Komplet batteridrevet beskæringssæt til haven
Med dette beskæringssæt fra Batavia får du både en Nexxsaw mini-kædesav og en elektrisk grensaks til nem beskæring af træer og buske. Sættet er velegnet til alt fra almindelig vedligeholdelse til beskæring af tykkere grene. Der medfølger også en teleskopstang, som gør det muligt at nå højtliggende grene fra jorden.
Mini-kædesaven har en maksimal savekapacitet på Ø11 cm og en kædehastighed på 4,7 m/s, så du effektivt kan save gennem grene og mindre træemner. Grensaksen har en kulfri motor og skarpe bypass-skær, der kan klippe grene på op til Ø28 mm. Skærene glider forbi hinanden og giver et rent og præcist snit, som mindsker skader på grenene.
Teleskopstang til beskæring af høje grene
Den medfølgende teleskopstang har en længde på 125 cm og kan bruges sammen med både mini-kædesaven og grensaksen. Det giver en arbejdshøjde på over 3 m, så du nemmere kan nå grene, der sidder højt oppe. Du monterer blot det ønskede redskab i den ene ende af stangen og batteriet i den anden. Grensaksen har desuden en sikkerhedsfunktion, som automatisk stopper skærenes bevægelse, når aftrækkeren slippes.
Batavia Maxxpack 18 V-batterisystem – inkl. batteri og lader
Dette beskæringssæt er en del af Batavias Maxxpack 18 V-batterisystem, hvor du kan bruge det samme batteri og den samme oplader til en lang række forskellige maskiner. Systemet omfatter maskiner til både gør-det-selv-projekter, havearbejde og rengøring. Det gør det nemt at skifte mellem forskellige arbejdsopgaver, uden at du behøver et separat batteri til hver maskine. Batterierne fås med forskellige kapaciteter, så du kan vælge den størrelse, der passer til dine behov.
Sættet leveres med et 18 V Maxxpack-batteri på 2,0 Ah og en oplader på 2,4 A, så du har det nødvendige udstyr til at komme i gang.
Medfølgende tilbehør:
- 1 stk. Nexxsaw mini-kædesav
- 1 stk. elektrisk grensaks, Ø28 mm
- 1 stk. teleskopstang på 125 cm
- 1 stk. 18 V Maxxpack-batteri, 2,0 Ah
- 1 stk. 18 V Maxxpack-oplader, 2,4 A
- 1 stk. savkæde
- 1 stk. sværd
- 1 stk. sværdbeskytter
- 1 stk. slibesten
- 1 stk. skruetrækker






