Nytårsbatterier

Når det nye år skal skydes ind, skal det gøres med manér. Med nytårsbatterier fra Silvan får du flotte effekter, kraftige brag og lysshow, der er et nyt år værdigt. Find vinkelbatterier, viftebatterier og klassiske, lodrette batterier. Se udvalget her og køb i din lokale Silvan.

Filter
 Produkter
Liste
Galleri

Skyd nytåret ind med smukke, kraftfulde nytårsbatterier

Det nye år skal skydes ind med manér. Hvis du er enig i det, er du kommet til det helt rigtige sted. I Silvan har vi nemlig flere forskellige kraftfulde nytårsbatterier, så du kan byde det nye år godt velkommen. Du finder både store og små nytårsbatterier med alt fra 25 til 200 skud. Der er altså lidt for enhver, uanset om du er til et kæmpe lysshow, eller blot vil skyde det nye år ind med enkelte skud. Alle modeller har forskellige effekter. Du finder både nogle med store lysbuketter, glimmer, crackling og meget mere. Alle vores nytårsbatterier er CE-godkendte og lever op til alle gældende regler omkring fyrværkeri og krudt. Husk at passe på dig selv og dem omkring dig, og husk sikkerhedsbrillerne.

Hvad betyder NEM-vægt?

Helt præcist betyder NEM: Netto Eksplosiv Mængde. NEM-vægten angiver, hvor meget krudt, der er i fyrværkeriet. Du må opbevare maksimalt 5 kilo krudt hjemme hos dig selv – det vil sige 5 kilo i NEM-vægt. På alt godkendt fyrværkeri, kan du finde NEM-vægten på emballagen til fyrværkeriet. Det er meget vigtigt, at du ikke overskrider grænsen for, hvor meget krudt du må opbevare. Der er nemlig en uløselig brandfare forbundet med opbevaring af fyrværkeri, hvorfor du altid bør både opbevare og håndtere det med omtanke.

Hvad er forskellen på viftebatteri og vinkelbatteri?

Det kan være svært at finde hoved og hale i fagtermerne, når det kommer til fyrværkeri. De fleste af os kender det helt almindelige nytårsbatteri, der affyrer skud efter skud, lige op i luften. Et viftebatteri, derimod, affyrer skuddene i en flot Z-formet vifte. På den måde får du flere flotte lysbuketter på én gang, der bliver spredt smukt på himlen. Det giver en rigtig god effekt, at der er flere forskellige typer af skud og nuancer af skud, når et viftebatteri bliver affyret.

Et vinkelbatteri kan på mange måder forveksles med et viftebatteri – de ligner nemlig hinanden rigtig meget. Forskellen ligger dog i, hvordan de affyrer skuddene. I et vinkelbatteri har skuddene form som et W, hvor de bliver affyret med forskellige vinkler. Det kan f.eks. starte med at affyre fra højre til venstre, hvor næste række under også begynder fra højre. På den måde skabes en form, der minder om et W på himlen. Uanset hvilken type du vælger, får du med sikkerhed et smukt og farverigt lysshow på himlen med nytårsbatterier fra Silvan.

Hvornår må du fyre krudt af?

Ifølge den danske lovgivning, må der kun affyres krudt og fyrværkeri imellem den 27. december og den 1. januar, hvert år. Hvis du affyrer uden for denne tidsramme, kan du risikere at få bøder. I Silvan kan du også købe dit fyrværkeri fra den 27. december. Og som forhandler af fyrværkeri, har vi også pligt til at overholde alle gældende regler angående fyrværkeri. Du kan derfor købe dine nytårsbatterier og raketter med ro i maven hos os – alt vores krudt er CE-godkendt og bliver håndteret og opbevaret efter dansk lovgivning.