Høje, lavendel ridderspore til havens blomsterbede
Riddersporen er en populær haveblomst rundt omkring i Danmark, og det er der en grund til. De flotte høje planter sætter mange blomster på deres lange stængler. Grundet deres højde er det smarteste at plante dem bagerst i blomsterbedet, da de ellers kan stjæle sol og lys fra andre blomster. Denne ridderspore sort hedder ”Fancy Eyes” og sætter smukke lavendel blomster med et strejf af grøn.
Blomsterne trives i en let fugtig og næringsrig jord, og derfor er det en god idé at blande lidt kompost i din jord, når du sår frøene. For at passe på blomsterne henover vinteren kan du dække dem med nedfaldne blade, før frosten kommer.
Dyrkningsvejledning til ridderspore
Riddersporefrø skal ikke forspires, så du kan plante dem ud direkte på deres voksested i april-maj måned. Det er vigtigt, at du væbner dig med tålmodighed, når du dyrker ridderspore, da frøene først spirer omkring 18-20 dage efter, du har sået dem. Det er muligt at fremme planteudviklingen, hvis du tildækker planten med en fiberdug.
Riddersporen fylder meget og derfor er det vigtigt at gøre plads til den. Vi anbefaler, at du planter frøene 15-25 cm fra hinanden. Husk at give planterne rigeligt med vand for at holde jorden konstant fugtig – din ridderspore vil takke dig.