Dekorativ prydbusk med markant udtryk
Denne skønne haveplante kaldet elefantgræs er kendt for dens smukke, stribede blade, som skaber en kontrast i dit bed. Bladene er grønlige med hvide kanter og striber. Den markante stribning giver planten et lyst og luftigt udseende. I sensommeren og efteråret producerer Elefantgræs flotte blomster, der starter som rødlige og senere bliver sølvhvide. Plantens blomster er velegnet som snitblomst eller til buketter. Dens blomstringstid er fra september til oktober.
Miscanthus sin. variegatus foretrækker en solrig placering i haven og trives bedst i veldrænet havejord. Du kan med fordel gøde den 1-2 gange om foråret, men undgå at overgøde den. Planten bør vandes regelmæssigt, indtil den er veletableret.