Nyd hjemmedyrket portulak hele sommeren
Portulak er en lækker, syrlig krydderurt, som desværre er blevet forsømt i det danske køkken. Til gengæld er den populær i bl.a. Kina og Indien. Det er de kødfulde, sprøde og saftige blade og stilke, som kan spises fra planten. De vokser på en rigt forgrenet og tuelignende plante, som trives bedst i fuld sol i en let og næringsrig jord. Portulak vokser hurtigt og bliver op til 15-25 cm høj.
Portulak er næringsrig og har en frisk, syrlig smag. Desuden indeholder portulak antioxidanter, A- og C-vitamin samt Omega 3. Når du høster portulak, skal du klipper hele skud af og lade ca. 5 cm af stilken stå tilbage. Planten laver nye skud hele tiden, og der kan høstes flere gange. Portulak er yderst frostfølsom og skal derfor dækkes til henover vinteren.
Sådan dyrker du portulak i egen have
Portulak behøver ikke at forspire, før det plantes. Du kan plante det ud direkte på voksestedet i april-maj måned, når jordtemperaturen har nået 10-15 °C. Portulak foretrækker en placering i en næringsrig jord. Husk at vande portulak hyppigt igennem hele vækstperioden.