Sirius Tech-Line

Filter
 Produkter
Liste
Galleri

Sirius Tech-Line – forlæng dine lyskæder med op til 8000 lys

Er det tid til at sprede lidt stemning og hygge i mørket? Så er det tid til lyskæder. Og så bør du se nærmere på Tech-Line fra Sirius. Det er en serie af robuste, udendørs lyskæder, der kommer med en kraftig 230 V ledning. I Tech-Line-serien fra Sirius har du mulighed for at koble helt op til 8000 lys sammen i én kæde – det svarer til ca. 800 meter. Det er virkelig meget lyskæde. Tech-Line-lyskæder er delt op i startsæt og suppleringskæder. De arbejder sammen og kan sættes sammen i mange forskellige variationer, så du kan få lige præcis den lyskæde-løsning, du ønsker dig. Læs mere om både startsæt og suppleringskæder inden for Sirius Tech-Line-serien herunder:

Startsæt

For at komme i gang med lyskæder fra Sirius Tech-Line får du brug for et startsæt som det første. Som navnet antyder, er det starten på det hele. Og det betyder, at et startsæt kommer med både lyskæde og stikprop, så du kan sætte det direkte til strøm. Du kan få startsæt, der indeholder både almindelige lyskæder, lysnet, iskrystaller eller flash-lyskæde. Til dit startsæt kan du så tilkoble suppleringskæder, indtil du rammer 8000 lys på ét startsæt. Om dit Tech-Line-startsæt er en almindelig lyskæde, et lysnet eller noget helt tredje, gør ingen forskel. Du kan sammensætte det helt som du vil, så længe du holder dig inden for Tech-Line-serien.

Suppleringskæder

Når startsættet er på plads, kan du som sagt begynde at bygge på og udvide med suppleringskæder. Du kan ikke bruge en suppleringskæde alene, da den kommer uden stikprop. Den kan altså ikke sluttes til strøm – den er kun egnet som forlænger til et eksisterende startsæt. Og det er faktisk et ret smart system. Du slipper nemlig for at skulle købe hele sæt med stikprop hver gang, som er dyrere end suppleringskæderne. Derudover slipper du for at skulle finde stikkontakter til alle de mange lyskæder. Det er altså en rigtig god løsning, hvis du har brug for flere lyskæder i din have, men har begrænsede strømudtag.

OBS! Du kan kun forlænge dine Tech-line-lyskæder med suppleringskæder og tilbehør fra Tech-Line-serien. Du kan altså ikke kombinere det med f.eks. Top-Line-serien eller serier fra andre producenter.

Fordele ved Sirius Tech-Line-lyskæder

  • Energivenlige LED-lys
  • Varmt hvidt lys på diskret, sort ledning
  • Kan forlænges med op til 8000 lys – ca. 800 meter lyskæde
  • Kan sammensættes med forskellige typer af suppleringslyskæder inden for Tech-Line-serien
  • Mange anvendelsesmuligheder ved hjælp af tilbehør, såsom fordelere og forlængerledninger
  • Starten af kæden er markeret med en grøn pære, så du let kan finde hoved og hale

Hvilke typer lyskæder findes der i Tech-Line-serien?

En lyskæde er ikke bare en lyskæde. Der findes et hav af typer. Men hvilke findes der egentlig inden for Sirius Tech-Line? Og hvor bruger man de forskellige. For du har måske nok hørt om både lysnet, iskrystaller eller istap-lyskæder – men hvad er hvad? Det prøver vi at belyse herunder. Her får du en kort gennemgang af de typer af lyskæder, du finder i Tech-Line-serien samt hvor de som oftest bliver brugt. Så er du forhåbentligt en smule bedre klædt på, når du skal finde din udendørs julebelysning.

Almindelige lyskæder

De almindelige lyskæder kender vi efterhånden. Det er en lang ledning med LED-lys spredt på. I Tech-Line-serien finder du et startsæt med en almindelig lyskæde med 45 lys. Derfra kan du så forlænge med suppleringskæder fra 45 lys og helt op til 300 lys. Der er altså mulighed for at sammensætte lige præcis den længde, der passer til din have. Under de almindelige lyskæder finder du også en med flash-effekt. Her sker der lidt, da hvert 5. lys blinker i en ishvid farve. Så om du er til de helt traditionelle, udendørs lyskæder, eller gerne vil have noget med lidt gang i, finder du det i Tech-Line-serien.

Lysnet

Lysnet er en lidt anden form for lyskæde. Her er LED-lysene nemlig spredt ud på et net, så de sidder med samme afstand til hinanden alle sammen. Det gør det utrolig let at få et ensartet resultat, hvis du f.eks. vil have lys på en busk, et træ eller lignende. Derudover er selve nettet også med til at holde lysene uden på bladene, så de ikke forsvinder helt ind i busken. Du slipper altså for at skulle rode med at placere lysene enkeltvis med den rette afstand til dem ved siden af.

Iskrystaller

Er en almindelig lyskæde lidt for kedelig? Så er en kæde med iskrystaller måske sagen. Her består lyskæden af en top-ledning, hvorfra der hænger små kæder med lys ned. De små lyskæder har forskellige længder, så de skaber et organisk udseende – de minder lidt om istap-lyskæder, hvor lysene ligner istapper, der hænger ned fra taget. Derfor er de også helt ideelle at bruge rundt langs udhæng på både huset, skuret, garagen og hvad du ellers har af udendørs bygninger – det skaber en superflot effekt.

Lys-slange (ropelight)

Sidst, men ikke mindst, kan du også få en lys-slange – også kaldet et ropelight. Det er en slange, eller et reb, med lys indeni, som du kan vikle omkring gelændere, træer og alt muligt andet. Her er lysene mere tætsiddende, så du får effekten af, at hele rebet lyser op. Det er også en let måde at få skabt lidt stemning i de mørke måneder, hvis du ikke orker at bøvle med lange lyskæder og placeringen af lysene og alt det.

Få alle funktioner med det rette tilbehør

Det kan godt være, at man aldrig skal ned på udstyr, men man skal heller aldrig gå ned på tilbehør. Og som til så meget andet, kan du til Sirius Tech-Line også få forskelligt tilbehør, der gør oplevelsen endnu bedre. Tilbehør giver dig nemlig mulighed for at forbedre og designe lyskæde-systemet helt efter dine behov. Blandt tilbehøret til Sirius Tech-Line finder du f.eks. fordelere, hvor du kan splitte lyskæder i to eller tre. Det er en supersmart løsning, hvis du f.eks. har tre buske lige ved siden af hinanden, som du vil have lyskæde på. Eller bare hvis du har brug for at trække lyskæder i forskellige retninger fra samme udgangspunkt.

Du kan også tilkøbe forlængerledninger på 5 og 10 meter. De er perfekte, hvis du skal have lyskæder på en række træer, der står med afstand til hinanden. Du tilkobler blot forlængerledningen mellem to lyskæder, så du får den rette afstand. På den måde slipper du for at have lys liggende hen over jorden mellem træerne. Derudover har du også mulighed for at købe en stikprop med 1,5 m ledning. Den kan du faktisk bruge sammen med en suppleringskæde i stedet for at have et startsæt. Det kan være en god løsning, hvis du bare fra start f.eks. har brug for en lang lyskæde med 300 lys, som du ikke kan få som startsæt.