Kraftfuld slagbore-/skruemaskine med kulfri motor
Med denne batteridrevne slagbore-/skruemaskine får du en kraftfuld og alsidig maskine til både boring og skruning. Den er velegnet til forskellige gør-det-selv-projekter, hvor du f.eks. skal samle møbler, montere hylder eller bore huller i træ, metal og murværk. Slagfunktionen gør det lettere at bore i hårdere materialer som mursten og sten, mens det batteridrevne design giver god bevægelsesfrihed.
Slagbore-/skruemaskinen har et maksimalt drejningsmoment på 70 Nm og en kulfri motor, som giver effektiv kraftoverførsel, mindre slid og længere levetid. Den har desuden en robust borepatron i metal, som sikrer et godt greb om bor og bits under arbejdet.
2 gear og elektronisk hastighedsstyring
Slagbore-/skruemaskinen har 2 gear og elektronisk hastighedsstyring, så du kan tilpasse hastigheden efter materialet og opgaven. De 23 momentindstillinger gør det nemt at justere kraften, så du undgår at spænde skruerne for hårdt. Maskinen har desuden en separat boreindstilling og et integreret LED-arbejdslys, som giver bedre overblik, når du arbejder på steder med begrænset belysning. Det ergonomiske håndtag giver samtidig et behageligt greb under arbejdet.
Batavia Maxxpack 18 V-batterisystem – ekskl. batteri
Denne maskine er en del af Batavias Maxxpack 18 V-batterisystem, hvor du kan bruge det samme batteri og den samme oplader til en lang række forskellige maskiner. Systemet omfatter maskiner til både gør-det-selv-projekter, havearbejde og rengøring. Det gør det nemt at skifte mellem forskellige arbejdsopgaver, uden at du behøver et separat batteri til hver maskine. Batterierne fås med forskellige kapaciteter, så du kan vælge den størrelse, der passer til dine behov.
Denne maskine leveres uden batteri og lader.






