Smukke rosa ridderspore til blomsterbedet
Riddersporen får smukke blomster i rosa og lilla nuancer med et hvidt øje i midten. Blomsten bliver relativt høj og er derfor oplagt at bruge som den bagerste blomst i bedet – men den trives også rigtig fint i store krukker. Ridderspore er en fremragende snitblomst grundet dens lange holdbarhed. Lad en buket pryde din stue, soveværelse eller køkken.
Planten trives bedst i en let fugtig og næringsrig jord. Det er vigtigt at nævne, at riddersporen er giftig og derfor skal holdes ude af hjem med små, nysgerrige børn. Hele planten, specielt frøene, er giftige ved indtagelse og kan give opkast, mavesmerter, pupiludvidelse og mund tørhed.
Dyrkningsvejledning til ridderspore
Riddersporefrø skal ikke forspires. Du kan plante dem ud direkte på deres voksested i april-maj måned. Det er vigtigt at væbne sig med tålmodighed, når man dyrker ridderspore, da frøene først spirer omkring 18-20 dage efter, du har sået dem. Tildækning med en fiberdug kan fremme planteudviklingen. Planten fylder meget, så det er vigtigt at gøre plads til den. Plant gerne frøene 15-25 cm fra hinanden.