Batteridrevet rengøringsbørste med teleskopskaft
Med denne batteridrevne Twin Brush rengøringsbørste får du en effektiv maskine til rengøring af forskellige overflader både ude og inde. Den er særligt velegnet til større og svært tilgængelige områder som facader, både, poolvægge og terrasser. Teleskopskaftet kan forlænges fra 135-180 cm, så du nemmere kan nå både høje og dybe områder.
Rengøringsbørsten har 2 modroterende børster, som drejer i hver sin retning. Det giver en grundig rengøring og mindsker den modstand, du mærker i håndtaget. Den yderste børste har en diameter på Ø180 mm og roterer med 200 omdr./min, mens den inderste har en diameter på Ø90 mm og roterer med 400 omdr./min.
Justerbart børstehoved og tilslutning til haveslange
Twin Brush har et justerbart børstehoved, der kan vinkles fra -15° til 90°, så du nemt kan rengøre både vandrette, lodrette og skrå overflader. Den integrerede slangetilslutning gør det muligt at koble en haveslange direkte til maskinen, så vandet ledes ud gennem børstehovedet under rengøringen.
Rengøringsbørsten har desuden kapslingsklassen IPX7 og et ekstra støttegreb, som giver god kontrol under arbejdet. Der medfølger en medium børste til almindelig rengøring. Bløde og hårde børster kan købes separat, så du kan bruge maskinen til flere forskellige overflader.
Batavia Maxxpack 18 V-batterisystem – ekskl. batteri
Denne maskine er en del af Batavias Maxxpack 18 V-batterisystem, hvor du kan bruge det samme batteri og den samme oplader til en lang række forskellige maskiner. Systemet omfatter maskiner til både gør-det-selv-projekter, havearbejde og rengøring. Det gør det nemt at skifte mellem forskellige arbejdsopgaver, uden at du behøver et separat batteri til hver maskine. Batterierne fås med forskellige kapaciteter, så du kan vælge den størrelse, der passer til dine behov.
Denne maskine leveres uden batteri og lader.
Medfølgende tilbehør:
- 1 stk. medium rengøringsbørste (blå)










