Gulvplade til din brændeovn i hjemmet eller sommerhuset
Den runde stålgulvplade skaber en blød overgang fra din brændeovn til gulvet. Pladen er med til at beskytte gulvet under og foran ovnen mod slitage og gløder ― der skal være min. 15 cm plade på hver side af ovnen og 30 cm foran den. Tykkelsen på pladen er kun på 1,5 mm. Så du og din familie altså ikke kommer til at kunne støde fødderne mod kanten af pladen, når I går rundt i hjemmet.
Sådan passer du på din gulvplade
Pladen er af høj kvalitet og tåler høj varme. Når du placerer stålpladen under brændeovnen, er det en god idé at tætne pladen med klar silikonefuge for at undgå, at skidt eller snavs kommer ind under pladen.
Gulvpladen er desuden nem at rengøre. Hvis der kommer en ridse i pladen, kan du med fordel reparere det med Aduros Senotherm-pejsemaling.