Nyd farverige sommerblomster i haven med blandede blomsterfrø
Med denne blanding af frø fra Weibulls får du en blanding af 2 smukke sommerblomster: stokrose og trompetkatost. Blomsterne får trompetlignende kronblade med farver i hvid, rosa og røde nuancer, som helt sikkert vil skabe blikfang i din have – uanset om du sår frøene i krukker eller direkte på friland.
De 2 sorter er lette at dyrke, og de trives i de fleste jordtyper. Så længe de får masser af sol og vand, klarer de sig fint. De egner sig også godt som snitblomster – så du kan nemt lave fine buketter ud af blomsterne, som du kan tage med indenfor.
Sådan sår du dine sommerblomsterfrø
Bland posens indhold godt før du sår frøene. Så dem i flere omgange, fra omkring april til maj, direkte på voksestedet. Du kan så dem i rækker eller grupper – rækker giver haven et poleret look, hvorimod grupper gør, at placeringen af blomsterne ser mere tilfældig ud, som giver din have et mere afslappet look.
Dæk frøene med et tyndt lag jord og vand jorden forsigtigt. Det er vigtigt, at du husker at holde jorden fugtig, indtil alle frø er spiret. Alt efter temperaturen vil frøene spire efter 10-14 dage. Sommerblomsterne har alle forskellig spiretid, så det er vigtigt, at du er tålmodig - det kan tage op til et par uger, før de spirer.