fra Georg Jensen.

Det er ikke kun selve lysene til træet, du kan få med batteri. Du kan også få en smuk, batteridrevet topstjerne med LED. En juletræsstjerne sætter den sidste prik over i’et og skaber en smuk afslutning på toppen.

LED-juletræslyskæde med ledning

Du kan også pryde træet med de lidt mindre LED-kertelys, der kommer som en juletræskæde. Her sætter du let og ubesværet lysene fast med den medfølgende klemme og fører ledningen forsigtigt med rundt over grenene. Her skal du ikke bekymre dig om at udskifte batterier løbende, du skal blot sætte strøm til. Det er en god idé at dække ledningen med et stykke tape på gulvet. På den måde snubler hverken du eller dine gæster i ledningen, når der skal danses om grantræet.

LED-juletræslys til udendørs brug

Juletræslys er ikke forbeholdt indendørs brug. Hvis du har et grantræ stående i haven eller måske har juletræet stående på terrassen indtil den store aften, kan du sagtens dekorere det med lys. I Silvan har vi også udendørs lyskæder. Med dem kan du også skabe en hyggelig og julet stemning i haven. De fås både med og uden ledning, så du kan vælge den, der passer bedst til dit behov.

Tag forskud på hyggen med lyskæder

Inden juletræspynten kommer på, ynder mange at dekorere træet med en lyskæde. Til det formål kan du bruge lige den kæde, du har lyst til. I Silvan har vi et stort udvalg af lyskæder til juletræet, der kan bruges indendørs såvel som udendørs. De kommer i mange forskellige designs og længder. Der er altså rig mulighed for at finde en, der opfylder dine behov. Du kan også vælge mellem lyskæder på batteri og med ledning – alt afhængigt af, om du har let adgang til en stikkontakt.