Styrk betonflader både indendørs og udendørs
Beton Styrker 405 er et flydende middel, der anvendes til at styrke og forbedre betonoverflader, både indendørs og udendørs. Produktet beskytter mod hjul, sækkevogne, hård plast og ting, der bliver skrabet eller slæbet hen over betonen. Det har desuden en støvbindende effekt, der i samarbejde med den slidstykende effekt sikrer, at betonen ikke slides så nem og der ikke afgives støv fra betonen. Det giver dig et bedre indeklima i garagen, lagerhallen og andre steder med betongulve.
Sådan anvender du Beton Styrker 405
Produktet omrystes før brug. Det er klar til brug og skal ikke opblandes.
- Overfladen skal være ren, fast, tør (max. 60 RF% fugt), fri for olie og fedt.
- Start med en test af betonen ved at påføre lidt vand på et lille område. Hvis vandet bliver liggende på overfladen, bør Beton Styrker 405 ikke anvendes.
- Der hældes lidt af produktet ud på overfladen, der skal behandles og fordeles med en flad gulvmoppe. Mængden afhænger af, hvor meget gulvet suger.
- Produktet fordeles jævnt, så der ikke efterlades “vandpytter”.
- Væsken bør være suget i betonen efter 10-30 minutter, hvorefter den kan betrædes.
- Behandlingen kan gentages efter 24 timer, alt efter ønske om udseende og overfladens åbenhed.
- Beton Styrker 405 hærder efter 5-7 dage. Hærder ikke ved temperaturer under 1 °C.
- Husk altid at foretage prøveopstrøg for kontrol af overfladen og produktets forenelighed.