Ergonomisk nedstryger til savning i hårde materialer
Med en nedstryger som denne i værktøjskassen er du altid klar til saveopgaver af den finere slags og i hårde materialer. Ergo-nedstrygeren fra Boxer er forsynet med en 300 mm klinge i bi-metal, der gør den velegnet til at save i metal og mange forskellige kunststoffer. Den tynde savklinge giver god kontrol og gør det nemmere at save igennem hårde materialer. Nedstrygeren har 24 tænder pr. tomme og en opspænding på 45 og 90 grader. Den har desuden et ergonomisk greb i plast med soft-grip, som ligger godt og stabilt i hånden.